Hvert år den første weekend efter Kristi himmelfartsdag er der kamp om andenpladsen i årets Rom Regatta i Flensborg havn. Denne weekend bliver hvert år brugt som en festlig lejlighed til at mindes forgange tider hvor Flensborgs skibe sejlede til de dansk vestindiske øer efter eksotiske varer som sukker, rom og tobak. Ting vi i dag tager for givet på supermarkeds hylderne men som engang var en farlig færd at hjembringe.

Det forventes at cirka 100 traditionelle sejlskibe deltager i den store Rom Regatta 2016, hvor der traditionen tro ikke kæmpes om første pladsen men til gengæld anden pladsen. Rom regattaen går under devisen "Lieber heil und Zweiter, als kaputt und breiter. Es geht um’s dabei sein!" frit oversat fra plattysk til "Hellere hel og på andenpladsen end skadet og vinder. Det gælder om at være med!".Vinderen af regattaen altså 2. pladsen får ud over æren også 5 liter rom brygget på det lokale Romhus Johannsen, første præmien er af en meget tvivlsom art.

Rom huset Johansen, der står for den store præmie, var engang det mindste rom hus i Flensborg og det har rødder helt tilbage til 1878 da A. H. Johannsen etablerede det lille rom hus, i dag ligger det dog i lidt større lokaler i Mariegade i Flensborg som et af de 2 sidste tilbageværende rom huse i Flensborg. A.H. Johannsen romhus er i dag det ældste virkende Romhus i Flensborg.

Romhus Johansen i Mariegade
I rom huset brygges der mange forskellige slags rom og man
kan blandt andet kaste sig ud i en vanilje rom eller en Romkrukke. En Romkrukke
eller Rompot er en populær tysk dessert der består af sommerfrugter syltet
eller henkogt i rom, hvilket serveres til vafler eller pandekager. Der er virkelig mulighed for at udforske rommen i Flensborg og der er noget for enhver smag.
I sin storhedstid havde Flensborg ikke mindre end 200 rom producenter, dens fortid som Romby stammer tilbage fra den tid hvor Danmark besad de Vestindiske øer, i den tid havde Flensborg en stor handelsflåde der sejlede til de Dansk Vestindiske øer. Handelsflåden hjembragte varer som sukker, tobak og rom til kongeriget. På grund af sukkerrørs hurtige fordærvelse efter høsten blev disse lavet til rårom på stedet og derefter sejlet til Flensborg for at blive forædlet.
I dag er der kun A.H. Johansens romhus og Braasch romhus tilbage der producerer de ædle dråber, sidst nævnte har et tilhørende museum hvor man ikke alene kan se historien om romproducenterne i Flensborg, men også om selve produktionen.
Rom regattaen afholdes i år for 37. gang i weekenden d. 5.5 -8.5 2016 programmet forlyder således:
Torsdag 5. maj
10.45 Afsejlingsparade til 30. sildekapsejllads
12.00 Åbning af Gaffelmarkedet
15.00 Skibene ankommer i Sønderborg
Fredag 6. maj i Sønderborg
09.00 Skippermøde ved "Butt im Griff"
11.30 Start på Flensborg-Fjord- Regatta 2016
17.00 Flensborg-Fjord-Regatta slutter
Fredag 6. maj
12.00 Start på ”Lüttfischer” Regattaen. Klassesejlads for Sjekten/Smakke-trekamp. Efterfølgende præmieoverrækkelse
15.00 Fernisering ved Mickael Eymann i Skibsfartsmuseum Flensborg af " Coaster skibe"
19.00 Pris uddeling på Skibsfartmuseet
Lørdag 7. maj
9.00 Skipper briefing
11.00 Start af den 37. Rom regatta
16.30 Regattaen slutter
17.00 "Åben Skib" under den historiske kran
18.30 „Præmiesløseri“ (GESINE)
19.45 Generalprøve for Gaffel orkestret
21.30 Open air koncert & Skipper fest i Gaffel teltet
Søndag 8. maj
18.00 Officiel lukning af 37. Rom regatta 2016