Cyklister i tusindvis suser gennem gaderne.
Byen summer af mangfoldighed, travlhed og historie. En summen af liv.
Det pulserende København rummer mange interessante og besøgsværdige aspekter. Heriblandt gastronomien, som boomer i den danske hovedstad.
Autentiske smagsoplevelser, unikke rammer, Michelin-stjerner. København byder på massevis af oplevelser for ganen i absolut særklasse.
Mulighederne er uendeligt mange.
Nedenfor giver vi vores bud på, hvor turen kan gå hen, når sulten melder sig i smukke og historiske København.
Campaya samler alle udlejningssommerhuse ét sted
Se sommerhuse ved København her
Kokkeriet
Indkapslet i en smuk gammel bygning. En sidevej til det livlige København.
Der ligger den. Den lille københavnske hemmelighed.
De store glasfacader kaster lys ind i lokalet og giver luft til den intime og dog så lette stemning.
Michelin-guiden tager ikke fejl. Hos Kokkeriet i det indre København er der højt til det gastronomiske loft.
Restauranten er ligesom København et sted, hvor kontraster mødes og nye idéer opstår. Et gastronomisk billede på den kontrastfyldte hovedstad.
Kokkeriet er både nytænkende og traditionel, dekadent og minimalistisk. De stærke kontraster går igen i køkkenet, hvor menukortet tilpasser sig de fire årstider. Fra det spirrende forår, til det melankolske efterår.
Et besøg kommer sjældent alene. Kokkeriet står klar til at give jer en ny oplevelse hver gang.
Og de glæder sig til det.
KöD København
Lyden af vinen, der rammer glasset. Snakken, som folder sig ud over bordet. En atmosfære af intimitet og lystig stemning fylder lokalet.
Og midt i alt det tager I jeres første bid.
En bøf har sjældent haft så meget bid og dog været så mør på samme tid. En ekstaordinær smagsfornemmelse til et ekstraordinært selskab.
Restaurant KöD folder sig ud i hjertet af landets hovedstad. Den ligger som et behageligt pusterum ned langs de tætte snørklede gader, hvor både Strøget og Christiansborg ligger lige rundt om hjørnet.
Stedet drives af et veloplagt personale. Kombinationen af højt humør og en professionel service er KöDs opskrift på, at I også kigger ind en anden gang. En opskrift, der går igen, når I også besøger restauranten på Vesterbro eller i smilets by, Århus.
Den kvalitetsbevidste service går hånd i hånd med menukortet, der inviterer jer ind i et univers af smagsnuancer. Fra 700 grams bøffen, der har modnet i 35 dage. Til oksecarpaccio med Vesterhavsost, croutoner & brunet smørcreme.
Velbekomme.
Mad & Kaffe
Placeret på et københavnsk gadehjørne står menuen på Mad & Kaffe.
Dette gælder uanset om I befinder jer på Frederiksberg, Vesterbro eller Amagerbro.
Fælles for alle tre caféer er den høje service, de charmerende omgivelser og ikke mindst de udsøgte retter i en åbningstid, der rummer både morgen-, middag- og aftensmad.
Mad & Kaffes indbyder til et koncept, hvor der er plads til enhver sulten gæst. Blandt retterne kan menuen stå på både vegetarisk, glutenfri, laktosefri og vegansk. Et køkken, med forståelse for nutidens trends og bæredygtige ideologier.
Med en god ven eller familien under armen, kan I passende sætte jer til rette på det københavnske fortov og opleve den pulserende og livlige hovedstad på nærmeste hold, imens I nyder jeres veltilberedte mad og drikke.
Ismageriet
Kender du det, når den søde tand presser sig på? Fortvivl ej...
Ismageriet kommer dig til omgående til undsætning!
Med sine to butikker i København, nærmere betegnet på alletiders Amager og i skønne Søborg, har I altså her en oplagt mulighed for at please den søde tand med yderst velsmagende og frisklavet is.
Ismageriet byder på et inspirerende sortiment med nytænkende varianter såsom den populære hindbærsnitte is, den blændende bananasplit is og den nydelige nutella-kiks is.
Er I mere til en frisk form for is fremfor det sukkersøde, så skal I uden tvivl kaste jer over stedets spændende sorbet is, der kan friske enhver sjæl op gennem en enestående is oplevelse.
Tilbage er der blot at sige, at Ismageriet ser frem til at servicere jer og jeres søde tand med sin lækre is og en forfriskende kop kaffe. Glæd jer!
Gråbrødretorv
De tusindevis af brosten baner vejen til et torv fuld af liv og muligheder. Særligt når smagsløgene skal forkæles.
Hyggelige gårdhaver og solrige terrasser fylder det pulserende gadebillede på det historiske torv. Engang var stedet et kloster for tiggermunke. I dag står menuen på innovative specialiteter og udsøgte vine.
Tre af de steder, vi særligt kan anbefale er Bøf & Ost, Huks Fluks og simpleRAW.
Bøf & Ost sender jer mod det franske i en stemning af parisisk cafemiljø. Hop ombord i det franske køkken med et væld af kvalitetsoste eller et luksuriøst skaldyrsfad.
Er det franske ikke sydligt nok, står Huks Fluks klar med sydeuropæisk stemning og spansk gastronomi. Vin fra mere end 100 forskellige vingårde ligger klar til at ramme det krystalklare vinglas.
Rejsen slutter hos simpleRAW, hvor I selv vælger om turen skal gå til Sydamerika, Asien eller Mellemøsten. Med udspring i den veganske verden, kan I fra den hyggelige gårdhave sætte tænderne i alt fra grøn gazpacho til en saftig burger med quinoabøf.
Sidecar Nørrebro
Nørrebro, København.
Den måske mest mangfoldige del af hovedstaden.
Midt i alt dette ligger det eksperimenterende Sidecar Nørrebro, der ligesom bydelen byder på lidt af hvert.
Det er de færreste steder, at brunch og asiatisk streetfood kan nævnes i samme sætning. Men hos Sidecar Nørrebro er tingene lidt anderledes.
Den københavnske cafe har opdelt menukortet, der alt efter ugedag og tidspunkt skifter mellem morgenmad og brunch, og senere fra asiatisk streetfood til spændende cocktails. I er derfor garanteret en ny og anderledes oplevelse, som ændrer sig fra time til time.
Fællesnævneren for alle caféens dele er klar. Kvalitet.
Når I ligger vejen forbi det livlige Nørrebro, står Sidecar klar til at byde jer på kvalitetsbevidste retter og drinks, som løfter humøret og giver jer et smil på læben.
Et unik koncept i unikke omgivelser.
Østerberg Ice Cream
Is er en videnskab.
Sådan lyder filosofien bag isproducenten, som Cathrine Østerberg står i spidsen for.
På Østerbro er kærligheden til lækker is taget til nye højder. Her bliver samtlige varianter inklusiv vafler altid frisk produceret i hånden.
Sammensætningen af sukker, mælk og fløde er nøje udregnet, og tager udgangspunkt i Cathrine Østerbergs videnskablige speciale, hvor særligt en tur til Canada var lærerig.
Derfor vandrer folk nu fra nær og fjern til for at opleve de lækre is og sorbeter, der strækker sig meget længere ud en chokolade og jordbær.
Østerberg Ice Cream giver jer mulighed for at smage på hele verden, idet varianterne kan indeholde alt fra dragefrugt til soursop. Selv i de mere velkendte varianter, er de enkelte råvarer nøje udvalgte. Eksempelvis kommer lakridsen fra Italien og chokoladen fra Vietnam.
Lad solen stege og isen smelte på den smilende tunge.
Campaya samler de danske udlejningssommerhuse ét sted. Se Campayas enorme udvalg af sommerhuse ved København her.
Selma Copenhagen
Et ellers simpelt koncept er blevet løftet til helt nye højder.
Et niveau så højt, at de fintfølende Michelin dommere i 2019 har måtte sende en bib gourmand i retning af Selma Copenhagen.
