Kertemindes sidste fisker

De lokale kalder det Klondyke, det gamle fiskerkvarter der ligger så smukt og stille lige ned til vandet i Kerteminde. Fiskeriet i Kerteminde går langt tilbage, i 1400 og 1600 tallet var der trænge kår for fiskerne, der dengang hørte til de fattigeste i byen. Når man i dag går rundt i Klondyke, det gamle fiskerkvarter i Kerteminde er de trænge kår forsvundet og liebhaverne flyttet ind med panoramisk udsigt over Kerteminde fjord. 

Lillestranden -Klondyke. Foto:  campaya.dk

Går man en tur mellem de gamle fiskerhuse finder man et helt specielt lille sted der er berømt hos de lokale. Boesen fisk

Hans Boesen har været fisker i 41 år. Han er uddannet maskinarbejder, men det lå ligesom i kortene, at det var fiskeriet, der skulle blive hans levevej - som det havde været for både hans far og farfar.

Hans Boesen er Kertemindes sidste fjordfisker. De var tyve, som levede af det, da han begyndte at fiske i 1970. Nu er han den sidste ... eller måske den næstsidste. Sønnen Søren Boesen har sagt farvel til det faste job som borebisse for at blive fuldtidsfisker som sin far. Så indtil videre bliver Hans kun den næstsidste.......

Hans Boesen. Foto: campaya.dk

Der er åbent i butikken på Lillestranden torsdag, fredag og lørdag mellem klokken 9 og 12 og alt hvad man købe i butikken er frisk fanget fra Hans og Sørens garn.. De er stort set på vandet hver dag for at kunne fange fisk nok til de mange kunder. Bag butikken finder man hyttefade med både rejer og fladfisk.

Hans Boesen fisk. Foto: campaya.dk

Hyttefad med fladfisk. Foto: campaya.dk


Her hos Hans Boesen bliver fiskene ikke friskere! Med egen båd fanges de i både fjord og bælt og går levende i hyttefade, så man kan se dem, inden de de kommer på middagsbordet.


Alt fisk er frisk og udvalget i butikken afhænger af sæson. Fiskeriet er delt op i sommer og vinter. Om sommeren foregår det primært på fjorden, hvor det især er ål og rejer, de fanger. Om vinteren flytter fiskeriet til Storebælt, hvor bundgarnene skal passes.

Der er mange kunder i butikken og flere af kunderne har kommet hos Hans Boesens far og købt fisk til middagsmaden. Flere af de kunder man ser i butikken i dag er kommet i butikken gennem 35-45 år. Det er noget af en bedrift ikke alene at være fisker, det er også noget af en bedrift at videre føre en sådan succes.