Destinationer
Kontakt
Favoritter
Husejer

6 af de bedste seværdigheder og oplevelser på Læsø (2024)

Glaspusteri Læsø.jpgLæsø-uldstue.jpgCopenhagen AirTaxi.jpgFædrelandet Turridning (Læsø).jpeg


Ude midt i Kattegat ligger et kærkomment afbræk fra hverdagen og venter.


Faktisk fornemmer man allerede forandringen, når man træder ombord på Læsøfærgen.

Tempoet er lige pludselig et andet. Hastigheden i ens skridt sænkes, og man dasker lige så langsom rundt fra det ene udkigspunkt på færgen til det næste. Indtil man til sidst falder endegyldigt til ro, sætter sig ned og stirrer åndsfraværende ud i luften. På den gode måde.

Det er et signal om, hvad der venter.

Læsø er med sine 21 kilometer på langs og 12 kilometer på tværs en relativ beskeden størrelse. Alligevel er noget af det, der kendetegner øen allermest, den fornemmelse af plads, ro og fred, man finder her.

Store dele af øen er dækket af fredede skov- og kystarealer, og man kan uden større besvær finde en mennesketom strand at slå sig ned på.  

Men dét, der virkelig adskiller Læsø fra mange andre egne af landet, er menneskene. Samtalerne foregår langsomt og pausefyldte. Der er tid til eftertanke, og man får en klar fornemmelse af, at stress slet ikke er et begreb, der er nået med færgen fra Frederikshavn endnu.

Det gør Læsø til en klar feriefavorit. Særligt hvis målet er at komme ned i gear og få clearet hovedet for tanker, der peger i alt for mange retninger.

Og så gør det jo heller ikke noget, at øen har et veludviklet udvalg af seværdigheder og oplevelsestilbud til turister og besøgende. Her er nok at se, uanset om man er på weekendophold eller 14 dage på ferie.

Vi har fundet vores seks favoritoplevelser til ferien på Læsø, hvis du alligevel på et tidspunkt får lyst til at prøve noget andet end at sidde på en bænk og stirre veltilfreds ud i luften. 


Campaya samler alle udlejningssommerhuse ét sted

Se sommerhuse på Læsø her

Gennemsigtig pil.png


Sejltur med Seadog

Læsø sejltur sæler Seadog

Seadog tilbyder fisketure og sælsafari  i farvandet omkring Læsø. Foto: Seadog.dk.

Havet er en naturlig og væsentlig del af læsøboernes liv, og hvis du som turist selv vil have en stor oplevelse på havet, er det Seadog, du skal have fat på.

Passagerfærgen har mange afgange fra både Østerby Havn og Vesterø Havn i hele sommerhalvåret, og der arrangeres forskellige ture.

Du kan fx komme helt tæt på en sælkoloni, der holder til på et stenrev tæt ved Læsø. Det er en stor fornøjelse for både børn og voksne at se sælerne solbade på revet eller plaske omkring i deres jagt på fisk.

Det er også muligt at komme på kortere og længere fisketure med båden, og du behøver ikke medbringe dit eget fiskegrej. Alt kan nemlig lejes billigt ombord på skibet, hvor skipper også kan oprette et gratis fisketegn til dig.

Der arrangeres desuden kombiture, hvor der både kigges på sæler og fiskes. Så får I både en på opleveren og lidt godt til grillen på samme tid!


Copenhagen AirTaxi

Copenhagen AirTaxi.jpg

At rejse med Copenhagen AirTaxi til Læsø er en flyveoplevelse udover det sædvanlige. Foto: Copenhagen AirTaxi.     

Vil I rejse til Læsø på rekordtid og samtidig sikre jer, at længden på ferien udnyttes på total optimal og effektiv vis?

Copenhagen AirTaxi sidder klar i cockpittet med sine unikke servives for netop jer! 

Check in bare en halv time før afgang og indled ferien med nogle fuldstændig formidable udsigter over det vidunderlige danske landskab. 

Med Copenhagen AirTaxi har I sågar mulighed for at medbringe jeres firbenede kæledyr med ombord på den blot én time og et kvarters korte flyrejse fra Roskilde til Læsø. 

Med andre ord er det at rejse med Copenhagen AirTaxi altså et helt igennem optimalt valg i forhold til at få mest muligt ud af netop jeres ferie på dejlige Læsø. 