Den københavnske restaurant har formået at løfte det anerkendte stykke smørrebrød til et uhørt højt smagsniveau. Men særligt det visuelle indtryk er ganske betagende. Nærmest som et spiseligt stykke skandinavisk design.
Det utroligt jordnære og imødekommende personale står dog klar til at præsentere mere end raffineret smørrebrød.
Østers, rejesalat, diverse oste. Menukortet fremstår nytænkende og yderst delikat.
Ganens forkælelse stopper ikke her. Med det interessante menukort følger lækre drikkevare, hvor særligt øllen udfolder sig. Restaurantens samarbejde med Mikkeller har gjort det muligt for jer, at gå ombord i et øl-univers af både kendinge og nye bekendtskaber.
En spændende og anderledes oplevelse venter jer hos Selma Copenhagen.
Restaurant Tight
Beliggende mellem Strøget og Strædet. En smuk københavnsk bygning fra 1800-tallet. Intim og nærværende atmosfære.
Restaurant Tight står med den perfekte opskrift til at gøre en simpel middag til en forfriskende oplevelse.
Nærmest som en jordomrejse tager menukortet jer på eventyr i den gastronomiske verden. Der bliver rusket op i det elegante og nordiske, når alt fra asiatiske til sydamerikanske stegepander og kødgryder flyver rundt i det nyskabende køkken.
Det gastronomiske kompas peger både mod øst og vest. Men de vidtgående retter bliver alle bundet fast til den pæredanske filosofi om en mindeværdig aften i det bedste selskab.
En helt særlig stemning udfolder sig i restaurantens i alt fire planer, som giver følelsen af at hvert bord har sin helt egen unikke placering i den smukke gamle bygning.
Og så er der bare noget ganske særligt over at gå en mindeværdig aften i møde, hvor man kan være så tæt på det hele og dog så langt fra.
Restaurant Kronborg
De hvidmalede vægge er dækket af små finurlige malerier og tegninger af den folkekære kunstner Storm P.
Bordenes mange samtaler samler sig til en let og hyggelig summen.
Mellem de hvide duge cirkulerer tjeneren med snapseflasken i hånden og et målrettet blik mod de krystalklare snapseglas.
Under de mørke træbjælker er særligt en ret repræsenteret.
Nogen vil måske mene, at det ligefrem er Danmarks uofficielle nationalret. Der er selvfølgelig tale om det traditionelle danske smørrebrød. Essensen af dansk hygge smukt placeret på musselmalet porcelæn.
De folkekære anretninger er dog blevet løftet til nye gastronomiske højder, hvor Restaurant Kronborg har valgt at iføre det klassiske smørrebrød moderne klæder. Alt er med kant, med vinkel, med fremtoning.
Med alt den hjemmelavede mad følger naturligvis et potpourri af lækre øl og forfriskende snaps. Væskekilder, der tilnærmelsesvis løber i årerne på den danske befolkning.
Det kan siges meget enkelt. Restaurant Kronborg er smagen af Danmark.
Kom tættere på Kronborg via deres delikate profil på Instagram.
Restaurant Zahida
Restaurant Zahida er på mange måder undtagelsen, der bekræfter reglen, når det kommer til det mangfoldige københavnske køkkenunivers.
Bag en speciel madoplevelse finder I to specielle brødre, hvis drøm er at byde deres gæster på en bid af Pakistan.
Med opvækst i Storbritanien og rødder i Pakistan tager brødreparret jer med rundt på en gastronomisk rejse, der ærer deres kærlighed til ikke blot deres bagland, men særligt deres højtelskede mor.
Derfor hedder restauranten også Zahida, da det er deres mors navn. Kvinden, der lærte dem alt om mad.
Dyk ned i et ganske særligt menukort, hvor pakistanske opskrifter og det moderne Storbritanien har fundet fælles fodfæste.
Her vil I opleve kombinationer og smagsnuancer som aldrig før med dertilhørende drinks- og vinkort.
The Ricemarket Asian Bistro
Har I en forkærlighed for Asiens store spisekammer? Eller er I friske på at opleve asiatisk madkultur i autentiske omgivelser?
