Husid: mh8489
6 Sovepladser
3 Soveværelser
Vand : 38000 Meter
Sommerhus med søudsigt beliggende i familievenligt område. Huset er opført i de bedste materialer og har genvexanlæg, som sikrer et ideelt indeklima og minimalt varme forbrug. Køkkenet er i åben forbindelse til stuen, som er møbleret i skandinavisk stil med brændeovn, tv, dvd-afspiller og stereoanlæg. Omkring huset er der flere læfyldte terrasser, hvor solen og naturen kan nydes i havemøblerne. I haven er der gynger, sandkasse og en hyggelig bålplads, hvor solnedgangen over søen kan nydes. Det ene af de to badeværelser er udstyret med spabad. Til lystfiskeren er der renseplads og frysekapacitet. Området omkring Kvie Sø byder på gode naturoplevelser med flere Put and Take fiskesøer og golfbaner. Inden for få minutters gang er I ved den børnevenlige sandstrand ved Kvie Sø, hvor der iskiosk og en restaurant. Der er fiskeforbud i Kvie Sø, men der kan fiskes i moseområdet syd for søen. Huset er et rigtig godt udgangspunkt for udflugter i Vestjylland og der ligger et væld af attraktioner inden for rimelig afstand, her i blandt Legoland og Givskud Zoo.