13 af de bedste aktiviteter og seværdigheder i Løkken (2024)


Med Vesterhavet som nærmeste nabo er lyset, lyden, friskheden og atmosfæren noget ganske særligt i Løkken.


Den brede og hvide sandstrand slynger sig op og ned af kysten, så langt øjet rækker.

På stranden står de 500 karakteristiske hvide badehuse, som mere end noget andet indkapsler stemningen i den nordjyske badeby. Om sommeren kan man se familier slå lejr i badehusene halve og hele dage. Nogle starter ud med en tidlig morgendukkert og sætter sig herefter til rette i døråbningen, spejder sløvt ud over havet og den begyndende aktivitet på stranden og skyller kulden fra badeturen og søvnen i øjenkrogen væk med en varm kop kaffe fra den medbragte termokande.

Andre ankommer først op ad dagen, når solen står højt på himlen. Og andre igen slår vejen forbi til aftensmadstid, smider grillpølserne på den medbragte engangsgrill og nyder et glas koldt rosé i aftensolen.

Stranden er en central del af livet i Løkken og er med sin placering en klitrække fra midtbyen meget tilgængelig for de besøgende i byen. Det giver Løkken et umiskendeligt præg af feriestemning, uanset hvor i byen du befinder dig.

Men Løkken er også meget mere og andet end stranden. Byen har været en populær feriedestination i årtier, og som en konsekvens heraf er der et veludbygget udvalg af aktivitetsmuligheder og seværdigheder i området og oplandet.

Men hvilke er du nød til at besøge på din ferie i Løkken? Vi giver her vores bud på nogle af de sjoveste, mest spændende, udfordrende og lærerige oplevelser, du kan komme i nærheden af i og omkring Løkken.


Campaya samler alle udlejningssommerhuse ét sted

Se sommerhuse i Løkken her


Børglum Kloster

Børglum kloster

Der fortælles historier ved klosteret. Foto: Børglum Kloster. 

På en skovklædt bakketop et par kilometer uden for Løkken ligger Børglum Kloster og troner.

Det store hvidkalkede bygningsværk fungerede op igennem middelalderen skiftevis som kongsgård og bispesæde og var hermed et decideret magtcentrum i Danmark, hvor konger og Europas gejstlige elite havde deres daglige virke.

Børglum kloster huser i dag over 15 udstillinger, som centrerer sig om kunst, stedets historie og kultur. Du kan blandt andet besøge den næsten 1000 år gamle klosterkirke, der oprindeligt blev bygget som domkirke. Du kan også få en alternativ omgange historiefortælling ved at kigge nærmere på det 70 meter lange Bayeaux-tapet, som på levende vis fortæller historien om et middelalderslag.

Børglum arrangerer hvert år også et af Danmarks mest stemningsfulde julemarkeder.

Her åbnes hele klosteret og de private gemakker op for besøgende, som kan tage på opdagelse i et sand julemekka. For børnene er det særligt sjovt at besøge julemandens værksted og julemandens stue kendt fra julekalenderen Ludvig og Julemanden, som havde Børglum Kloster som en central del af fortællingen.

Børglum Kloster giver et spændende indblik i Danmark i gamle dage og de gamle bygninger er et besøg værd året rundt.


Nordsøen Oceanarium

Nordsøen Oceanarium

Akvariet formidler i øjenhøjde om naturen og dyrelivet i det nærtliggende hav. Foto: Nordsøen Oceanarium.

Et lille køretur op af kysten fra Løkken og lige på kanten af det store Vesterhav - eller Nordsøen - ligger Nordeuropas største akvarium.

Det zoologiske center i Hirtshals har gjort det til sin mission at give de besøgende en masse sjove og lærerige oplevelser med afsæt i Nordsøens rige dyreliv. Akvariet er indrettet med syv forskellige "destinationer", som hver især gengiver særligt interessante dele af Nordsøen så naturtro som overhovedet muligt.

Det største akvarie er Oceanariet med hele 4,5 millioner liter havvand, og her boltrer mere end 2000 fisk sig. En af de mere kendte og specielle fisk er klumpfisken, og navnet siger i virkeligheden meget om fiskens specielle fremtoning. Den ligner en underlig klump af ret tilfældigt sammensatte stykker fisk og er et sjovt bekendskab for ung som gammel.

