Feriecenter | Se det store udvalg her | Campaya


Står I som familie og leder efter det perfekte sted, hvor leg, hygge og feriesummende omgivelser går op i en højere enhed?

Så er de mange danske feriecentre det oplagte valg. 

Her kan I sammen med jeres nærmeste slippe leg og latter fri i faciliteter, der kan rumme både store og små legebørn. 

Dyk ned i den udtømmende liste herunder, som viser jeres mange muligheder, når I ønsker at holde ferien i et feriecenter i de forskellige egne af landet.


Feriecenter Vestkysten

Langs den jyske vestkyst ligger feriecentrene som perler på en snor.

Her agerer det altid fascinerende Vesterhav scene for en eventyrlig stor pakke af oplevelser.

Kombinationen af det brusende hav og enestående klitlandskab gør Vestkysten til en turistmagnet udover det sædvanlige. 

I kan med andre ord sikre jer en ferie i verdensklasse, hvis I holder ferien i et feriecenter her.


Ho Feriecenter


Med Vesterhavet i baghaven, Ho Bugt mod øst og Esperance Bugt mod syd, er Ho Feriecenter omgivet af vand.

Skal badevandet være opvarmet, byder feriecentret naturligvis også på eksotisk indendørs badeland.

Ved siden af de mange vandglade aktiviteter kan den legesyge familie ligeledes boltre sig i feriecenterets fine legeland, hvor der også er bowling og andre aktivitetsmuligheder ude og inde.


Klitten Feriecenter 


Klitten Feriecenter er et 5-stjernet feriecenter i den vestjyske vandkant.

Feriecenteret fremstår i autentisk badehotel stil og har alle de famøse klitskråninger som baghave. 

Her kan I kaste jer ud i bølgen blå langs den hvide sandstrand, eller drage mod Søndervig Badeland, der blot ligger 500 meter fra det skønne feriecenter. 


Agger Tange Feriecenter


Lyse og moderne indkvarteringsmuligheder i forreste klitrække.

Sådan lyder opskriften på Agger Tange Feriecenter, der har til huse syd for Nationalpark Thy og Cold Hawaii.

Feriecentret er for jer, der ønsker en naturskøn ferie, hvor noget af Danmarks mest forbløffende natur står om ørerne på jer.

 

Feriecenter Lemvig Marina 


Med direkte udsigt til Limfjorden agerer hyggelige den hyggelige havn scene til et helt unik feriecenterophold. 

Feriecenter Lemvig Marina er yderst børnevenlig og oser af feriestemning. 

Både store og små kan her nyde feriedage i stemningsfulde Lemvig, der altid er garant for gode oplevelser.


Feriecenter Vesterhavet


Det fantastiske Fanø ligger som en helt unik ferieperle ud til det brusende Vesterhav

Midt i det hvidsandede landskab har Feriecenter Vesterhavet skabt et ferieforunderligt univers med bademuligheder både ude og inde.

Dertil byder samtlige af feriecenterets lejemål på balkon/terrasse med en særdeles smuk havudsigt.


Feriecenter Rim 


Nationalpark Vadehavet ligger for jeres fødder, når ferien går til Rømø og Feriecenter Rim.

Foruden en helt eminent naturoplevelse lige uden for døren byder feriecentret på tre forskellige størrelser bolig, der alle sammen giver fri adgang til fodbold, tennis, fitness, poolområde og meget mere.


Ribe Byferie Resort


Syd for Ribe finder I et særdeles eftertragtet ferieområde for børnefamilier.

Rundt om det finde feriecenter er der 100 indkvarteringsmuligheder i forskellig størrelser placeret, hvor udbuddet af oplevelser synes uendeligt stort. 

Slip børnene fri i både lege- og badeland, eller tag sammen ind i centrets bowlinghal og få en bid mad i restauranten, Staffeli.


Rømø Resort Feriecenter 


Rømø Resort Feriecenter er et ophold udover det sædvanlige, hvor der er et øget fokus på kvalitet.

