13 af de bedste oplevelser og seværdigheder i Vendsyssel (2024)


Bølgerne slår ind mod klippeskråninger og brede kyststrækninger. 

Området omkring Vendsyssel er rig på vild natur og en frisk vind i håret. 

De brede naturarealer mod nord giver anledning til både aktivitet og fordybelse. Et mekka af oplevelsesmuligheder uanset om I er til afstressende øjeblikke eller fart over feltet. 

Gå på opdagelse i Vendsyssel og omegn. Der findes også en oplevelse for jer!


Campaya samler alle udlejningssommerhuse ét sted

Se sommerhuse i Nordjylland her


Nordjysk Vinfestival

Festival med vinen i fokus. Foto: Nordjysk Vinfestival.

Hvert år, den anden weekend i juni, bliver Brønderslevs gader forvandlet til en stor festivalsplads. 

Men det er hverken koncerter eller karruseller, der fylder gadebilledet.

Det er derimod kærligheden og passionen for vinens nørdede verden, der udfolder sig i de mange opstillede boder, hvor folk fra både nær og fjern kommer valfartende til. 

Og med hele 37 stande er der rigeligt at dykke ned i. 

Brede smil, passionerede vinentusiaster og den smukke klang af skålende vinglas fylder hjertet af Brønderslev med glæde og sommerlig stemning. 

Om I er til spansk, chilensk eller noget helt tredje, så findes der også en flaske med jeres navn på. Nyd de velkendte mærker eller gå på opdagelse i de mange spændende druer. Skål!


Victor Petersens Willumsen-samling på Herregården Odden

Herregården Odden skyder smukt op af den nordjyske jord. Foto: Victor Petersens Willumsen-samling på Herregården Odden.

I et naturrigt område, bare et stenkast udenfor landsbyen Mygdal, pryder en mægtig, hvid herregård de beundringsværdige omgivelser. Herregården Odden!

Blot et lille kvarters kørsel nord for Hjørring befinder dette smukke scenarie sig, og det er I nu så heldige, at I skal til at opleve med jeres egne øjne.

På Herregården Odden har I mulighed for at opleve Victor Petersens Willumsen-samling, hvilket viser alle sider af kunstneren J.F. Willumsens virke gennem et imponerende liv.

Gå på opdagelse i den kendte kunstners rejse, som indeholder alt lige fra barnetegninger til det sidste, ufuldførte maleri. En kunstnerisk rejse, der kan betage én i timevis!

Ikke nok med, at samlingen kan betage én i timevis, så danner Herregården Odden samtidig de perfekte rammer for jeres minderige oplevelse. Rund eksempelvis besøget af med en tur i caféen og lad stille og roligt de mange indtryk sætte sig i erindringerne.

Så drag en tur til herlige Herregården Odden og dyk ned i Victor Petersens Willumsens-samling. Det vil I ikke fortryde ét eneste sekund af. Rigtig god fornøjelse!


Action House

Verdens største gokartcenter findes i Løkken. Foto: Action House.

Med et fast greb i rattet og en skærpet koncentration begynder højrefoden at blive tungere og tungere. Den hviler i øjeblikket let på speederen, men nu er der plads til overhaling. 

Adrenalinen vælter ind i blodet til ekkoet af de mange motorer, der kæmper en brav kamp om, hvem der kan larme mest. 

Der er fart over feltet i verdens største gokartcenter. Et paradis for konkurrencemennesket og fartdjævelen.  

De fysisk krævende aktiviter slutter dog langt fra på gokartbanen. 

Udskift kedeldragten og den tunge højrefod med et sæt skinnende bowlingsko eller en futuristisk laserpistol. 

Med rig mulighed for revanche er der lagt op til en dag i konkurrencens tegn i det nordjyske, hvor både store og små legevenner kan være med. 

11.000 kvadratmeters sjov, ballade og ømme lattermuskler venter i ferievenlige Løkken.


Campaya samler de danske udlejningssommerhuse ét sted. Se Campayas enorme udvalg af sommerhuse i Nordjylland her.


METROPOL ShoppingCenter

Vendsyssels største shoppingcenter. Foto: METROPOL ShoppingCenter.

15.000 kvadratmeters shopping fordelt på 40 butikker og spisesteder.

Klods op af gågaden i den centrale Hjørring ligger hele Vendsyssels største shoppingcenter i lyse og moderne rammer. 

Måske skal du have opgraderet garderoben? Måske skal hele familien ud at spise? Eller er det blevet tid den totale shoppingtur med veninderne? 

Uanset behov står METROPOL klar med en butik eller et spisested, der kan opfylde lige netop jeres ønsker. 

Fra sko og solbriller, til bestik og tallerkener. Parfumer, undertøj, løbeshorts, smykker. 

Det tætpakkede udvalg får timerne til at flyve afsted i det nordjyske. 

Når trætheden melder sig, kan energiniveauet blive løftet på ny med en kop friskbrygget kaffe eller en saftig clubsandwich. 

Der er altid noget at give sig til i det store center, der foruden alt det genkendelige også byder på diverse begivenheder med jævne mellemrum, hvor både store og små kan grine og lege med. 