Der er daglig fordring af fiskene i Oceanariet, hvor en dykker håndfodrer fiskene, der står i tætte stimer omkring ham. Herudover er der en masse aktivitets- og legemuligheder til børnene og gode spisemuligheder med både café og ishus.

Centeret har blandt andet også en koloni sæler, som fodres to gange dagligt, et vrag af et gammel skib og mange andre fine faciliteter til en hel dag med alt godt fra havet. 


Family Farm Fun Park

Der er masser af tamme dyr for børnene at hygge sig med i parken. Foto: Family Farm Fun Park.

Et par kilometer nord for Løkken ligger der en hyggelig oplevelsespark for hele familien.

Family Farm Fun Park er en spændende oplevelsespark baseret på en bondegård, hvor fokus i højere grad er på den nære kontakt med dyrene fremfor bare at betragte dem i bure og indhegninger.

Her kan børn i alle aldre komme helt tæt på et væld af tamme, børnevenlige dyr, som gerne vil fodres, klappes og kæles med.

På farmen er der ponyer, æsler, geder, køer, får, grise, kaniner, marsvin, høns, ænder, påfugle, kalkuner, gæs, hunde, katte og flere andre lettilgængelige dyr, som I mange steder kan komme ind og lege med. 

Der er også altid mange søde dyreunger på farmen, noget der i den grad er et hit hos familiens mindste.

Parken har desuden mange legefaciliteter både ude og inde. Der er blandt andet en stor sø med vandcykler, ligesom der er flere legepladser, pedalkøretøjer, hoppeborge, en halmlegeplads og forskellige spil.

Der arrangeres en række forskellige aktiviteter i parken som ponyridning og traktorvognskørsel, og i ferieperioder er der ekstra knald på og endnu flere aktivitetsmuligheder. I kan blandt andet se kaninhop og et chihuahua hundeshow!

På stedet findes også en fodboldgolfbane til de stridslystne, ligesom der er en lille café og udendørs grillmuligheder.

Søger I efter aktiviteter for børn i Løkken, så er Family Farm Fun Park uden tvivl det helt rette sted for jer. Rigtig god fornøjelse!


Ingstrup Mejeri

Det er ikke hvilke som helst produkter, der strømmer ud af det erfarne mejeri. Foto: Ingstrup Mejeri.

Ved Ingstrup Mejeri små fem minutters kørsel syd for Løkken fremstilles der oste af højeste kvalitet. Stedet ligger i Ingstrup og er et mejeri, så stedet hedder da sevfølgelig Ingstrup Mejeri. Et af landets ældste mejerier!

Siden år 1890 har man hos Ingstrup Mejeri fremstillet oste med stor stolthed, stor kærlighed og faste traditioner, og det har resulteret i et bredt udvalg af super lækre og velsmagende oste.

Mejeriet fremstiller sine populære oste efter gamle opskrifter og gamle fremstillingsmetoder. Dette kommer til udtryk i samme øjeblik, man sætter tænderne i ostene, som virkelig er af højeste kvalitet.

Udover ost laver Ingstrup Mejeri også gammeldags kernet smør af mælk fra det lokale Vrejlev Kloster. Med andre ord er smagen på mejeriets produkter en unik og autentisk smagsoplevelse på hele lokalområdet.

Så sving forbi Ingstrup Mejeri, besøg mejeributikken og få hjælp til at vælge lige præcis den ost, der vil skabe størst mulig glæde for lige netop jer.

Rigtig god fornøjelse!


Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen 

Der gås på opdagelse blandt kunsten. Foto: Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen.

Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen er et af landets væsentligste udstillingssteder med moderne kunst og samtidskunst, og der vises seks til otte udstillinger i de højloftede og lyse lokaler om året.

Kunstbygningen huser den største eksisterende samling malerier fra den landskendte Svend Engelund. Hvert år præsenterer museet tre til fire tematiserede nyophængninger af Engelunds værker, så de besøgende får et nyt syn på kunsten, som I høj grad har fokus på landskabsmalerier med et særligt fokus på Vendsyssel.

