21 af de bedste aktiviteter og seværdigheder på Djursland (2024)


Djursland er en fuldstændig fantastisk feriedestination for dig og din familie!

Den mægtige nationalpark Mols Bjerge kendetegner Syddjurs' kuperede terræn, mens særligt den nordlige del af området repræsenterer den danske kystlinje på betagende vis.

Lige meget hvor I befinder jer, er I tæt på det smukke hav.

Bylivet blomstrer i de velbesøgte byer Grenå og Ebeltoft, landsbyerne ligger roligt i landskabet, og mulighederne er mange, forskelligartede og ikke mindst mangfoldige.

Djursland byder nemlig på kulturelle og kunstneriske oplevelser, eminente naturoplevelser og ikke mindst unikke smagsoplevelser skabt af lokale råvarer.

Lad jer inspirere til jeres tur til dejlige Djursland med vores anbefalinger herunder.

Rigtig god fornøjelse!


Campaya samler alle udlejningssommerhuse ét sted

Se sommerhuse på Djursland her


Gammel Estrup

På Djursland findes hele Danmarks herregårdsmuseum, der emmer af historik. Foto: Gammel Estrup.

Djursland er Danmarks absolutte højborg for de mange smukke og aldrende herregårde, der er beliggende rundt omkring i landet. 

Midt i de naturrige omgivelser ved Auning pryder den karakteristiske herregård, Gammel Estrup, det djurslandske landskab.  

Denne historiske perle repræsenterer de unikke danske herregårde på fuldstændig fantastisk vis gennem sit historiske museum. 

Gå blandt andet på opdagelse i spændende områder såsom arkitektur, kultur og økonomi med øje for både et nationalt og internationalt perspektiv.

Lad jer derudover oplyse gennem fornøjelige omvisninger, fordyb jer i stedets fængslende udstillinger og slå afslutningsvis et smut forbi Gammel Estrups intime butik. 

I fantastiske museumsmiljø er der altså lagt op til timevis af interessante timer i særdeles hyggeligt samvær på charmerende Gammel Estrup.  

 

Lübker Golf & Spa Resort

Banerne er imponerende vedligeholdt, og greenen står skarpt! Foto: Lübker Golf & Spa Resort.

Lige der. Lige midt på Jyllands næse.

Der finder I luksuriøse og overdådige Lübker Golf & Spa Resort, som med sin naturlige skønhed byder på enestående oplevelser for hele familien.

På Lübker Golf & Spa Resort mødes velvære, ekstravagance og sport i en perfekt sammensmeltning.

Læg hverdagens stress og travlhed fra jer og nyd det flotte spaområde i to etager og vandsjov for hele familien i Subtropisk Bad.

Skulle I ende med at få pulsen op, skyldes det formentlig alle de spændende udfordringer på golfbanen eller de kolde bade i de udendørs spafaciliteter.

Så pak jeres golfbags og jeres allerflotteste sæt badetøj, fordi det her luksuriøse ophold på Lübker Golf & Spa Resort vil I altså bare ikke gå glip af!


Fuglsøcentret

Fuglsøcentret rummer alt fra intime koncerter til sjove fysiske aktiviteter. Foto: Fuglsøcentret.

Feriecentret Fuglsøcentret er centralt placeret i de vidunderlige Mols Bjerge, og stedet er definitionen af en optimal alt-i-en ferieløsning.

I har mulighed for at opleve smuk natur, sjove fysiske inden- og udendørs aktiviteter, intime koncerter og luksuriøs opvartning.

Alt sammen under selv samme tag!

Træk i vandrestøvlerne eller træd på cyklen og følg områdets smukke vandre- og cykelruter.

Efterfølgende smider I vandrestøvlerne, parkérer cyklerne og iklæder jer sportstøjet, fordi feriecentrets to idrætshaller, boldbaner og 9-hullers naturgolfbane venter jer nu forude.

Dagen fortsætter med fortjent forkælelse i den hyggelige restaurant og rundes af med en unik musikoplevelse i koncertsalen.

Med andre ord er der altså grobund for at tilrettelægge sin ferie lige præcis, som man ønsker det på Fuglsøcentret!


Hammel Golf Klub

Tekst kommer her. Foto: Hammel Golf Klub.

I en entusiastisk golfatmosfære er Hammel Golf Klub beliggende i en oase mellem Hammel By og Frijsenborg Gods.

De rige skovområder omkring anlægget sætter scenen på perfekt vis forud for den glimrende golfoplevelse, der nu venter jer. 

Slå ud på det første af de 18 spændende huller, som undervejs stiller store krav til alle spillere. Nybegyndere såvel som rutinerede golfspiller.

Med kuperede fairways, hele 54 bunkers og med vand i spil på elleve af de 18 huller er der nok af udfordringer at tage op. Læg hertil de hurtige og drilske greens. 

Når I er i mål på Hammel Golf Klubs eminente golfbane kan I med fordel svinge forbi klubbens proshop. Erhverv jer her et fysisk minde fra den minderige golfdag.

Tilbage er der blot at ønske jer en rigtig god dag i golfens tegn hos Hammel Golf Klub. Held og lykke! 


Kyst- & Fjordcentret  

Tag til Kyst- og Fjordcenteret og tilbring en aktiv dag med familien. Foto: Kyst- og Fjordcenteret. 

Hvis I som familie elsker at være aktive sammen, er Kyst- og Fjordcenteret lige noget for jer.

Lidt over en times kørsel fra Øster Hurup finder I friluftsliv og masser af aktiviteter for alle aldre; fisketure, kanoture, mad over bål, legeplads, skattejagt, ildværksted og meget andet.

En dag i Fjordcenteret giver hele familien mulighed for at lære om den danske natur gennem leg i lige præcis det tempo, I ønsker.

Det er for jer, som ønsker at deltage og ikke kun kigge på. For jer som ikke har noget imod at få beskidte fingre og lugte lidt af fisk og røg. Og for jer som vil elske at tage på kanotur i junglen og bage pandekager ved fjorden.

Et besøg på Fjordcenteret byder på indtryk og sanseoplevelser i massevis, og I kommer tættere på naturen og ikke mindst hinanden.  

I er velkomne til at medbringe jeres egen madpakke, som I kan nyde, mens børnene hygger sig ved legepladserne. I kan også søge ly for regnen og stege nyfanget fisk eller bage pandekager over bål på stedet.


Randers Bryghus

Randers Bryghus repræsenterer mikrobryggerierne i Danmark på flot vis. Foto: Randers Bryghus.  

Husk øloplukkeren, fordi nu skal der altså åbnes kvalitetsflaskeøl i lange baner!

Blot et stenkast syd for Randers befinder et af Danmarks mange fantastiske mikrobryggerier sig. Randers Bryghus!

Bryggeriet adskiller sig fra mange andre mikrobryggerier ved at være et håndbryggeri, hvor hele brygprocessen foretages manuelt.

I bryggeriets bygninger brygges der ufiltreret og upasteuriseret specialøl, som giver øllet en karakteristisk og egenartet smag, der ydermere intensiveres af hele autensiteten i bryggeriet.

Stedet brygger blandt andet kendte øltyper såsom brown ale og porter, som på bedst mulig vis opleves gennem stedets arrangerede ølsmagninger. De aktuelle åbningstider fremgår af bryghusets egen hjemmeside. 

Forbered jer på en intens smagsoplevelse og nok af ølskum, der skal tørres af læberne, når I besøger dejlige Randers Bryghus.


Auning Kart Park

Kom hurtigt rundt i svingene og vind vigtige sekunder på dine konkurrenter. Foto: Auning Kart Park.

I en adrenalinfyldt atmosfære drøner en håndfuld toptunet gokarts rundt på en fantastisk gokartkartbane i Auning. Auning Kart Park! 

Auning Kart Park er en unik gokartbane beliggende i naturskønne omgivelser ved Auning bare 17 kilometer fra Randers.

