Strand og vand i Juelsminde

Placeringen ved vandet er helt central for livet i Juelsminde. 
Juelsminde er ligger fantastisk placeret med over 10km kyststrækning, fra Sandbjerg Vig i nord og til kysten ved Bjørnsknude og ind mod Vejle fjord i syd. 
Havnen er en helt særlig oplevelse, som vi har beskrevet i en anden artikel her.

Juelsmindes mange strande

Storstranden
Efter ishuset på lystbådehavnen og til højre ved fiskebistroen, kommer man til Juelsmindes mest populære strand, Storstranden. 

Det er her mennesker i alle aldre kommer langvejs fra for at nyde solen og en is om sommeren.
Stranden er enormt bred og består bagerst af et græsareal med plads til boldspil og andre legeaktiviteter, og forrest af en dejlig sandstrand.

Juelsminde storstrand

Nedenstående panoramabillede viser lidt om hvor stor stranden er. Desværre var der ikke mange badegæster da vi var forbi og filme. (træk i billeder med musen for at dreje rundt).

Stranden har blåt flag og der er fine toiletfaciliteter og god adgang for handicappede i kørestol.

Stranden er opdelt i en lang række små vige, med fint sand og med mulighed for at finde læ bag de mange stendiger der starter på stranden og går ud i vandet.

Unge på storstranden

Den enorme strand giver masser af muligheder for at finde et sted med enten privatliv, eller tæt på andre hvor der sker lidt mere, eller til at lege og spille fodbold.

Storstranden overblik

Og som man kan se på dette billede, så er Storstrandens sand helt fint og vandet er klart, med sandbund.

Dreng på Storstranden

Vandet ved Storstranden

Sandbjerg Vig
Nord for Juelsminde ligger Sandbjerg Vig strand. Den strækker sig over et langt område fra de flotte sorte ferierækkehuse fra 2006 og næsten 5 kilometer rundt. Hvis man bor i et af rækkehusene, har man direkte adgang til en idyllisk lille del af stranden.

Sandbjerg Vig strand

Sandbjerg Vig er en mere rolig strand i forhold til Storstranden.

Sandbjerg Vig Strand fra Juelsminde

I denne vig lå Fregatten Jylland opankret i starten af 1900-tallet, efter Palsgaard havde reddet den fra ophug. Fregattens anker ligger stadig på havnen i Juelsminde.

Sandbjerg Vig Strand

Bjørnsknude

Den yderste spids af Juelsminde, hvor vandet syd fra Vejle fjord og lillebælt rammer vandet fra Samsø- og storebælt, kaldes Bjørnsknude.

Her kan man opleve samme fænomen som i Skagen, med 2 havstrømme der tydeligt mødes.
Bjørnsknude

"Desværre" var det alt for godt vejr, den dag vi besøgte Juelsmindes "grenen", så de 2 havstrømmes møde var ikke voldsomt tydeligt.

Ved Bjørnsknude ligger et stort sommerhusområde, med nogle virkelig lækre sommerhuse, med adgang ud til deres egen strand. Husene ligger for manges vedkommende klods op af kysten og har en fantastisk udsigt ud over vandet. 

Bjørnsknude Strand

Bjørnsknude er også kendt som et godt sted for lystfiskere. Her er ålegræs og både sand og stenbund.
Da strømmen flytter meget rundt på sandet, kan der hurtigt blive dybt nogle steder. Og det kan ændre sig fra dag til dag.

Bjørnsknude har tidligere været en halvø med meget skov og store skrænter mod havet.
På et tidspunkt har der været udvundet kobber af af jorden.

Over tid har havet slidt så meget på skrænterne at de forsvandt og en stor del af sandet og leret er det som Juelsminde i dag ligger på.

 

Video fra Juelsmindes strande og havn: