Østrig er danskernes favorit ski destination

Når det kommer til skiferie er Østrig danskernes foretrukne rejsemål, her er der en smuk natur og formidable skiområder. En skiferie i Østrig betyder for mange også afterski, fællessang og skål, når det bliver eftermiddag og solen nydes på en af de mange hyggelige terrasser og velkendte 'schirmbars'. Østrig er kendt for at have en hyggelig stemning og afterski i en særklasse. Mange siger, at har man først været på skitur i Østrig, er der intet der kan måle sig med det. Østrig har i de senere år indledt en kapløb med andre skisport destinationer om at være førende indenfor næsten alt. Der er derfor blevet investeret milliarder af kroner i topmoderne snekanoner, moderne ekspres stolelifte og moderne børnelifte. Østrig er med fremme i den absolutte superliga, når det gælder faciliteter

Bad Gastein

Bad Gastein er en gammel og traditionsrig kur og wellness by. Den er næsten ligeså besøgt om sommeren på grund af dens varme kurbade fra naturlige kilder, som den er om vinteren for dens skipister. Dette gør også, at Bad Gastein faktisk er en lille by hvor der er liv hele året og ikke kun når skituristerne ankommer. Bad Gastein er en af 3 selvstændige skiområder i 'Gasteinertal', og du kan med et lift kort til Bad Gastein benytte dig af hele Skiverbund Amadé, der inkluderer St. Johann, Wargrain, Maria Alm og Schladming. Dette giver ikke mindre end 300 km pister at boltre sig på. En skiferie i Bad Gastein kan byde på en lidt anderledes skiferie, med mange termiske bade i byen, casino og diskoteker. På pisterne er udfordringerne flest for begyndere og let øvede, der med fordel vil kunne folde sig ud på pisterne i Gasteinerdalen. De lidt mere øvede kan dog også blive udfordret på nogle af de 24 km sorte pister der findes i området.


Wagrain

Wargrain er ikke alene et af de største skiområder i Østrig, men også et af de mest populære hos danskerne. Dette gør, at det er muligt at komme på skiskole med danske eller dansktalende instruktører, hvilket for mange børnefamilier er et stort plus. Der er også mange danskere i butikkerne og på restauranterne her. Wagrain ligger i den midterste af de tre dale som Salzburger Sportwelt Amadé dækker, med liftkortet har man også her adgang til hele Skiverbund Amadé som bl.a. også dækker 'Gasteinertal' og 'Hochkoenigs Winterreich'.  Der er masser af pistekilometer at udforske og mange udfordringer for både børn, unge og ældre uanset niveau. Der er i alt 860 pistekilometer i Wagrain fordelt på 280 km blå, 483 km røde og 97 km sorte pister. 


Ischgl

Ischgl er sammen med St. Anton, Sölden og Saalbach nogle af de mest kendte når det kommer til afterski, her er stemning helt i top, og man kommer ligeså meget for afterski som for at stå på pisterne. Ischgl er en forholdvis ny favorit hos danskerne, mens østrigerne selv har valfartet hertil i mange år. Ischgl er snesikker, da det ligger højere end 2000 meter og med snorlige pister, til at sikre et effektivt skiløb. Her er brede røde pister og et fantastisk off piste område, alt i alt et virkeligt topmoderne skiområde. Der er investeret store beløb i Ischgl, netop for at gøre det så top moderne, som det er i dag, og den lever i fulde op til sit ry og rygte om at at være noget af det bedste og mest effektive i alperne. Ischgl ligger i Paznundalen i Tyrol sammen med Kappl og Galtür, der grænser lige op til den schweiziske toldfri by Samnaun. Der er her muligt at købe parfume, mærkevarer og andet godt til billige priser, men husk at Schweiz ikke er en del af EU, så der er begrænsninger på, hvad man må indføre. På din skiferie i Ischgl har du adgang til skiløb i hele Silvretta Arena - et stort og imponerende skiområde, som strækker sig fra Ischgl til Samnaun i Schweiz. Området består i høj grad af røde pister, der er derfor ikke mange nybegyndere i Ischgl, men der er dog fine forhold til alle niveauer. 


Går skituren til Østrig er det vigtigt at huske på, at bilen også skal være klar til turen, ligeså snart du bevæger dig udenfor Danmarks grænser, er der andre regler for, hvad bilen skal være udstyret med. I Østrig ser reglerne for vinterdæk og andet sådan her ud.