På den udfordrende bane bliver I blandt andet mødt af en tunnel, et udfordrende Nascar sving og Danmarks eneste hængebro på en gokartbane. 

Mærk suset i maven i de skarpe sving og lav den ene udspekulerede overhaling efter den anden af dine konkurrerende gokartkørere. Håneretten er på spil!

Når regnskabet er gjort op kan den mindst hurtige på banen passende stå for regningen i Pit-Cafeen, der serverer små lune retter, øl, vand og is. Den perfekte afslutning på et begivenhedstigt ræs!

Søger I efter aktiviteter for børn Djursland, er Auning Kart Park det helt rette sted for jer. Rigtig god fornøjelse!  

Så hop i gokarten hos Auning Kart Park og udlev jeres indre motorsportsdrøm på stedets strålende bane. Knæk og bræk!


Galleri Grevelsgaard

Glaskunst er et af specialerne hos Galleri Grevelsgaard. Foto: Galleri Grevelsgaard.

I et roligt og rustikt landskab skyder en gammel og bemærkelsesværdig firelænget gård ved navn Grevelsgaard op af jorden i landsbyen Fausing. 

Indendørs huserer et kreativt galleri, som hedder Galleri Grevelsgaard. Bare 15 minutters kørsel fra Randers i omegnen af 35 minutters kørsel fra Ebeltoft, Grenå og Århus.

Galleri Grevelsgaard udstiller seværdig kunst i form af skulpturer, billedkunst, glaskunst, smykker og kunsthåndværker i nogle charmerende omgivelser.

Tag en berigende tur rundt i det store galleri og lad jer betage af det iøjnefaldende kunst i adskillige timer. Særligt det smukke glaskunst vil fange jeres opmærksomhed.

Er der nogle af de kunstnerrige værker, som bare falder i jeres smag, så kan I naturligvis erhverve jer værkerne under jeres besøg i galleriet. 

Tag turen til glimrende Galleri Grevelsgaard i Fausing og bliv beriget med en kunstnerisk oplevelse ud over det sædvanlige. God fornøjelse!


Stenvad Mosebrugscenter

Fut, fuuuuuuut! Så ruller Tørvegrisen afsted mod mosen. Foto: Stenvad Mosebrugscenter.

Skal I på udflugt, mens I er på ferie på Djursland? Så puds læsebrillerne grundigt og læs lige med her!

Stenvad Mosebrugscenter er et spændende udflugtssted på det nordlige Djursland med fokus på tørveproduktionens historie fortalt i det fri og på stedets museum gennem indlevende historier, leg og gamle maskiner.

Højdepunktet på udflugten til det interessante mosebrugscenter er en tur med det legendariske vogntog, Tørvegrisen.

I vil her blive transporteret langs det gamle 2,5 kilometer lange tipvognsspor ud til mosen.

Undervejs på turen er der tilmed chance for at opleve naturområdets berigende dyreliv og spotte sjældne dyr som krondyr og traner.

Hvis du spørger dig selv, hvad man skal se på Djursland, er Stenvad Mosebrugscenter helt oplagt. Så ifør jer jeres mest komfortable sæt udflugtstøj og tilbring en masse hyggelige timer ved det historiske center.


Modelbane Europa

Mange timers arbejde er lagt i de imponerende og detaljeorienterede jernbanelandskaber. Foto: Modelbane Europa. 

"Fut fut! Der er fire, seks, der er otte tog..."

Mange kender formentlig tonerne af introsangen til børneklassikeren Thomas Tog og alle hans famøse venner.

Uanset om I er fans af Thomas Tog eller modeltogseksperter, så står Modelbane Europa, beliggende i hjertet af Hadsten syd for Randers, med dørene åbne for jer.

Modeljernbanen, der til sammen udgør mere end en kilometer spor, er en af Europas største modeljernbaner med mere end 80 forskellige tog. Detaljerne kan betag én i timevis.

Med andre ord er det altså i den absolutte verdensklasse indefor sit felt!

Landskabet er i et imponerende målestoksforhold 1:87, og det er endvidere delt op i et tysk landskab og i et dansk landskab.