Det gør museet til et spændende besøgssted for jer, der gerne vil have den lokale kultur lidt ind under huden.

Hvert år i august går en lang række keramikere, billedehuggere, billedkunstnere, gulsmede, malere, arkitekter, tegnere, installationskunstnere, fotografer og mange andre desuden sammen om at skabe en spændende udstilling med input fra mange forskellige stilretninger i det, der kaldes Vrå-udstillingen.

Udstillingen er ofte meget spændende at gå på opdagelse i for både store og små.

Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen er ligeledes eneste skandinaviske repræsentant på JCE Biennalen, som er en turnerende sammenslutning for ung europæisk samtidskunst, så I finder også en masse spændende kunstinput ude fra verden i de stemningsfulde kunstlokaler i Vrå.

Der er gratis entré  for unge under 18 år.


Vera's Vine

Vinbutikken mellem kornmarker og skov. Foto: Vera's Vine.

20 kilometer øst for Løkken ligger et lille stykke Italien gemt midt i Vendsyssel.

Vinhandlen Vera's Vine er opført og indrettet efter stolte toscanske byggetraditioner, og inde i det smukke, trelængede bygningsværk finder I et væld af italienske specialiteter og selvfølgelig massevis af vine fra støvlelandet. 

Vera's Vine har altid over 200 forskellige italienske kvalitetsvine på lager.

Lokalerne i den unikke vinhandel er indrettet med butik, vinsmagningsbord og en vinkælder, der er fyldt til randen med det bedste fra Italien.

I finder blandt andet et væld af lufttørrede skinker, pastatyper, forskellige pestoer, salamier, oste, olivenolie af meget høj kvalitet og meget andet i den stemningsfulde butik.

Det er oplagt at slå et smut forbi Vera's Vine, hvis I gerne vil have en hyggelig, italiensk inspireret aften på terrassen med alt, hvad der hører sig til at vine og andre lækkerier fra Italien.


Campaya samler de danske udlejningssommerhuse ét sted. Se Campayas enorme udvalg af sommerhuse i Løkken her.


Vendsyssel Teater

En forestilling i en af teatrets sale. Foto: Adam Mørk.

Lige midt i Hjørring en lille køretur fra Løkken finder I egnens store teater, Vendsyssel Teater.

Teatret holder til i nye og meget smukke omgivelser i det moderne og iøjnefaldende teaterbyggeri fra 2017. Der afholdes hvert år et væld af forestillinger i teatrets forskellige sale. Her er alt fra børneteaterstykker til store musicals og opsætninger, der fremføres foran mere end 400 mennesker af gangen.

I dagtimerne kan også få fornøjelse af at besøge teateret. Både fordi flere af forestillingerne også sættes op om eftermiddagen i weekenderne, men også fordi der sker en masse andet i huset.

I kan blandt andet lade Teatercaféen - Hos Uffe danne rammen om en hyggelig frokost i de stemningsfulde omgivelser, og I kan også få en rundvisning i det nyopførte hus og høre om alt fra visionerne for teaterets arbejde som samlingspunkt og fyrtårn i Vendsyssel til røverhistorier fra de mange forestillinger. Der arrangeres blandt andet også sommerferieteaterskole om sommeren.

De største oplevelser venter dog på jer inde i teatermørket. Vendsyssel sætter teaterstykker op af meget høj kvalitet og er blandt andet kendt for sin lange komedietradition, de gakkede farcer og de folkelige  fortolkninger af store klassikere.


Løkken Museum

Fint, lille museum lige på den anden side af klitterne. Foto: Løkken Museum.

Med sin placering lige på den anden side af klitterne i det centrale Løkken, kommer de fleste turister forbi Løkken Museum på deres besøg i byen. Og det er på alle måder værd at stikke hovedet indenfor i de gamle lokale og få et spændende indblik i byens historie.

Tilbage i 1700- og 1800-tallet var Løkken nemlig en vigtig ladeplads for handlen mellem Vendsyssel og det sydlige Norge. Små skibe blev lastet på de brede strande ved Løkken med korn, smør og kød fra det danske landbrug og kom tilbage fra Norge med træ og jern til byggeriet og produktionen i Danmark. Senere fik byen et købstadspræg og havde både garveri, jernstøberi og rebslageri, og da jernbanen kom til omkring år 1900 blev Løkken med tiden kendt, også ud over Danmarks grænser, som en badeby i høj kvalitet.

