Danmarks største golfmekka ligger i Silkeborg

I Silkeborg Ry Golfklub er der både udfordringer til dig med et meget lavt handicap og dig, der ikke har nogen idé om, hvad handicap nu har med golf at gøre.


Omgivet af grønne bakketoppe og store fyrreskove i det midtjyske Søhøjland ligger Silkeborg Ry Golfklub placeret. Golfanlægget er landets største med sammenlagt 54 golfhuller, og der er både noget for de meget øvede og de meget uøvede golfaficionados.


Klubbens to baner i henholdsvis Silkeborg og Ry er af international topklasse, og i 2018 skal der for første gang spilles Europa Tour på banen i Silkeborg, når turneringen Made in Denmark rykker hertil fra Himmerland Golf & Spa Resort, hvor den hidtil har været afholdt.


Banerne i Silkeborg Ry Golfklub slynger sig i det bakkede og skovrige midtjyske landskab. Foto: Silkeborg Ry Golfklub.

Hvis du er knap så øvet udi disciplinen sving med kølle, men stadig har lyst til et spil og en gåtur i de smukke omgivelser, huser klubben også en af landets største og bedste Pay & Play-baner. Her er det muligt at prøve golfspillet af uanset dit niveau, og det er en oplagt mulighed for at lære sporten bedre at kende. Det er muligt at leje en fyldt golfbag i klubben, så du behøver ikke medbringe køller og jern selv.


Golfbanerne er skåret ind i de store midtjyske skove. Foto: Silkeborg Ry Golfklub.

Der findes flere mindre søer i det store golfanlæg, og langs nogle af hullerne slynger Gudenåen sig. Foto: Silkeborg Ry Golfklub.

Når du har fået dagens motion, er det muligt at slukke tørsten og stille sulten i golfklubbens Café eller restaurant, hvor du kan nyde alt fra en fin middag til en kold fadøl på terrassen med udsigt til de andre golfspillere og de vidtstrakte grønne arealer.


Fra klubhuset i Ry er der smuk udsigt over golfbanerne.  Golfklubben har også et klubhus i Silkeborg. Foto: Silkeborg Ry Golfklub.

Hvis du planlægger en ferie i Silkeborg og omegn, har Campaya.dk mange sommerhuse i området, som du kan lade dig inspirere af. Find dit sommerhus i Silkeborg her.