Et paradis for slikmunde i Blåvand
 

Et paradis for slikmunde i Blåvand


Det er en forførende duft, der møder dig. Duften af nylavede bolcher. Den hænger overalt i butikken og vidner om alle de lækkerier, som Blåvand Bolcher har at byde på.


Hos Blåvand Bolcher laver man bolcher som i gamle dage. Faktisk stammer de opskrifter, som butikken bruger, helt tilbage fra 1864. Det betyder også, at bolcherne kun tilsættes naturlige aromastoffer, som ægte honning og lakrids. Hele processen med at lave bolcherne kan følges på nærmeste hold i det åbne bolchekogeri, og det er der så sandelig mange, der gør. Kommer du i højsæsonen, skal du stå på tæer, hvis du vil have syn for sagen.  


Det er et fantastisk syn at se de professionelle bolsjekogere trække den varme bolchemasse på krogene. Man føler virkelig, at man er vidne til et ægte kunsthåndværk. Publikum ser da også begejstret på, når bolsjekogerne ved håndkraft fremtryller de lækreste og mest farvestrålende bolcher.


Den veludførte butik er et sandt paradis for slikmunde. Foto: Campaya.dk

I butikken er det muligt at købe de nylavede bolcher, som for kort tid siden blev lavet i bolchekogeriet, og i butikkens hyggelige cafe kan man nyde en kop kaffe eller et stykke kage. I butikkens isbar er der også mulighed for at nyde en ‘gammeldaws’ isvaffel eller en soft ice. Blåvand Bolcher er i sandhed et paradis for slikmunde.



Et begejstret publikum ser på, mens bolchekogerne fremtryller de farvstrålende bolcher. Foto: Campaya.dk

Blåvand Bolcher ligger i Blåvand, som er et af Danmarks hyggeligste turistområder. Her finder du om sommeren et pulserende byliv og en af Danmarks bedste badestrande. Kunne du være interesseret i Blåvand som din næste feriedestination, kan du klikke ind på her, hvor vi lige nu tilbyder 1123 ferieboliger i området.

se også:

Hvide løver og kæmpekænguruer: Kom tæt på dyrene i Blåvand Zoo

Verdensklasse minigolf i Blåvand

Hygge, varme og håndlavede lys