Er I på søgen efter oplevelser for børn Djursland, så er Modelbane Europa i den grad anbefalelsesværdigt.

Så stå klar på perronen, stig ombord og træd ind i Modelbane Europas vidunderlige verden blandt modeltog og historie.


Campaya samler de danske udlejningssommerhuse ét sted. Se Campayas enorme udvalg af sommerhuse på Djursland her.


Langå Camping

Langå Camping er i ro og mag omringet af et frodigt skovareal. Foto: Langå Camping.

Med vandet rindende i Gudenåen i baghaven og med frodige trækroner omkring pladsen har Langå Camping en enestående beliggenhed for en campingplads.

Den populære campingplads er en trestjernet familieplads med blot 300 meter til Danmarks bedste fiskevand i Gudenåen.

Slå et telt op på de unikke teltpladser direkte ned til åen og hiv den ene friske fisk op af vandet efter den anden. En naturoplevelse uden lige. 

Udover de naturrige muligheder byder Langå Camping også på en stor legeplads, pæne toilet- og køkkenfaciliteter og er endvidere yderst handicapvenligt.

Forsyn jer i løbet af dagen i nærbutikken, der råder over et bredt varesortiment og et stort udvalg af fiskegrej. Der skal naturligvis ikke mangle noget på jeres ferie! 

Så pak fisketøjet, kast linen i Gudenåen og tilbring nogle gode stunder sammen ved dejlige Langå Camping i udkanten af den østjyske by sydvest for Randers.


Auning Kro

Ved Auning Kro er det nemt og hurtigt lige at svinge forbi til et overdådigt måltid. Foto: Auning Kro.

I hjertet af Auning, midt på Jyllands deforme næse, befinder et fornemt spisested sig. Stedet hedder Auning Kro, og her føler man sig altid velkommen.

Inde bag den gule facade er stemningen dejligt afslappet. Dette er de perfekte rammer for det festmåltid, der nu venter jer på den herlige kro. 

Menukortet er dansk/fransk inspireret og er på et højt gastronomisk niveau. De enkelte retter kan sågar også bestilles som take away, hvor det hele er pakket og klar til servering.

Mellem klokken 12.00 og 17.00 langer køkkenpersonalet masser af frokostretter såsom uspecificeret smørrebrød, stjerneskud og flæskeæggekage over disken. 

Er I mere til et solidt aftenmåltid, så er Auning Kro ligeledes kroen for jer med sit indbydende udvalg af forretter, hovedretter og desserter. Et vaskeægte festmåltid! 

Medbring jeres største appetit og lad jer fornøje i stor stil hos alletiders Auning Kro. I vil hverken gå skuffet eller sultne fra kroen. Bon appetit! 


Moesholm Put & Take

Det sprudler af liv under vandets overflade, mens afslappetheden og roen præger billedet ovenvande. Foto: Moesholm Put & Take. 

Ringene spredes adskillige steder rundt i det rene vand. Under vandets overflade sprudler det af liv!

Helt centralt placeret på Djursland finder I det indbydende og charmerende Moesholm Put & Take med sine fordelagtige priser.

Stedet befinder sig i ro og mag 700 meter væk fra offentlig vej, og den 12.000 m² store sø er endvidere beliggende i læ af et idyllisk skovområde.

Her kan der fiskes efter en lang række forskellige fiskearter i form af regnbueørreder, bækørreder, guldørreder, aborrer og ål.

Det er muligt at parkere blot ti meter fra søen, hvor der rundt omkring er mulighed for at nyde sin medbragte mad på de mange opstillede borde eller på de græsklædte skrænter.

Pak fiskegrejet, kast linen et godt stykke ud i vandet og tilbring mange fornøjelige timer sammen ved altid hyggelige Moesholm Put & Take.


Djurs Golf

På Djurs Golfs smukke 9 hullers bane er der plads til alle. Bliver du mon selskabets mr. eller mrs. hole in one? Foto: Djurs Golf

Sæt golfvognen i gear og medbring jeres gode humør. Forude venter der jer nemlig timevis af sjov med golfkøllerne i hænderne. 

