Billeje til ferien: 5 gode råd

I finder alle slags biler hos One2move. Også de topløse. Foto: One2move.


Hvis I planlægger en weekendtur i sommerhus eller en længere ferie ud i det blå, men mangler den perfekte firhjulede følgesvend, så læs med her!

Der findes nemlig masser af forskellige udlejningskoncepter, og her hos Campaya er vi særligt glade for firmaet One2move.

Virksomheden opererer med en hel masse franchiseafdelinger landet over og er således stærkt repræsenteret tæt ved langt de fleste af landets sommerhusområder.

One2move har samtidig gjort det til sin mission at tilbyde biludlejning til en rigtig fornuftig pris, hvor alle kan være med.

Derfor har vi spurgt One2move, om de vil komme med deres bedste tips og tricks, når det kommer til billeje til ferien.

Der er nemlig en ting eller to, I med fordel kan holde jer for øje.


1. Læs lejekontrakten ordentligt igennem

Det er vigtigt at have styr på, hvad du præcist skriver under på.

Det er forskelligt fra udlejningssted til udlejningssted, hvor mange kilometer der eksempelvis er med i lejen, og den slags er naturligvis godt at notere sig, så I ikke ender med en ekstraregning.

Her hos One2move er vi fuldstændig gennemsigtige omkring, hvad lejekontrakten rummer, og vi gennemgår også det væsentligste med vores kunder, men sådan er det bare ikke alle steder.

Husk derfor at kigge lejekontrakten godt igennem.


2. Sørg for at afklare jeres behov  

Generelt går folk galt i byen med to ting, når de lejer bil.

Enten lejer de for billigt, eller også lejer de for dyrt!

Mange stiller sig hen til skranken med ønsket om at leje den absolut billigste bil, der er tilgængelig. Men nogle gange kan I få meget mere bil for et beskedent ekstrabeløb.

Hvis I fx skal køre tværs over landet til et sommerhus og afsted på daglige ture i bilen, kan det være godt givet ud at give nogle hundrede ekstra kroner for at få en lidt mere komfortabel bil.

Og omvendt kan det give rigtig god mening at leje en af de mindste modeller, hvis I er få og kun skal bruge bilen til en kort tur.

Det giver lidt sig selv, men mange forelsker sig enten i den allerbilligste eller den lidt ekstravagante løsning, selvom andre valg måske opfylder deres behov bedre.


3. Er der styr på forsikringen?

Hvis uheldet er ude, og bilen bliver enten helt eller delvist skadet, kan det blive en rigtig dyr omgang, hvis forsikringen ikke er på plads.

Hos nogle udlejningssteder kan I både leje bilen med og uden forsikring.

Den model praktiserer vi ikke her hos One2move.

Hos os er kasko- og ansvarsforsikring altid med i vores billige priser, simpelthen fordi, vi mener, at det er mest ansvarligt.

I kan ikke spare nævneværdigt på at vælge forsikringen fra, og I får langt mere ro i maven, når I er godt forsikret.

Sørg derfor for at have styr på den del, ellers kan ferien lige pludselig udvikle sig meget uheldigt.


4. Tjek bilen for fejl og mangler

Når I afleverer jeres lånebil, tjekker udlejningsstedet bilen igennem for nyopståede skader.

Sørg derfor for at tjekke bilen inden afgang, så I ved, hvilke småskader der er på bilen i forvejen.

Det er ikke alle udlejningssteder, der har lige godt styr på de små fejl og skavanker, der er på deres biler, og hvis de så først opdager dem, når I afleverer bilen, kan I komme til at hæfte for udbedringen, selvom I intet har med skaden at gøre.

Derfor er et godt råd lige at kigge bilen igennem inden afgang.

I kan også tage billeder af bilen, så I kan dokumentere dens stand ved afrejse.


5. Nyd turen!

Sidste råd herfra er meget simpelt. Husk at nyd jeres tur ud i ferielandet!

Hvis I bare bruger lidt tid inden afrejse på de ovenstående råd, er I rigtig godt stillet.

Langt de fleste udlejningssteder er til at tale med og hjælper jer gerne med afklare jeres behov og give jer en tryg afrejse.

One2move er til stede 137 steder i landet, og vi rådgiver jer gerne, hvis I får brug for en lejebil.