Sommerhusområder
Kontakt
Gavekort
Husejer

En naturoplevelse i verdensklasse



Når du går gennem de lyngklædte bakker i Rebild, er det ikke lille Danmark, dine tanker falder på. Det spektakulære landskab giver dig mere en følelse af at være i Alperne.


Midt i Rold Skov ligger Rebild Bakker, som er noget af det smukkeste natur Danmark har at byde på. Området, der nok mest er kendt for 4. juli festlighederne i forbindelse med den amerikanske uafhængighedsdag, er et yndet sted for både mountainbikere og folk, der nyder skønne oplevelser i det fri. Der er anlagt tre vandreture i området, en mountainbikerute og en ridesti. Rebild er genialt til aktiv udfoldelse.


Rebild-bakker-16.jpg

Der er både anlagt vandrestier og mountainbikeruter i området. Foto: Campaya.dk

Når man går gennem det smukke lyngbeklædte landskab, er det umiddelbart ikke Danmark, ens tanker falder på. Det kuperede hedelandskab minder mere om noget, som hører hjemme i et østrigsk bjerglandskab. De bakkede dale med de snoede stier og det rige planteliv gør, at man kan stå og kigge ud over det idylliske arrangement i timevis.


Rebild-bakker-2.jpg

Rebild porten ved indgangen til Rebild Bakker, fungerer som et samlingspunkt der skal informere og inspirere besøgende. Foto: Campaya.dk

Udover de unikke naturoplevelser byder Rebild Bakker også på kulturelle begivenheder. Du kan opleve ’Opera i Rebild’, og hvert år siden 1912 har man afholdt Rebildfesten på stedet. Her fejrer man den amerikanske uafhængighedsdag, og begivenheden er blevet besøgt af både tidligere præsident Richard Nixon og tegnefilmsskaberen Walt Disney. Ved indgangen til Rebild bakker kan du også opleve ’Rebild Spillemands- Jagt og Skovbrugsmuseet’. Museet har gennem årene opbygget en stor samling af materialer, der belyser Rold Skov områdets kulturhistorie gennem tiden.