Links golf ved Vesterhavet

Rømø golf klub. Foto: Campaya.dk

Lige ud til Vadehavet ligger Rømø golfklubs 18 hullers linksbane.  Rømø golf links ligger beskyttet bag diget, ud mod Vadehavet og Vesterhavet.  Smukt ligger den, og det er værd at stoppe op og nyde udsigten mellem slagene.


Der findes ikke mange linksbaner i Danmark, men på vestkysten har vi et par stykker. Har man lyst til at prøve sig med en linksbane, byder Rømø golf klub på en enestående oplevelse. Udsigten fra banen er direkte ud til vadehavet.

Rømø golf klub. Foto: Campaya.dk

Rømø golf klub. Foto: Campaya.dk

Banen er anlagt efter de traditionelle skotske linksbaner og kan give udfordringer for både øvede og nybegyndere. Den store udfordring ved linksbaner er vinden. Den skifter på vej ud og hjem af banen og gør derved spillet både teknisk svært og uforudsigeligt.


Rømø golf linksbane går helt ned til vandet. Foto: Campaya.dk

Rømø links ligger på inddæmmet havbund. Den er så flad at du kan overskue hele banen på en gang. Men selv om den er flad er den ikke nem, og her er udfordringer nok for dem med et godt handicap.

Rømø golf klub. Foto: Campaya.dk

Rømø golf klub. Foto: Campaya.dk

Har man ikke handicappet i orden kan man prøve sig med pay and play banen. Den byder på både par 3, 4 og 5 huller. Det skulle nok kunne give lidt udfordringer for nybegyndere, der gerne vil prøve kræfter med golfspillet.


Rømø golfklub. Foto: Campaya.dk

Rømø golf klub har åbent hele året og den er for alle. Er man gæst på enjoy resort der ligger sammen med banen får man greenfee til en reduceret pris.


Rømø golf klub og Enjoy resort. Foto: Campaya.dk

Læs mere om Enjoy resorts her