Restaurant Nordstjernen

Synet af Restaurant Nordstjernens retter er lige så appetitvækkende som smagen af dem. Foto: Restaurant Nordstjernen.

I baggrunden lyder lyden af de brusende bølger, der i et raskt tempo skyller ind over den nordvestjyske kystlinje. På alle måder en behagelig og beroligende lyd. 

Denne stemning er faktisk helt ideel forud for det, der nu venter jer. En spiseoplevelse udover det sædvanlige. Hvem er vært? Det er Restaurant Nordstjernen i hyggelige Blokhus.

Kast jer her over et indbydende menukort, der byder på appetitvækkende, velsmagende og klassiske hovedretter såsom fyldt rødspætte, boeuf bearnaise og ricotta ravioli. 

Har I appetit til det, så skal I naturligvis også bestille en af de forrygende forretter i form af eksempelvis rejecocktail, koldrøget laks eller carpaccio.

Hvis ikke den søde tand på egen hånd minder jer om sit sukkerbehov, så gør jer selv den tjeneste at sætte tænderne i en af de drøngode desserter såsom hjemmelavet is eller trifli.

Medbring jeres største sult og jeres aller bedste humør, og så skal Restaurant Nordstjernen nok sørge for resten. Det er opskriften på en uforglemmelig madoplevelse. Glæd jer!


Keramoda

Vibe Falkenbergs keramik formes med stor præcision i Keramodas kreative værksted. Foto: Keramoda.

Alle der har set, hvordan det våde ler smukt formes på drejeskiven, har også efterfølgende på egen krop fundet ud af, hvor utroligt svært og nænsom en opgave det er.

Det kræver øvelse og erfaring, at kunne blive ét med en klump rå lermasse. Det kræver en sand kunstner.

Keramoda ligger i fiskerlandsbyen Lønstrup. Her har det kunstneriske værksted været i flere årtier og er blandt noget af det første kunsthåndværk, der er kommet til byen.

Som besøgende får I et dybegående og detaljeret indblik i hele den smukke proces, hvor ler bliver til kunst.

Vibe Falkenberg er gået i sin fars fodspor og driver i dag stedet med kyndig hånd.

Med det naturskønne landskab mod nord som inspirationskilde, skaber Vibe Falkenberg unikke kunstværker i alt fra havets glitrende blålige farver til sandets brune og autentiske sarthed. Et stykke keramik fra Keramoda, er som et stykke af Nordjylland.

Bliv inspireret og drevet af det enestående håndværk. Måske bliver I et stykke smukt brugskunst rigere.


Frøken Madsens Spisehus

Stemingen er allerede sat, inden I træder indenfor hos Frøken Madsens Spisehus. Foto: Frøken Madsens Spisehus.

I hjertet af dejlige Sæby skåles der til stor glæde rundt omkring i en stemningsfyldt restaurant. Stedet hedder Frøken Madsens Spisehus, og I er selvfølgelig inviteret indenfor som gæst.

Dette er en restaurant med øje for kvalitet, som både kan servicere mindre og større selskaber. Fælles for alle former for selskaber hos Frøken Madsen Spisehus er, at man hver gang er sikret sig en eminent oplevelse fra start til slut.  

Gå ombord i et samsurium af lækre retter med dertilhørende forfriskende drikkevarer. Det dygtige personale skal nok skrædersy den helt rette sammensætning for dig og dine nære.

Lad jer eksempelvis fornøje af stedets sæsonbestemte menu, der varierer alt efter årstidens friske råvarer fra lokalområdet af allerhøjeste kvalitet. 

Så tag dine nærmeste under armen, tag et smut til skønne Sæby og aflæg Frøken Madsens Spisehus et velfortjent visit. Bon appetit!  


Nellemanns Have

Farverige nuancer i den vilde natur. Foto: Nellemanns Have. 

Sanserne er i spil i Nellemanns Have. 

Træk vejret dybt ned i lungerne og mærk naturens friske åndedræt. Der er grønt under fødderne og blå himmel for oven.

Rundt i haven står blomsterbede og et virvar af planter og træers dufte på ræd og række. Her er hverken støj fra byen eller bilos i luften. Kun den rene og klare natur. 

De naturrige omgivelser står som en idyllisk kontrast til de grønne og rødlige nuancer, der præger den smukke have.

Nellemanns Have ligger i Sæby og indeholder formidable faciliteter såsom bålhytte med shelter, borde og bænke og toiletter samt grillpladser.

Gå på eventyr i området med begivenhedsrige orienteringsløb og spændende geocaching. En optimal måde at udforske Nellemanns Have på. 

Søg ind i jer selv og lad jer falde hen mellem de mange paradisæbletræer og farverige rosenbede. Rigtig god fornøjelse!


Museum for Forsyning og Bæredygtighed - MOSS

Statsanerkendt og kulturhistoriske museer omkring landskabet i Vendsyssel. Foto: Museum MOSS.

Hele familien kan godt glæde sig, når turen går til Dronninglund, syd for Vendsyssel. 

