13 af de bedste oplevelser og seværdigheder i Hillerød (2024)



Centralt placeret på Nordsjælland befinder herlige Hillerød sig. 

Kirkeklokkerne ringer ivrigt i det fjerne og hensætter én til en fuldstændig ideel og afslappet feriestemning.  

Den nordsjællandske by er blandt andet hjemstavn for kulturhistoriske steder som Frederiksborg Slot, hvis florerende og snorlige slothave på smukkeste vis repræsenterer området. 

Udenfor den historiske bymidte blomstrer den mageløse natur, og her er masser af  interessante oplevelser og seværdigheder, som i den grad er et besøg værd. 

Så find jer godt til rette og lad jer nedenfor inspirere af vores forskellige ferieanbefalinger i og omkring hyggelige Hillerød.

Rigtig god fornøjelse!


Campaya samler alle udlejningssommerhuse ét sted

Se sommerhuse på Nordsjælland her


Halifax Burgers

Burgerne på Halifax Burgers er opkaldt efter forskellige byer, så skal du mon spise dig mæt i Zürich, Berlin eller Nakskov? Foto: Halifax Burgers.

Er du en burgerentusiast, der ikke nænner at anerkende cheeseburgeren fra "den gule måge" som værende en rigtig burger? 

Halifax Burgers i centrum af Hillerød er et vaskeægte burgerparadis for alle bugerentusiaster!

Er du til en krydret burger, der skal aktivere adskillige grundsmage, er Zürich burgeren for netop dig, eller er du til en snasket burger, der skal kurere dine tunge tømmermænd, er Lone Star et oplagt valg,

Er du veganer, kan du naturligvis få stilnet sulten i den vidunderlige veganske burger, Berlin. 

Råvarerne i de udsøgte retter er nøje udvalgt og udgør en afgørende del af hele smagsoplevelsen på Halifax Burgers i Hillerød.  

Restauranten tilbyder noget for enhver! Børneburgere til børnefamilierne, appetitlige bowls til de burgertrætte og et bredt udvalg af forfriskende drikkevarer til de tørstige.

Medbring din største træng til saftige og velsmagende burgere og lad dig overvælde af himmelske Halifax Burgers i Hillerød!


REE Golfklub

Smukke søer pynter rundt på REE Golfklubs golfbaner, men vær forsigtig med jernene, så golfbolden ikke ryger i vandet. Foto: REE Golfklub. 

Fralæg dig hverdagens stress og jag med en stille og rolig tur på golfbanen i naturrige omgivelser. Det er ren terapi for sjælen.

Midt i Nationalpark Kongernes Nordsjælland centralt på Nordsjælland pryder REE Golfklub det imponerende naturlige landskab. 

Her er der rig mulighed for at svinge golfjernet på bedst mulig vis og teste sig selv af mod sine bekendte på en ni hullers pay & play bane eller på drivingrangen.  

For de mere øvede står den velplejede 18-hullers bane klar med hurtige greens og banelængder på 4100 meter og op til 5900 meter.

Med andre ord byder en dag ved REE Golfklub altså på en rigtig god golfoplevelse for alle uanset alder, køn og handicap.


Sponz MTB Center

Inden I oplever suset i maven på mountainbiken, venter der jer en fremragende kundeoplevelse i Sponz MTB Center. Foto: Sponz MTB Center.

Det er en medrivende oplevelse at køre rundt på de mange udfordrende mountainbike-ruter og -spor rundt omkring i Danmark.

Men vidste du, at det faktisk også kan være en oplevelse i sig selv at erhverve sig en mountainbike? 

Hos Sponz MTB Center i Hillerød gør man en dyd ud af en enestående kundeoplevelse, og dørene står åbne for alle lige fra nybegynderne til de professionelle. 

For at opnå den suverænt bedste oplevelse anbefales det at booke en mødetid, så de passionerede og kompetente medarbejdere kan guide jer på mest effektiv vis.      

Er det at erhverve sig en mountainbike lidt for stor en mundfuld, så fortvivl ej! 

