Husid: mh8862
6 Sovepladser
3 Soveværelser
Vand : 100 Meter
Lige der hvor skoven mødes med fjord og strand ligger dette sommerhus. Huset ligger helt unikt, i første række med udsigt over Ringkøbing Fjord, og foran huset er der et stort friareal, som er perfekt til leg, sport og spil. Huset er bl.a. udstyret med en sauna, hvor I kan få varmen tilbage i kroppen efter en lang travetur langs stranden. Husets store terrasse er meget indbydende. Her kan I nyde morgenmaden og den friske fisk kan grilles til aften, mens I nyder udsigten over Ringkøbing Fjord, som er berømt for sit gode windsurfingvand. Danmarks største wind-/kitesurfer skole har til huse i Bork Havn. Bork Havn er et lille hyggeligt fiskerleje med en spændende gågade med mange små butikker, hvor I altid kan lave en god handel. Men også fritidsfiskerne har travlt, og her kan I købe helt friske fisk. Golfbanen finder I blot et godt drive herfra. Legoland, Esbjerg og Ringkøbing kan nås inden for en time. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.