Feriecentret har Danmarks største wellnessafdeling og samtidig en perfekt beliggenhed til at udforske det resterende af feriesummende Rømø.


Feriecenter Bork Havn


Bork Havn, der ligger mellem Ringkøbing og Esbjerg, byder på et hyggeligt havnemiljø, hvor ferieinstitutionen Feriecenter Bork Havn holder til.

I charmerende rækkehuse med egen terrasse kan I nyde den skønne havnestemning på nærmeste hånd. 

Bork har samtidig en idéel placering til talrige oplevelser både mod syd, nord, øst og vest.


Feriecenter Nordjylland

Det nordjyske landskab er kendetegnet ved naturskønne omgivelser med skovens farverige træer, de vindblæste kyststrækninger med hvid strandsand og blålig bølgebrus så langt øjet rækker.

Der findes et væld af skønne familievenlige feriecentre frem i området, og vi vil gerne fremhæve de følgende.


Feriecenter Fyrklit


I første parket til havet folder Feriecenter Fyrklit i Hirtshals sig ud.

Her bugner det med oplevelser for selv de allermindste i omgivelser, der næppe findes meget smukkere. 

Slip familieferien fri i alt fra vandpjaskende badeland til morsomt legeland eller pak picnickurven og spadsere ned til det skønne hav.


Blokhus Feriecenter 


Langs den smukke kyststrækning med de brede badestrande dukker Blokhus og ikke mindst Blokhus Feriecenter op. 

Et feriecentre med både wellness, fitness, legepladser og naturligvis et eventyrligt badeland.

Her kan store og små få en ferie, der sent vil blive glemt.


Krøyers Feriecenter  


Skal feriestemningen helt i top, er Skagen altid en sikker vinder. 

Blandt de hvidkalkede tagsider titter Krøyers Feriecenter frem. Et luksuriøst feriecenter til et luksuriøst ferieområde på spidsen af Danmark

Her kan I nyde feriecentrets skønne faciliteter eller gå på opdagelse i Skagens skønne natur og rige udbud af butikker, restauranter og museer. 


Vigsø Feriecenter 


Øst for Hanstholm kan ferieglæden ingen ende tage.

Det traditionsrige Vigsø Feriecenter åbner dørene til en aktiv familieferie, hvor både Vesterhavet og Limfjorden er indenfor rækkevidde. 

Dertil byder det familievenlige feriecenter på indendørs badeland, tennisbaner og intet mindre end bolsjekogning i aktivitetsrummet.


Øster Hurup Feriecenter


Øster Hurup har med sin beliggenhed ud til Kattegats rolige vande nogle helt unikke omgivelser at holde ferie i.

Feriecentret syd for Aalborg byder på charmerende rødmalede ferieboliger, hvor der er gjort god plads til boldspil og leg på de store fællesarealer. 

Samtidig er havnen og det resterende bymiljø ikke længere væk end en kort cykeltur.


Feriecenter Sæby Søbad


Direkte ud til en af Danmarks bedste badestrande ligger Feriecenter Sæby Søbad.

Området syd for Frederikshavn er omringet af smuk natur, gode badefaciliteter og ikke mindst et sprudlende byliv med lækre spisesteder, spændende butikker og en altid fornøjelig sommerstemning. 


Feriecenter Løkken


Løkken har i mange år været et af Nordjyllands absolut mest eftertragtede sommerområder. Og det er med god grund.

Feriecentret huser et væld af attraktive aktiviteter og har samtidig med sin beliggenhed i Løkken utallige ferievenlige muligheder lige rundt om hjørnet. 


Feriecenter: Vores oplevelsesanbefalinger til ferien i Nordjylland


Rebildcentret - Thingbæk Kalkminer


I det nordlige Himmerland venter der en oplevelse for de eventyrlystne. 