Det er muligt at leje mountainbikes for på den måde at få en forsmag på, hvad den adrenalinfremkaldende sport indebærer. 

Så spænd cykelhjelmen, spring på jernhesten og cykel et smut forbi Sponz MTB Center i Hillerød. Det vil du ikke fortryde!


Mølleåens Golf Klub

Greenen ud for banens 18. hul sætter scenen for de flotte rammer på Mølleåens Golf Klubs velplejede golfbane. Foto: Mølleåens Golf Klub.

Syd for Hillerød finder I mægtige Mølleåens Golf Klub. Et sandt himmerige for enhver form for golfinteresseret. 

Mølleåens Golf Klub har en fredfyldt placering nær Mølleåen, som udspringer ved billedskønne Bastrup Sø, der dekorerer det idylliske landskab i Naturpark Mølleåen. 

Scenen er i den grad sat for en ekstraordinær golfoplevelse! 

Den mangfoldige golfklub råder over en eminent 18 hullers bane, der er rig på vedligeholdte bunkers, smukke søer, rå roughs, fine fairways og glimrende greens.

Skal I tilmed peppe dagen lidt op, har I mulighed for at leje elektriske golfbil til at transportere jer rundt fra hul til hul på den brilliante golfbane. 

Sæt teen i jorden, placer forsigtigt bolden, spænd op i kroppen, sving igennem og fyr til bolden ved dejlige Mølleåens Golf Klub. 

 

Sne & Vand

Kajakkerne spejler sig på smuk vis i vandet. Kan du ligeledes spejle dig i glæden ved at være ude i det fri? Foto: Sne & Vand. 

Er du tilhænger af de livsbekræftende aspekter, der er ved at bruge tid sammen under forfriskende friluftsaktiviteter? 

Så står Sne & Vand, der er beliggende små 10 kilometer nordøst for Hillerød, klar til at sende jer afsted på uforglemmelige oplevelser i den skønne nordsjællandske natur. 

Lej en kajak eller en kano, paddel ud på opdagelser og tilbring sjov i timevis i fællesskab med dine venner og familie! 

Sne & Vand står endvidere klar med kyndige kajakkurser, hvilket er med til at sikre, at jeres oplevelser til vands bliver en bragende succes. 

Desuden tilbyder Sne & Vand arrangerede friluftsrejser til primært Norge, som er yderst attraktive for enhver friluftsentusiast. 

Spring ud i det fri og få afgjort hvem af jer, der er den uofficielle danmarksmester med pagajen eller åren. Rigtig god fornøjelse!


Mangholm

Malkekøerne agerer rolige og sikre dørmænd for besøgsgården, Mangholm. Mon ikke I er med på gæstelisten? Foto: Mangholm.

I baggrunden brøler malkekøerne med det karakteristiske muh, og man får straks en følelse af, at dyrevelfærd er et vigtigt omdrejningspunkt for besøgsgården, Mangholm. 

Landbruget har en beliggenhed cirka syv kilometer nordvest for Hillerød og inviterer hver dag på hygsomme stunder i det rustikke og landlige miljø. 

Besøg Mangholms mange husdyrracer såsom tamme ertebøllefår, halvdovne sortbrogede landrace og legesyge katte. 

Bemærk at man er på egen hånd, da alle på gården er i gang med dagens små og store opgaver.

Slå herefter et smut forbi den selvbetjente gårdbutik, der har et udvalg af gårdens egne dyrkede og øvrige lokale råvarer.

Fyld eksempelvis indkøbsposerne med alt lige fra årstidens grønt, friske krydderurter og rund dagen af med at købe en lækker is, forfriskende sodavand eller en kold øl. 

Så hvis du spørger dig selv, hvad man skal se i Hillerød, er Mangholm helt oplagt. Rigtig god fornøjelse!


Campaya samler de danske udlejningssommerhuse ét sted. Se Campayas enorme udvalg af sommerhuse på Nordsjælland her.


Café Havehuset

Midt i idyllet i Frederiksborg Slots smukke slothave titter Café Havehuset op og byder sine gæster hjerteligt velkomne. Foto: Café Havehuset.