De historier er udgangspunktet for Løkken museum. Både i selve museet lige bag klitterne og i museets have, hvor der ligger et gammelt badehus med en udstilling om badelivet i byen. Museet indeholder også et gammelt bryggers og køkken, som er ført tilbage til tiden omkring år 1900.

Nede på stranden ligger Kystfiskerimuseet i det tidligere redningshus med blandt andet en fiskekutter fra 1944. Langs væggene i redningshuset er der en række tavler og billeder, som giver indblik i livet som fisker ved Løkken, og samlet er der masser af spændende historier at dykke ned i på Løkken Museum.

Så hvis du spørger dig selv, hvad man skal se i Løkken, er Løkken Museum helt oplagt. Rigtig god fornøjelse!  


Galleri Uggerby

Skøn kunst tæt ved vandet i Lønstrup. Foto: Galleri Uggerby.  

Galleri Uggerby er med sin placering midt mellem Løkken og Hirtshals i det centrale Lønstrup et strandgalleri, der oser af feriestemning. Galleriet ligger hyggeligt blandt caféer, resturanter og dagligvarebutikker lige bag klitterne, der afskærmer byen fra det store Vesterhav.

Det tematiske fokus i Galleri Uggerby er ret bredspektret. Her finder I værker fra nær og fjern, og igennem tiden har mere end 800 kunstnere ladet deres værker udstille i galleriet.

Der laves også en del separatudstillinger med nye og faste kunstnere, ligesom der laves gruppeudstillinger, hvor flere kunstnere udstiller sammen i de hyggelige og strandnære lokaler.

Det betyder, at I er garanteret et nyt perspektiv på kunsten, hvis I på en af jeres tidligere ferier til Vendsyssel har lagt vejen forbi galleriet. 

Det er særlig spændende at besøge galleriet, hvis I gerne vil lade jer inspirere af eller købe kunst fra andre lande. Galleri Uggerby samarbejder med kunstnere fra snart sagt alle verdensdele, og I kan derfor se malerier, akvareller, keramik, glas- og bronzekunst og meget andet fra både internationale og danske kunstnere og kunsthåndværkere.

Galleriet har også en afdeling i Uggerby lidt længere oppe ad kysten lidt øst for Hirtshals.


Kulturhus Løkken

Kulturhus Løkken

Kulturhus Løkken arrangerer hvert år mange arrangementer for turister og lokale. Foto: Kulturhus Løkken.

Hvis du får lyst til et kulturelt input på ferien i Løkken, er der også masser at hente.

I Kulturhus Løkken arrangeres der fra januar til maj og fra august til november en lang række arrangementer af forskellig art. Den fælles målsætning for aktiviteterne er, at tilhørerne skal have "åndelig føde til krop og sjæl", inspireres og få en god oplevelse med på vejen.

Det betyder, at du i Kulturhus Løkken blandt andet kan møde en lang række række spændende foredragsholdere, tage til koncert, kreative workshops, litteraturcafé, forskellige børnearrangementer, whiskysmagning, danseaftener og meget, meget andet.

Der arrangeres løbende nye aktiviteter i kulturhuset, som du finder cirka midt i byen ved Løkken Skole.

Hvis du trænger til inspiration, et nyt perspektiv på tilværelsen eller bare en hyggelig aften i godt selskab, er Løkken Kulturhus klart et besøg værd.


Løkken Miniby

Løkken Miniby

Se Løkken anno 1900 gengivet 1:10. Foto: Løkken Miniby.

I skovområdet lige syd for Løkken Idrætscenter ligger Løkken Miniby.

Her kan I på en anderledes måde få et kig ind i fortiden og se, hvordan Løkken så ud omkring år 1900. Byen er gengivet i målestoksforholdet 1:10, så du går rundt i gaderne mellem bygningerne og føler dig som en anden kæmpe, når du besøger minibyen.

De fine bygningsværker konstrueres så vidt muligt af de korrekte materialer. Det betyder, at husene mures op af småbitte mursten og toppes af de fineste små vingetegl, så de bliver så naturtro som muligt. Begge dele produceres som de øvrige byggeelementer af det fagkyndige hold bag Løkken Miniby.

Hvis du efter et besøg i minibyen er blevet nysgerrig på, hvordan produktionen foregår, er du meget velkommen til at besøge håndværkerne i deres værksted i Løkken. Her arbejder de mandage og torsdage fra kl. og de fortæller gerne om arbejdet med de små huse.

Hvis du er interesseret i træarbejde, produceres der også små træskibe i værkstedet.

Løkken Miniby er åben hver dag fra kl. og der er gratis entré.


Museumscenter Hanstholm

Museumscenter Hanstholm

Du kommer ikke tættere på den danske historie om 2. Verdenskrig end i Hanstholm. Foto: Museumscenter Hanstholm.

Et andet godt udflugtsmål fra Løkken er Museumscenter Hanstholm. Under 2. Verdenskrig etablerede tyskerne deres stærkeste fæstning i Danmark helt ud til Vesterhavet nord for Hanstholm, og det store fæstningsværk danner i dag rammen om museumscenteret, som har inddraget de forskellige dele af fæstningen i deres formidling til de besøgende.

Museets indgang leder dig fra start ind i det moderne dokumentationscenter. Her finder du forskellige nye udstillinger med fokus på Atlantvolden, Hitlers samlede europæiske befæstningsanlæg fra Nordnorge til Spanien.

Anlægget i Hanstholm var en betydende del af Atlantvolden i Danmark, og en af de allerstørste bunkere herhjemme var blandt andet en del af stillingen. Bunkeren bruges i dag som "Museumsbunker" på stedet, og flere af bunkerens rum er ført tilbage til deres oprindelige udseende. Det gør det til en helt speciel oplevelse at besøge centeret. Du kan ved selvsyn se, hvordan værnemagtens soldater levede og arbejdede under krigen.

Du kan fx besøge kanonbrønden, hvor der i sin tid stod en stor kanon, som kunne sende sine granater hele 55 kilometer ud over Vesterhavet. Sammen med en tilsvarende kanonstilling i Norge skulle forsvarsværket sikre farvandet mellem Danmark og Norge. Der er et væld af spændende historier at hente i museet, hvis du er interesseret i soldaterliv, våben og den store og næsten altomvæltende verdenskrig.

I sommermånederne kan I springe på det gamle ammunitionstog, som kører rundt mellem de mange bunkere på det klitskovsdækkede fæstningsområde, der dækker hele 100.000 kvadratmeter.

Der er bunkere og krinkelkroge nok at gå på opdagelse i. Husk lommelygten!


Løkken Marathon

Løkken Marathon

Løberne kæmper sig igennem det tunge sand. Foto: Løkken Marathon.

Hvert år står Løkken på den anden ende en weekend i maj.

Løbere fra nær og fjern valfarter til, når et af landets hårdeste og smukkeste løbearrangementer afholdes.

Som navnet indikerer, dystes der blandt andet på marathondistancen, og ruten er både spektakulær og særdeles hård. Der etableres en 10,55 kilometer lang afmærket rute, som bringer løberne igennem Løkken by, klitter og ikke mindst henover de hårde strandstrækninger.

Man bestemmer selv, om man løber rundstrækningen en, to eller fire gange, og der afholdes hertil et familievenligt løb på 5,5 kilometer. Alle kan altså være med, og der er også plads til dig, der bare vil have en hyggelig gåtur i selskab med en masse andre glade mennesker.

I start- og målområdet på byens torv er der feststemning dagen igennem med musik fra en DJ og fadølsnalæg, og der stilles desuden hoppeborge op til de besøgende børn.

Løkken Marathon er garanti for liv og glade dage og højt humør til både løbere og de mange andre besøgende.


Sommerhus i Løkken

Vi har samlet størstedelen af sommerhusene i Løkken i vores søgemaskine, så I så let som muligt kan finde den perfekte indkvartering til ferien.

I kan finde jeres indkvartering på tværs af landets mange forskellige udlejningsbureauer og private udlejere, så I slipper for at søge en masse forskellige sider igennem.

Rigtig go' ferie!