Et helt unikt oplevelsescenter, der rummer alt fra diverse arrangementer og udstillinger til en hyggelig gårdbutik og smukke naturstier. 

Men kirsebæret på toppen er uden tvivl Thingbæk Kalkminer. En attraktion, svøbt ind mellem Rebild Bakker og Rold Skov. Dyk ned i de mørke minegange og få en museumsoplevelse for livet!

Thingbæk Kalkminer ligger i en fin kørselsafstand fra flere feriecentre.


Aalborg Streetfood


Befinder I jer i det skønne Nordjylland, og har 'Nordens Paris' åbnet sine døre for jer, så er Aalborg Streetfood et uundgåeligt besøgsmål.

Som et overflødighedshorn skaber Aalborg Streetfood de mest fantastiske rammer for uforglemmelige oplevelser, der rækker langt længere ud end blot et spændende måltid mad og en forfriskende kold fadøl.

Gennem et utal af interessante begivenheder tager det urbane Aalborg jer i hånden, når I sammen skal opleve alt fra musikalske indslag og komik til dans, quiz og ølsmagning.

Et perfekt udflugtsmål fra jere ferie i feriecenter.


Aalborg Cable Park


Skal familiedagene i feriecentret indeholde sjov og leg på vandet?

I Østre Havn i Aalborg bliver balancekunsten testet til det yderste, når Aalborg Cable Park inviterer vandhunde i alle aldre med ud i havnebassinet. 

Her kan I glemme alt om tid og sted, når wakeboardet først rammer vandet, og kablet trækkes afsted.

Dertil råder kabelparken over 27 SUP boards samt varme saunafaciliteter. 

Se de mange muligheder og book lige her.


Feriecenter Djursland

Den jyske næse har med feriebyen Ebeltoft i spidsen været et oplagt feriemål gennem en uendelig årrække.

Med en ferie på Djursland har I aldrig langt til vandet, butikker og hyggelige restauranter. 

I den forbindelse har vi naturligvis også et par anbefalelsesværdige feriecentre, der har til huse i området.


Øer Maritime Ferieby


Skal det klassiske feriecenter have et pift, er Øer Maritime Ferieby det oplagte valg.

Fordelt på syv små broforbundne øer har et farverigt feriecenter rejst sig ved Ebeltoft Vig.

Her findes alt, hvad feriehjertet begærer. Og så er Ebeltoft, feriebyernes mekka, blot en kort køretur derfra.


Feriecenter Bønnerup Strand 


Blot en times kørsel fra Smilets By, Århus, kan ferien tilbringes hos Feriecenter Bønnerup Strand på det nordlige Djursland.

Swimmingpool, legerum, minigolf, trampoliner. Her er masser af skønne ting at give sig til.

Skal oplevelsespakken fuldendes har feriecentret en nærliggende placering til både Djurs Sommerland, Ree Park og Kattegatcentret.


Feriecenter: Vores oplevelsesanbefalinger til ferien på Djursland 


Skandinavisk Dyrepark


Intet skriger på kvalitetstid i børnefamilien som en tur i zoo. 

Midt på Djursland er netop dette en mulighed, når turen går til Skandinavisk Dyrepark.

Et naturskønt besøgsmål, hvor alt fra smukke, facinerende isbjørne til store elge holder til. 

Hver dag giver dyreparken muligheden for at komme helt tæt på de nordiske, vilde dyr i form af diverse fodringer samt deres spektakulære havørneshow.

Dyrenes velbefindende er i højsædet og har alle en masse plads.

Men med parkens mange gangbroer kan I stadig komme helt tæt på. Et skønt udflugsmål fra ferien i feriecenter!


Ry Kanofart


Gudenåen snor sig elegant og smukt gennem det jyske landskab. 

År efter år er Danmarks længste å meget mere end kilde til et rigt plante- og dyreliv. Det er nemlig også en hyggelig rute til en tur i kano eller kajak.