The Ricemarket Asian Bistro er et led af et større asiatisk madkoncept, der er bygget op omkring restauranten Kiin Kiin.
Hos Ricemarket får I lov til at komme tæt på en madkultur, der synes langt fra den danske, men som samtidig har vundet mange madglade hjerter i både Danmark og det resterende Europa.
I asiatisk inspirerede omgivelser kan I med venner og familie gå på opdagelse i et spændende og eksotisk menukort, hvor smagsnuancer og krydderier er en verden for sig.
Bag hele herligheden står et team, der har rødder i alle egne fra det store kontinent. Menukortet bærer derfor præg af vidt forskellige retter fra hvert sit område.
Restauranten har åbent alle 365 dage om året, fra morgen til aften, og glæder sig hver dag til at give jer en lille bid af Asien.
Restaurant Basso
Der er noget fantastisk over at dele oplevelserne med hinanden.
Sjove oplevelser og mindeværdige øjeblikke står tilbage og kan efterfølgende blive kigget tilbage på med et smil.
Giv jer selv den perfekte start på aftenen i selskab med Restaurant Basso i det indre madglade København. Her handler det om at dele oplevelserne.
Med konceptet 'Social Dining' er hyggen omkring at dele et måltid sat i centrum. Nærmest som et tapasbord, får I muligheden for at gå ombord i henholdsvis 10 eller 13 italiensk-inspirerede retter, der alle står delevenlige klar om det runde bord.
Oplevelsen kan bedst beskrives som en madrejse i det gastronomiske Italien, der flirter med nordiske tendenser.
Den lækre mad bliver nydt i uformelle og charmerende omgivelser, hvor Restaurant Basso sætter en ære i at få jer i en afslappende følelse af nærvær.
Sæt jer godt til rette og nyd hinandens selskab. I går en mindeværdig aften i møde.
The Midwestern Diner
USA er kendt for lidt af hvert, deriblandt deres mad.
For når burgeren skal være ekstra juicy og milkshaken ekstra stor, så er USA bare landet, der kan levere varen.
The Midwestern Diner har bragt det traditionelle amerikanske menukort med over atlanten og med ind i det centrale København.
Fra morgen til aften holder køkkenet åbent, og inviterer alle sultne gæster på en bid af den amerikanske maddrøm.
I ægte diner stil kan I sætte tænderne i saftige burgers, grilled cheese sandwich, buttermilk pancakes og overdådige milkshakes. Kombinationen af den klassiske diner og den amerikanske madoplevelse, giver jer en komplet følelse af at sidde på den anden side af kloden.
Hvorfor tage helt til USA, når I kan få den amerikanske følelse helt ind under huden lige midt i København?
Kanal Cafeen
Sideløbende med Frederiksholms Kanal strækker samtaleemnerne sig over alt fra den politiske dagsorden til seneste afsnit af "Familien fra Bryggen".
Kanal Cafeen tiltrækker både naboerne på Christiansborg og turister, der skal opleve det oplevelsesrige København for første gang. Fælles for alle de besøgende er jagten på en frokost i en autentisk og danskpræget atmosfære.
Og det får de.
Den hyggelige cafe menes grundlagt tilbage i midten af 1800-tallet. Det blev et sted, der ville summe af historie fra start af, da det var Alphonse Cassabadan, Christian VIIIs tidligere chefkok, som købte ejendommen i 1851.
I dag kan det historiske vingesus opleves i selskab med et lækkert stykke dansk smørrebrød.
Udsigten står på de københavnske kanaler, hvor trafikken af kajakker og kanalrundfarter dominerer det lokale bybillede. En intens stemning af liv og diversitet.
Når solen skinner og strålerne opvarmer den danske hovedstad, så fås oplevelsen ikke bedre end på cafeens store terrasse.
Så hvis du spørger dig selv, hvor man skal spise i København, er Kanal Cafeen helt oplagt. Dyk ned i den danske frokostmenu i de historiske omgivelser.