Mens Pompeji kan beskrives som verdens største og bedst bevarede oldtidsudgravning, er nabobyen Herkulanum (Ercolano) mindre kendt, men absolut et besøg værd. Vesuvs eksplosionsagtige udbrud i 79 e. Kr. begravede bogstaveligt talt flere byer langs den sydlige Napolibugt i aske hhv. pimpsten.
Udbruddet kom så pludseligt og voldsomt at cirka en tiendedel af indbyggerne i Pompeji, som var den største by med 25.000 indbyggere, ikke nåede at flygte, men blev brændt af den gloende pimpstensaske, der lagde sig over byen i et lag på op til syv meter.
Allerede i 1982 havde jeg haft lejlighed til at udforske Pompeji og følt, at det både var fascinerende og frygtindgydende at gå rundt i det enorme udgravningsområde, hvor en af historiens værste naturtragedier efterlod så tydelige spor om oldtiden efter to årtusinde. Nu i 2014, da jeg i embedets medfør var på disse kanter igen, ønskede jeg at se Herkulanum, som er en af fem byer under Vesuv, hvor der i dag er udgravninger man kan besigtige.
Det menes at Herkulanum i Romertiden var beboet af rige borgere, fordi byen lå direkte ved havet på et højt plateau med en flot udsigt over Napolibugten.
Derfor var der også færre indbyggere end i Pompeji. I 62 e. Kr. havde man allerede været udsat for et kraftigt jordskælv, og udgravningerne viser, at man stadig var ved at genopbygge templer, viadukter og offentlige bygninger, inden vulkanen ramte området med det voldsomme udbrud i 79. Oldtidsbyen lå gemt i mudder og aske i mange århundreder og blev først opdaget ved et tilfælde i midten af 1800-tallet, hvorefter selve udgravningerne blev iværksat i 1927 under Mussolinis styre.
Udgravningerne i oldtidsbyen Herkulanum er på et forholdsvist lille område, men bedre bevaret end bygningerne i Pompeji, og giver os et godt billede af Romertidens byer, og hvordan livet udspillede sig. Dette skyldes at Herkulanum ved vulkanudbruddet først blev dækket af et tykt lag mudder, sandsynligvis bestående af regn og aske, der hurtigt størknede som cement ved den kraftige varme - og derefter af 20 meter lava.
Pompeji blev derimod kun dækket af glødende aske og pimpsten. Selve mudderet har bidraget til en utrolig god konservering af bygninger, redskaber og krukker i næsten to årtusinder og giver eftertiden et eminent indblik i oldtidens romerske bygninger og levevis.
Ligeledes har man fundet mange lig umiddelbart mellem udkanten af byen og havet og har dermed kunnet rekonstruere datidens tragedie. Da de enorme, hede muddermasser væltede ned over byen forsøgte Herkulanums borgere at flygte ad søvejen og løb ned til havet, hvor deres både lå.
De blev dog fanget i en fælde, idet en tsunami, forårsaget af jordskælv, samtidig brølede ind med enorm kraft fra havet. Denne scene symboliseres i dag ved, at man i udkanten af udgravningen ser nogle lagerrum med robåde og skeletter, sådan som arkæologer fandt dem.
Når man går rundt i gaderne og i husene i Herkulanum føler man i den grad historiens vingesus i alle kroge. Her er stadig velbevarede mosaikgulve, termer, teater, vægmalerier og flotte søjler i lysende røde eller blå farver. Mosaikkerne afbilder dels dyremotiver, dels guder eller geometriske mønstre.
En af gaderne var forretningsgade og her ses, hvordan vinhandleren reklamerede for sine produkter med vægmalerier, hvor både udvalget af vine og priserne for disse blev afbildet.
Vi har en del konkrete optegnelser over datidens ulykke gennem samtidige levninger. Den romerske forfatter, Plinius den Yngre, som befandt sig nær området, var kun 17 år gammel og skrev en meget detaljeret og gribende beretning i breve til Tacito om sin egen og moderens oplevelse af udbruddet, såvel som en præcis beskrivelse omkring onklens død.
I dagene inden vulkaneksplosionen havde der været adskillige mindre jordskælv, og disse fortsatte efter at vulkanudbruddene lagde sig efter to døgn. Plinius beskriver blandt andet udbruddet således: ”Brølende masser, udspyet fra Vesuvs indre, samlede sig som en uhyre sky, skudt mindst 20 km i vejret fra bjergets top.”
Hans onkel, Plinius Secundus også kaldet Plinius den Ældre, var flådechef i den romerske flåde og omkom ved udbruddet, da han forsøgte at sætte redningsaktioner i gang.
Datidens beboere opfattede ikke Vesuv som en vulkan, men som et bjerg og bosatte sig langs vulkanens mineralholdige skråninger. Desværre ser det ud, som om nutidens borgere ikke har lært af forfædrenes fejl. Området ved foden af vulkanen huser i dag 600.000 indbyggere - vel vidende at vulkanen stadig er levende, og erfaringer viser, at der efter lang tids stilhed vil komme et udbrud igen! Et stort udbrud fandt sted ca. 1800 f. Kr., mens det seneste udbrud oplevedes i 1944, og der registreres til stadighed aktiviteter i vulkanens indre.
Italienerne er af natur ukuelige optimister og satser på, at man ved hjælp af moderne seismografer vil blive advaret i tide i tilfælde af et nyt udbrud, således at det vil være muligt at evakuere hele befolkningen i området. Fra forvaltningsmæssig side forsøger man at lokke beboerne til at finde en bolig i andre områder mod en kontant betaling på € 30.000 ved fraflytning, men indtil nu har dette projekt ikke virket efter hensigten.
Da jeg efter et par timer vender tilbage til nutiden fra udgravningerne i Herkulanum, skuer jeg ud over havet mod øerne Ischia og Procida og den pragtfulde udsigt giver mig forståelse for, hvorfor både datidens og nutidens borgere har ønsket at bygge deres hjem på dette skønne sted trods den faretruende silhuet af Vesuvio i baggrunden.
Over Herkulanum troner vulkanen majestætisk videre, idag med en højde på 1281 m. Det er muligt at komme tæt på vulkanens krater, enten på egen hånd eller på en organiseret tur, men vejen op ad vulkanen er både stejl og smal og derfor ikke egnet for turister med højdeskræk. (Forfatteren bekender sig til denne gruppe).
Entré til Herkulanum koster € 11 (i 2014). En samlet billet til 20 € giver derimod adgang til 5 udravninger (Pompeji, Ercolano, Boscoreale, Oplontis og Stabia) og er gyldig i tre dage.
Man kommer let til Ercolano med toglinien Circumvesuviana eller lokale tog fra Stazione Centrale i Napoli. Et besøg i det arkæologiske nationalmusem i Napoli giver yderligere indblik i de mange fund, som der blev gjort under udgravningerne. Her kan man beundre statuer, redskaber, mosaikker og smykker.