Derfor kan en oplagt afstikker ind i landet gå til Ry Kanofart, der til dagligt agerer én af mange små hyggelige stop på Gudenåens vej fra udspringet i Tørring til udmundingen i Randers Fjord.

Ry Kanofart tilbyder både endagsture samt timeture, hvilket giver hele familien mulighed for at tage på en nærværende og spændende rejse i det stille åløb.


Feriecenter Sønderjylland

Sønderjylland.

Den sydligste del af kongeriget, der kan bryste sig af at være et af de vigtigste og mest interessante historiske områder herhjemme. 

Med alt fra et utal af smukke slotte til det sønderjyske kagebord differentierer Sønderjylland sig på flere parametre, men én ting er sikkert; det sønderjyske landskab har oplevelser for både store, små og alle der i mellem. Oplevelser, der oplagt kan opleves fra et feriecenter.


Løjt Feriecenter


Omgivet af flot natur, og en af Danmarks pæneste golfbaner, kan I opleve en ferie i forreste række til udsigten over Lillebælt. 

Løjt Feriecenter er feriecentret for familien, der sætter naturen og nærværet til hinanden i højsædet. 

Her kan I sammen gå på opdagelse i det sønderjyske og nyde feriecentrets mange skønne faciliteter.


Feriecenter Fiskenæs


Elsker I det maritime Danmark og det hyggelige havnemiljø?

Så vil I være vilde med Feriecenter Fiskenæs.

Nær Gråsten, ud til fjordens vande, står aktivitetsmulighederne i kø.

Feriecentret byder blandt andet på wellnessområde og et subtropisk badeland.

Dertil er I omgivet af fantastisk natur, der former halvøen, Fiskenæs.


Feriecenter Fyn

Den danske smørklat. Vores allesammens kære Fyn. Med den største respekt for både H.C. Andersen og sukkersød brunsviger er det fynske øhav langt mere end gamle eventyr og traditionsrig kage. 

Smuk natur og fantastiske kyststrækninger er aldrig længere væk end en kort køretur, hvor det pulserende byliv i øens midte banker som hele øens hjerte. Og så kan det alt sammen opleves fra et skønt feriecenter på øen i midten.


Feriecenter Klinten


Øst for Faaborg bymidte ligger Feriecenter Klinten. Et stenkast fra den sydfynske vandkant.

Skal natur, kultur og byliv gå op i en højere enhed, er feriecentret i Faaborg det helt rigtige valg. 

Nyd det hyggelige Sydfyn eller benyt jer af Klintens mange faciliteter, der strækker sig fra swimmingpools og legepladser til minigolf og bordtennis. 


Bogense Strand Feriecenter


Oplev den maritime atmosfære på nærmeste hold hos Bogense Strand FeriecenterNordfyn.

I yderst stemningsfyldte lejligheder får hele familien en ferie i særklasse.

Nyd det hyggelige havnemiljø ved rundt om hjørnet, tag ind til bymidtens shoppe- og restaurantmuligheder eller sæt jer i bilen og find jer selv en halv time senere i skønne Odense.


Rudkøbing Feriecenter


En lille afstikker syd for Fyn finder I Langeland og ikke mindst Rudkøbing Feriecenter.

Feriecentret ligger helt ned til lystbådehavnen, hvilket giver en dejlig stemning af liv og hyggelig atmosfære.

For ikke at glemme den helt fantastiske udsigt.

Er I til et pulserende havnemiljø, og har I en nysgerrig trang til at finde ud af, hvad Langeland er for en størrelse, er Rudkøbing Feriecenter det helt rigtige valg.


Feriecenter Sjælland og øerne

Det er svært at sige Sjælland uden at sige København. Den danske hovedstad har alt, hvad feriehjertet begærer af skønne oplevelser, men men men...!

Resten af det sjællandske vil heldigvis også lege med. Fra det feriepopulære Nordsjælland til de hyggelige havnemiljøer mod syd. 

Oplevelsesmulighederne står i kø.

