Hattesgaard Cafe Antik & Genbrug

Når man kører en tur på Rømø ser man et utal af smukke gamle gårde, mange af dem bliver kaldt kommandørgårde et levn fra dengang Rømø havde mange kommandører på de hollandske skibe. En af de gårde man ikke kan undgå at se når man kører på landevejen er Hattesgaard.

Hattesgård Café Antik & Genbrug

Hattesgaard Café, Antik og Genbrug er tillige en af de gamle kommandørgårde på Rømø og gården har gennem tiden huset flere generationer af kaptainer. Der findes på gården i dag mange spændende effekter fra kommandørens ture på de 7 verdens have.

Hattesgaard

Hattesgaard

Hattesgaard udeservering har nok en af de bedste udsigter på Rømø. Her kan man sidde og nyde udsigten over vandet mens man nyder kaffen og ikke mindst kagen. Kageudvalget på Hattesgård er intet mindre en imponerende og man får lyst til at prøve alle slags.


Når man har nydt kaffe på terassen eller i de hyggelige sofaer på 1. salen er der rig mulighed for en anderledes shoppingoplevelse. Den tidligere kostald på Hattesgård gennemgik i 2014 en gennemgribende renovering og står i dag yderst smuk og indbydende.

Hattesgård

Hattesgård

Hattesgaard er indrettet i en hyggelig gammel stil er passer godt til gården og den stemning der emmer af i lokalerne. Der er smækfyldt med lækre antik og genbrug ting og næsten alt udstillet er til salg.

Hattesgaard

Også udenfor er der smukt pyntet op med et væld af antik og genbrug og det er svært ikke at blive fristet af de mange fund.

Hattesgård Café Antik & Genbrug

Hattesgaard ligger på landevejen sydpå Rømø lige når du er kørt over dæmningen den er ikke svær at finde og de har tilmed åbnet hele året.