Midt på Djursland ved Nimtofte finder I dejlige Djurs Golf.

Dette er golfstedet, hvor selv den, som aldrig har prøvet at spille golf før, kan være med på den smukke 9 hullers Pay & Play bane. 

Banen byder på smalle fairways til præcise drives og små greens til koncentrerede putts.

Med andre ord er der altså god udfordring for den øvede spiller, men samtidig er der også plads til den nybagte golfspiller, som vil prøve sig selv af mod sig selv og sine bekendte. 

Den velplejede bane er endvidere overvejende flad, hvilket er en fordel for golfere, som kan have udfordringer forbundet med at spille på de mere kuperede baner.

Tilbage er der bare at sige, at Djurs Golf står klar til at tage imod jer med golfvogne og golfbags til udlån. Så hvad venter I dog på?


Galleri Randers

Det rustikke og det dynamiske er i fokus i Hanne Kochs kunst, hvilket afspejles i galleriet, hvor hunden MOK altid er med på arbejde. Foto: Foto Randers v/ John Jæger.  

Skæver jeres øjne mod det rustikke og det lidt skæve kunst?

Galleri Randers, der ligger lige i bymidten af Randers, er stedet for jer!

Billedkunstner- og udstiller Hanne Koch garanterer jer en levende oplevelse, hvis man aflægger galleriet et visit.

Hele oplevelsen ved at træde ind i det livlige galleri skal simpelthen opleves, da den er med til at understøtte al kunsten.

Inspirationen til den rustikke kunst, som også er kendt som de populære KOCH-AMOK malerier, findes i naturen, i byen og blandt mennesker.

Priserne på malerierne er sågar på et niveau, hvor alle kan være med og ligger i et prisleje fra blot 100 kroner og op efter.

Med andre ord er et besøg i Galleri Randers noget, man sent vil glemme!


Randers Fjord Golfklub

Oplagt mulighed for at drive bolden op af banen på Randers Fjord Golfklubs velplejede baner. Foto: Randers Fjord Golfklub.

Iklæd jer det stiveste golfpuds...

... I såfald kan man jo altid imponere med sit tøjvalg, hvis man ikke lige rammer dagen sportsligt ude på banen.

Vi befinder os nordøst for Randers i et smukt og kuperet terræn nær Randers Fjord.

Her pryder eminente Randers Fjord Golfklub landskabet med sine flotte og velanlagte baner.

Dette er en golfklub med alsidigheden i fokus, hvor golfspillere på alle niveauer, ung som gammel og øvet som uøvet, kan udfordre sig selv og hinanden.

Foruden den sublime 18-hullers bane byder Randers Fjord Golfklub tilmed på en 6-hullers par 3-bane.

Så tag din nærmeste under armen og udfordr vedkommende til en spændende og udfordrende runde golf ved Randers Fjord Golfklub i flotte naturlige omgivelser!


Hotel Gjerrild Kro

Den kongeligt privilegerede kro med dertilhørende hotel pynter landskabet ud fra Gjerrild Bugt. Foto: Hotel Gjerrild Kro.

Solen spejler sig i Gjerrild Bugt, og i horisonten kan man ane det traditionelle og vedligeholdte Hotel Gjerrild Kro.

Med cirka 20 minutters kørsel til Grenå og cirka 35 minutters kørsel til Ebeltoft har Hotel Gjerruld Kro en fredelig placering i den nordlige del af Djursland.

Midt i idyl og tæt på det brusende hav.

I krostuen serveres der traditionel dansk kromad, som mestres til perfektion af det erfarne køkkenpersonale.

Spis jer for eksempel mætte og tilfredse, i en behagelig og hyggelig krostemning, i klassiske retter som en rejecocktail og en skovschnitzel med pommes saute og grønne ærter.

Ønsker I i øvrigt at medbringe jeres firbenede ven på jeres ferieophold, så frygt ej. Hotellet er naturligvis hundevenligt!