Vi anbefaler her et udpluk af feriecentre, som de perfekte rammer for alt dette.


Feriecenter Klintholm Marinapark Møn 


Møn er en helt særlig størrelse, når det kommer til natur. En liga for sig.

Tag familien med på en uforglemmelig ferie til alt fra de store kalkklinter og til naturfænomenet Dark Sky, eller drag mod Knuthenborg Safaripark eller BonBon-Land.

Det ligger alt sammen for jeres fødder, når ferien skal tilbringes hos Feriecenter Klintholm Marinapark Møn.


Feriecenter Kysthusene


På toppen af det nordsjællandske ligger feriebyen Gilleleje og Feriecenter Kysthusene

Feriecenterets fine indkvarteringsmuligheder er alle hyggeligt indrettet og har en charmerende beliggenhed ned til den indbydende kyststrækning.

Hjertet af feriecentret byder på poolområde, minigolf, spillerum og lækker restaurant.  


Karresbæksminde Feriecenter


Velkommen til Enø. Et smørhul for krop og sjæl.

Lad skuldrene sænke sig til områdets rige fugleliv, der fløjter sig gennem luften, og de stille bølgeskvulp, der munder ud mod kysten.

Karresbækminde Feriecenter har de idéelle betingelser for afslappende ferieøjeblikke.


Marielyst Feriecenter


Sandstrand og Østersøen lige så langt øjet rækker.

Marielyst FeriecenterFalster går ikke ned på de naturskønne seværdigheder, som alle er i topklasse.

Tilbring skønne feriedage i feriecentrets grønne oase, hvor sand, strand, vand og skov harmonisk smelter sammen.


Feriecenter: Vores oplevelsesmuligheder til ferien på Sjælland og øerne


Den Blå Planet


I Kastrup på Amager venter der hele den nysgerrige familie et hav af oplevelser i Nordeuropas største akvarium.

Med over syv millioner liter vand fordelt på et utal af akvarier har Den Blå Planet bygget et van(d)vittigt univers af lærdom og aktivitet.

Fra eksotisk piratfisk til nordisk havodder, fra dovendyr til hammerhaj. For ikke at glemme de daglige fodringer, spændende udstillinger og lærerige oplevelser, som 'den vandrige planet' har at byde på.

Tag familien i hånden og dyk ned i den fantastiske verden under overfladen.


Feriecenter Bornholm

"Bornholm, Bornholm, Bornholm! Du min dejlige ferieø". Solskinsøen er år efter år hele Danmarks uundgåelige ferieperle, der med sin smukke placering midt i Østersøen altid er garant for at give hele familien skønne ferieminder. 

Blandt klipper, røgerier og Krølle-Bølle is findes naturligvis også et feriecenter lige i familiens smag.


Dueodde Feriepark


Skal den ferieglade familie indlogeres på det sydlige Bornholm, ja så er en ferielejlighed i Dueodde Feriepark et meget fornuftigt bud.

En tur i vandet kan foregå både ude og inde, der findes en fin legeplads for de mindste, og så er den mest fantastiske badestrand blot 300 meter væk.


Gudhjem Feriepark


Idylliske Gudhjem er en af Bornholms mange feriepopulære rejsedestinationer. 

Blandt de snoede gader, velholdte bindingsværkhuse og velduftende røgerier står Gudhjem Feriepark klar til at følge ferietrangen helt til døren.

Her er alt indenfor en kort gåtur i et feriecenter, der byder på et stort udendørs vandlegeområde og en charmerende beliggenhed langs skråningen ud til Østersøen.


Nordbornholms Feriecenter


I lyse og rummelige lokaler kan hele familien slå sig ned og nyde godt af feriecentrets muligheder for leg og aktivitet i form af stor naturlegeplads med boldspil, trampoliner og gynger samt en hyggelig minigolfbane. 

Her får I samtidig et feriecenter med en perfekt beliggenhed for dagsbesøg til eksempelvis Allinge og Tejn.