Blot et stenkast udenfor Hillerød skyder Frederiksborg Slot prægtigt op af jorden med sin dertilhørende, florerende slothave. 

I denne slothave befinder den socialøkonomiske café, Café Havehuset, sig med en unik beliggenhed ned til en af havens mange beundringsværdige søer. 

Den hyggelige café tager et kæmpestort socialt ansvar i og med, at størstedelen af stedets medarbejdere er tilknyttet et samarbejde med det lokale jobcenter, hvilket i sig selv er et stærkt incitament i forhold til at støtte Café Havehuset. 

Benyt jer af de gratis parkeringsforhold kun to minutters gang fra caféen og nyd en fornøjelig frokost tilberedt med stor passion. 

Afrund frokosten med en afslappende gåtur forbi det yndige Frederiksborg Slot, der er beliggende blot få hundrede meter fra Café Havehuset. 

Der er altså lagt op til en sublim dag ved Café Havehuset omgivet af den pragtfulde slothave tilhørende Frederiksborg Slot.  


Græsted Kro & Revy

Den hylemorsomme Græsted Revy løber årligt af stablen på Græsted Kro med stjerner som Jan Linnebjerg i rollerne. Foto: Peter Søndergaard. 

Små 20 minutters kørsel fra Hillerød finder I den historiske kro Græsted Kro & Revy, der på imponerende vis har rødder helt tilbage til år 1869.

De oprindelige bygningsdele udgør stadig rammerne for kroen, og personalet står altid klar til at tage imod jer med åbne arme. 

Menukortet er af traditionel krokarakter med retter som "mutters berygtede stegte flæsk med persillesovs", men kortet indeholder samtidig også et internationalt snit med retter som "Zarahs super lækre butterchicken".

Hver tirsdag til fredag er det muligt at bestille blandt samtlige af Græsted Kro & Revys appetitlige retter fra det inspirerende menukort hjem i stuen. 

Desuden finder Græsted Revyen årligt sted på den klassiske kro, og her får man virkelig trænet sin lattermuskel!

Så bestil et bord, varm lattermusklen godt og grundigt op og tilbring timevis af sjov sammen på Græsted Kro & Revy.   


Overdrevhus

Overdrevhus er på mange måder et kunstnerisk alt-i-ét-hus, der kan betage enhver sjæl. Foto: Overdrevhus.

Ude på landet midt i det storslåede nordsjællandske idyl galopperer de islandske heste gladeligt rundt, og i baggrunden forskønner et kunstnerisk alt-i-ét hus billedet. 

Der er tale om Overdrevhus, som emmer af en rustik atmosfære i det skovlige område mellem Fredensborg og Hillerød kun seks kilometer fra bymidten af selvsamme Hillerød. 

Stedet byder på et inspirerende kunstgalleri med farverige abstrakte malerier, et idéfyldt atelier, opfindsom keramik og imponerende bronzeskulpturer.

Det er billedkunstner og skulptør Birgitte Sandvik, der både står for driften af Overdrevhus og udarbejdelsen af det betagende kunst, og den ihærdige kunstner står klar til at byde jer hjerteligt velkommen.   

Stedet holder sågar åbent hele året rundt efter aftale. 

Besøg henrivende Overdrevhus og lad jer henrykke samt inspirere af det unikke, kunstneriske miljø. 


Thornæs Destilleri 

På Nordsjælland destilleres kvalitetsspiritus i form af velsmagende single malt whiskey og genial gin. Foto: Thornæs Destilleri.

Vidste I, at Nordsjælland er et sandt Mekka for produktion af dansk single malt whiskey af ypperste karat? 

Nord for Hillerød finder I det nyetablerede destilleri, Thornæs Destilleri. Et vaskeægte kvalitetsdestilleri!

Med sin beliggenhed har destilleriet en enestående mulighed for tilførsel af noget af Danmarks pureste drikkevand og lokalt produceret maltbyg til den vigtige destilleringsproces.  