Så forbered jer på en oplevelse på Hotel Gjerrild Kro, hvor traditionerne er bevaret, i en afslappet og rolig atmosfære.


Fladbro Kro

Kroen er omringet af flotte omgivelser og har en lang og bemærkelsesværdig historik bag sig. Foto: Fladbro Kro.

Vest for Randers, bare ti minutter fra centrum, skyder den kongeligt privilegerede Fladbro Kro op.

Den unikke kro har rindende vand fra Nørreå, der fletter sig sammen med Gudenåen, i baghaven, hvilket passende beskriver den fantastiske landlige harmoni omkring stedet.

I 2019 blev Fladbro Kro anerkendt på fornem vis ved at blive kåret som Årets Landevejskro 2019.

Hæderen skal blandt andet findes i kroens evner og kreativitet ved køkkengryderne.

Her kokkereres der i det danske og det franske køkken med anvendelse af grønt fra den vilde natur, lige udenfor kroens døre, i de storslåede retter.

Så aflæg formidable Fladbro Kro et visit og oplev smagen af Årets Landevejskro anno 2019!


Restaurant MundGodt

Denne dejlige oase befinder sig lige i midten af Grenå by. Foto: Restaurant MundGodt.

Lige i midten af Grenå finder I en skøn gårdhave fyldt med fred og ro til trods for sin ellers så centrale placering.

Der er tale om Restaurant MundGodt, hvor kvalitet er i højsædet.

En sand oase i midtbyen!

Her er der uendeligt højt til himlen med mulighed for at fralægge sig al bylivets stress og jag.

Bestil fra det varierende og moderne menukort, som er præget af klassiske frokostretter såsom stjerneskud og pariserbøf og mættende aftenmåltider i form af eksempelvis helstegt rødspætte eller stegt perlehønebryst.

På Restaurant MundGodt er man i sikre hænder, og stedet garanterer, at I går derfra med fyldte og tilfredse maver.


Farm Mountain Coffee

Iskaffe er meget oppe i tiden, og med Farm Mountain Coffee får du den suverænt bedste af slagsen! Foto: Farm Mountain Coffee.

Lige nord for Randers befinder der sig et enestående kafferisteri med et helt specielt fokus på gourmetristeri.

Farm Mountain Coffee!

Navnet bag risteriet skal findes i Afrika, hvor vulkansk regnskovskaffe fra Uganda, Kenya og Malawi importeres direkte fra certificerede kaffefarmere til Danmark.

Farm Mountain Coffee tager et kæmpestort socialt ansvar overfor sine afrikanske samarbejdspartnere, der giver dem og deres familier langt bedre levevilkår.

Med andre ord kan man indtage højlandskaffen med god samvittighed og nyde den kanonhøje kvalitet fra start til slut.

Så besøg Farm Mountain Coffee, oplev hele risteriprocessen og bliv klogere på de 15 forskellige produktvarianter.


Hylkegaard

Den danske billedkunstner, Hans Krull, udstiller et udsnit af sine beundringsværdige billeder på den historiske gård. Foto: Hylkegaard.

Hylkegaard, der blev opført i 1832, er som revet ud af en vaskeægte Morten Korch film og placeret i nutidens verden.

Gården, som ligger blot otte kilometer nord for Grenå, dekorerer landskabet på en særegen måde. Scenen er sat!

Nu skal I helt ned i tempo, smage på stedets egen vin og oplyses omkring gårdbutikkens brede udvalg af vidunderlige europæiske vine samt beundre mageløs, moderne dansk kunst.

Hylkegaard disponerer nemlig over sine egne florerende vinmarker, en intim gårdbutik og et glinsende galleri.

Der er tilmed mulighed for at arrangere en rolig og inkluderende rundvisning i vinmarkerne af gårdens vinbonde.

Lyder dette som lige noget for dig og dine bekendte?

Jamen, så er Hylkegaard det helt ideelle sted, og de står over sommerperioden klar til at tage imod jer med åbne arme!