Ørnberg Vin: Dansk vin med international klasse


Adskillige priser og anerkendelser er det blevet til for Ørnberg Vin ved Sjællands Odde. En vingård der drømmer om at lave en dansk vin i international kvalitet.


Sødme: Dessertvinen ’Mynster’ vinder i år 2011 førstepladsen ved Danish Wine Show i København. Valgt af kritikere og sommelierer fra Frankrig, Tyskland og Danmark. Det er den danske vingård, Ørnberg Vin, der har lavet vinen, og bag gården står Anders Ørnberg Eriksen og Niels Esbjerg Jensen. Prisen er en kæmpe anerkendelse, og viser hvor langt vingården er kommet med produktionen af deres vin siden de startede i år 2007.


Ørnberg Vin: Foto: Campaya.dk

Sidenhen er det blevet til endnu flere priser og fine placeringer. Ved vinskuet i Ringsted i år vandt vingården for både bedste danske rosé, bedste danske dessertvin, bedste danske hedvin og bedste ældre vin. i år 2014 blev de kåret til årets vinbonde. De adskillige skulderklap vidner om at vingården ligger i toppen af de danske vinproducenter.


Ørnberg Vin er smuk placeret med udsigt udover Sejerø Bugten. Går man gennem gårdens vinmark på en varm sommerdag, er det som at være i et af de sydfranske vindistrikter. Her dufter friskt, og smager man på en druerne, vil man opleve en sødme der rammer smagsløgene. I vinmarkens midterområde er der placeret en bænk, hvor man omkranset af vinstokkene, eventuelt kan nyde et glas eller to.


Ørnberg Vin. Foto: Campaya.dk

Sortimentet består af hvidvine, mousserende vine og dessertvine. Det er disse former for vine, der bedst egner sig til det danske klima. Hvert år når druerne høstes, invitere Ørnberg Vin frivillige med til høsten. Dermed har interesserede en unik mulighed for at få indblik i produktionen af vin. Bagefter spiser de deltagende frokost, og smager på gårdens vin.  


Ørnberg Vin har fået adskellige anerkendelser og fine placeringer, ved diverse vinkonkurrencer. Foto: Campaya.dk

Ved Danish Wine Show i år 2011, løb dessertvinen fra Ørnberg Vin, Mynster, med førstepladsen. Foto: Campaya.dk



Vingårdens ambition er at skabe en dansk vin i international kvalitet. En der skal kunne måle sig med andre europæiske vine. Med de mange priser i ryggen, og deres know-how, er Ørnberg Vin godt på vej til at nå deres mål.