Fædrelandet Turridning

Fædrelandet Turridning (Læsø).jpeg

Ridetur i solopgangen. Foto: Fædrelandet Turridning. 

Fra det økologiske landbrug, Fædrelandet, kan I opleve Læsøs smukke natur fra en anden vinkel.
På ryggen af en islandsk hest, går turen rundt i alt fra levende skov til charmerende vandkant.
I små hold er både hest og nærvær i fokus. En hyggelig måde at komme hinanden ved samtidig med I får lov til at udforske øen i et par meters højde. 
Om I født på ryggen af det majestætiske dyr, eller det må være første tur nogensinde, kan alle være med. Den enkelte tur tilpasses rideniveau. 
Ligeledes kan I tilpasse netop den tur I ønsker ud fra forskellige ruter. Vil I gå skovbunden? Måske lyder en tur i solopgangen endnu bedre?


Læsø Uldstue

Læsø-uldstue.jpg

Fuld fart på farvepaletten og strikkekunsten. Foto: Læsø Uldstue.

På Mejeripladsen i Byrum lige ved Læsø Museum og Det Gamle Mejeri finder I Læsø Uldstue.

Stedet er lidt af et mekka for alle jer med hang til strik og væv. Uldvarene i butikken er primært fremstillet i uld eller alpaka fibre.

I finder et bredt sortiment af varer lige fra håndstrikkegarn til ulddyner, plaider, trøjer, filtsko, ponchoer, tørklæder og meget meget mere i strik og væv samt en række specielt fremstillede produkter, som I kun finder i Læsø Uldstue.

Det er derfor oplagt at lægge vejen forbi butikken, hvis I er på udkig efter et lunt og uldent minde fra Kattegatsøen.

Så hvis du spørger dig selv, hvad man skal se på Læsø, er Læsø Uldstue helt oplagt. Rigtig god fornøjelse!


Læsø Golfklub

Læsø Golfklub

En af Danmarks bedste golfbaner ligger på Læsø. Foto: Læsø Seaside Golfklub.

Med havets brusen som baggrundsstøj er Læsø Seaside Golfklub et spændende bekendskab for både nye og erfarne golfspillere.

Som navnet indikerer ligger flere af klubbens huller helt ud til vandet, mens andre slynger sig ind i og ud af birke- og fyrreskovene på Læsøs nordkyst. Det giver de besøgende på banen et væld af skønne naturoplevelser, og samtidig betyder den kystnære placering, at vinden ofte giver et ekstra pust til spillet.

Der er også strategisk placerede skovsøer og vandløb på banen, som faktisk er så god, at den er rangeret som den bedste bane i Nordjylland af Peugeots Golf Guide. Kun tre danske baner er placeret bedre.

Restauranten ved banen har en af øens bedste udsigter og er klart et besøg værd, også hvis du ikke på forhånd er den store golfspiller.


Wellness og massage

Læsø massage og wellness

Læsø Massage har et bredt udvalg af behandlinger til wellnessopholdet. Foto: Campaya.dk.

En ferie på den afslappede Kattegatsø kan blive endnu mere afslappet med en god omgang selvforkælelse.

For hos Læsø Massage tilbyder de mange forskellige behandlingstyper, som alle har til hensigt at give dig fornyet overskud og velværdsfornemmelser i kroppen.

Klinikkens ejer Lone er specialist i helkropsmassage og zoneterapi, og hun har blandt andet også hot stone massage og en række forskellige fodbehandlinger i sortimentet. Så der er noget for enhver, uanset om ønsket blot er et blidt og afstressende afbræk eller at få musklerne godt gennemæltet af erfarne hænder.

Behandlingerne varierer i længde og kan skræddersyes til dit behov, så du er sikker på, at alle dine myoser er løsnet godt op, når du træder ud af klinikken i Byrum.


Sommerhus på Læsø

Hvis du har fået lyst til at tage sejlturen ud til øen og tage et afbræk fra hverdagen, har vi samlet størstedelen af sommerhusene på Læsø i vores søgemaskine.

Her kan du nemt danne dig et overblik over mulighederne, da vi samler husene på tværs af de mange forskellige udlejere og private sommerhusejere.