Stedet tilbyder et unikt indblik i denne destilleringsproces gennem lærerige og inkluderende rundvisninger, som naturligvis også svinger forbi destilleriets indbydende smagerum. 

Smag på forskellige delikate spiritusser såsom single malt whiskey og gin, og finder I de våde varer velsmagende, så er stedets gårdbutiks døre naturligbis åbne for jer.

Et besøg ved Thornæs Destilleri er en smagsoplevelse, der ganske enkelt ikke kan opleves andetsteds indenfor landets grænser. 


Kunstnerfællesskabet 22·49

Ved Kunstnerfællesskabet 22·49 kan man gennem kurser og workshops sætte sig selv og sin kreativitet fri. Foto: Kunstnerfællesskabet 22·49.

"Sæt dig selv fri og frigiv din kreativitet."   

Sådan lyder Kunstnerfællesskabet 22·49's henførende mantra, og med sin centrale placering i Hillerød er stedet let tilgængeligt for alle kreative personligheder.   

Her er der rig mulighed for at deltage i spændende kurser, workshops og events med et særligt fokus på kunst, som rører og flytter mennesker.

Det nybagte kunstnerfællesskab er stiftet i 2019 af de dygtige kunstnere Lene Grinde, Sille Juline Høgly Petersen og Ole Jauch.

Fællesskabet har forskellige baggrunde og tilgange til det kunstneriske og undervisningsmæssige virke, men dette forenes gennem Kunstnerfællesskab 22·49, hvorfor stedet rammer et stort ogbredt publikum. 

I er derfor alle inviteret indenfor ved Kunstnerfællesskabet 22·49, og her kan I være med til at sætte jer selv fri og frigive jeres kreativitet i et særdeles professionelt selskab.


Annisse Vingaard

Annisse Vingaards vin er prisvindende god, men hvor mange forskellige smagselementer kan I mon smage jer frem til? Foto: Annisse Vingaard.

Ude i horisonten spejler solen sig i opslugende Arresø, og i forgrunden dekorerer de frugtige vinstokke den fredelige stemning.  

Nordvest for Hillerød, blot et lille kvarteres kørsel fra centrum, er alletiders Annisse Vingaard lokaliseret.

Vingårdens mange vintønder er blandt andet fyldt op med prisvindende god vin fra sin egen enestående produktionsproces.

Annisse Vingaard har siden etableringen i år 1999 høstet andet end bare de vidunderlige vindruer fra vinmarken, da vingården ligeledes har høstet priser såsom Danmarks bedste rødvin i 2011.

Ønsker I at smage på den anerkendte vin og samtidig tage del i en belysende rundvisning, så kan I deltage i Annisse Vingårds lærerige vinarrangementer.

Så slyng de exceptionelle druer godt og grundigt rundt i vinglasset, nyd den formidable aroma og udforsk de imponerende gardiner på glassets inderside ved autentiske Annisse Vingaard.


Galleri Louise T

Autenciteten er helt i top for udstillingen af Galleri Louise Ts malerier, som har naturen som særligt fokuspunkt. Foto: Galleri Louise T.

En gammel gård titter frem med sin kæmpemæssige have i en fredelig og landlig atmosfære i Hammersholt syd for Hillerød.

I den ene længe holder billedkunstner Louise Thygesen sit galleri, der formelt har navnet Galleri Louise T, åbent for besøg.

Her udstiller den opfindsomme kunstner sine beundringsværdige malerier, som kan fascinere enhver interesseret i timevis.

Naturen er ankeret i de mange malerier ved Galleri Louise T, og kunstværkerne er ofte pyntet med finurlige og figurative historier, som man helt på egen hånd kan forme eventyret omkring.

Louise beskæftiger sig også med tekstil kunst og flere håndværksteknikker, som ligeledes fremvises på Galleri Louise T.

Galleriet har sommeråbent fra maj til og med september, og den resterende del året kan I arrangere et besøg efter aftale. For yderligere informationer se venligst Louise Thygesens egen hjemmeside. 

Aflæg fængslende Galleri Louise T ved naturrige Hammersholt et visit og invester tid og nærvær i den fascinerende kunst.