Museum MOSS står klar med timevis af læring og spændende oplevelser i det nordjyske landskab, hvor specialerne rækker ud over ikke bare et, heller ej to, men hele tre forskellige felter. 

Bliv klogere på Menneskene i Vildmosen. En spændende og dramtisk historie om befolkningens tilværelse i området omkring Vendsyssel. 

Kom tæt på de kulturhistoriske møller i området, heriblandt Dorf Møllegård, der i naturskønt landskab har meget på hjerte fra dens lange historie på det store gårdanlæg. Anlægget ligger i Jyske Ås, der runger af fortidsfortællinger fra Istiden og i et terræn, der rummer nogle af Vendsyssels højste punkter. 

Dertil kommer fortællingerne om industrialiseringen i både land og by. Hvordan påvirkede det datidens folk?

Tag familien under armen og bliv klogere på fortiden gennem et væld af seværdigheder og aktiviteter hos Museum MOSS.


Cafe Stæhr

Frederikshavns franske køkken. Foto: Cafe Stæhr.

Øst for Vendsyssel summer det af franske specialiteter i smuk symfoni med danske retter fra bunden. 

Cafe Stæhr i Frederikshavn byder jer velkommen i det dansk-franske køkken, i et hyggeligt og autentisk cafemiljø. 

Gennem mad, smags- og duftindtryk bliver følelser vækket til live og skaber overraskelser for både krop og sind. 

Her skal I forkæles og nyde hinandens selskab i stemningfulde omgivelser, hvor begrænsede ord som "nej" eller "bare" ikke findes i ordbogen. 

Menukortet er en bred vifte af franske specialiteter, krydret med danske velkendte klassikere, som eksempelvis hjemmelavet tærte.

Sæt tænderne i alt fra en nybagt smørcroissant eller baguette med ost og peberfrugt, til en sandwich med rejesalat eller det folkekære smørrebrød. Med de mange differentierede retter følger hele 25 forskellige slags kaffe. 

Og skal menuen stå på øl, vin eller bobler, så er det naturligvis også en mulighed. Læs mere her.


Rav-Værkstedet

Finurlige rav-fisk. Foto: Rav-Værkstedet.

Ravets historie er lang og forunderlig. 

Det hærdede harpiks bliver aldrig fundet, hvor det dannes. Derimod har det vandret gennem tusindvis af år gennem hav, floder og isen fra istiderne. 

De små gyldne klumpers gemmesteder findes særligt nær den jyske vestkyst. En unik vare, der blot bliver sjældnere og sjældnere for hver dag, der går. 

En del af det bliver trukket med ind i landet og ender i Hjørring hos Rav-Værkstedet.

Herfra bliver de skæve og kantede ravstykker forvandlet til de fineste små kunsthåndværker, hvor ikke to smykker er ens. 

Bliv klogere på ravets historie i Rav-Værkstedets hyggelige og lærerige butik.

Om I er på jagt efter jeres næste smykke, blot vil lade jer inspirere eller vil lære mere om jeres eget seneste fund, så er I hjertens velkomne. 


Løkken By Camping

Tæt på både by, vand og smukke solnedgange. Foto: Løkken By Camping. 

Om sommeren summer Løkken af liv og glade dage. Den smukke natur og de lange badestrande tiltrækker både lokale og udenlandske besøgende til den lille ferieby. 

Der er under 1000 meter fra den centrale bymidte og til våde fødder i vandkanten. 

Undervejs på denne korte rute ligger Løkken By Camping. En unikt beliggende campingplads, der ligger som en uundgåelig halvleg mellem by og hav. En campingferie med alt indenfor en kort gåtur. 

På stranden kan både badetøj og fiskestang benyttes. Hiv en fisk i land på molen, eller få dyppet kroppen i de friske bølger. 

Besøg bymidten, hvor hyggelige caféer og lokale butikker står klar med åbne arme og et smil på læben. 

Dyk ned i områdets talrige lokale råvarer og oplev smagen af det ægte Løkken. En smag af friskhed og kvalitet.

Løkken By Camping. Når I ikke vil mangle noget. 


BASbio

Hele Brønderslevs biograf. Foto: BASbio.

Tilbage i 2005 blev den lokale biograf i Brønderslev revet ned. Dog måtte lokalsamfundet ikke vente længe før de igen kunne læne sig tilbage i biografsædet.

BAS - Brønderslev Amatør Scene drives udelukkende af frivillige, og har med hårdt arbejde givet biografoplevelsen tilbage til lokalsamfundet. Foreningen er oprindelig en teaterforening med amatørteater, men omfatter i dag langt flere elementer.

Kunstudstillinger, koncerter og naturligvis biografen, er blot nogle af de mange projekter, BAS står bag.

Biografens tekniske niveau matcher de store landsdækkende biografkæder, så er der god grund til at lægge vejen forbi Brønderslev, når lysten til en god film med popcorn og cola trænger sig på.

Med de rungende biografoplevelser kan I også kaste jer ud i spændende teaterforestillinger og stemningsfulde koncerter.

Mærk energien og de mange muligheder hos BASbio i Brønderslev.