Den danske riviera: Tag med kendisserne til Hornbæk

Lækker sandstrand, hyggeligt havnemiljø og kendisfaktor. Hornbæk leverer dansk sommeridyl i særklasse.


Nordsjællands svar på Skagen. Sådan lyder en af beskrivelserne på Hornbæk, der i en lang årrække har været en af kendissernes foretrukne feriedestinationer. Hornbæk er da også et ideelt sted for afslapning. Med omkringliggende skov, en af Danmarks bedste badestrande og en hyggelig lystbådehavn leverer stedet ægte dansk sommeridyl.

Sandstranden i Hornbæk er ideel for børnefamilier. Her er lavandet og næsten ingen sten. Foto: Campaya.dk

Stedet har da også forført navne som racerkøreren Thorkild Thyrring og iværksætteren Ilse Jacobsen. Sidstnævnte har ud over at åbne butik i byen også startet et kurbad med tilhørende restaurant, så der skulle være rig mulighed for at forkæle sig selv.

Der er et pulserende liv på havnen i Hornbæk. Foto: Campaya.dk

Hornbæk har en sydlandsk atmosfære, og man forstår godt hvorfor kendisserne føler sig tiltrukket af stedet. På stranden med det gule sand og det lave vand nyder børnefamilier en varm sommerdag, og på den hyggelige lystbådehavn tænder folk for engangsgrillen. Her kan de sidde og se på de små sejlbåde, der langsomt sejler ind og ud af havnen.


En ældre herre har droppet båden til fordel for paddleboard. Foto: Campaya.dk

Hornbæk er en del af den danske riviera, der strækker sig fra Sejerøbugten i vest til Øresund i Øst. Hvis du kunne tænke dig holde din næste ferie i Hornbæk, kan du klikke her.

Se også:

Rudolph Tegners Statuepark