Ældre, nyrenoveret feriehus med panoramaudsigt over Ebeltoft Vig og beliggende bare 100 meter fra den børnevenlige sandstrand ved Egsmark Strand. Et virkelig rummeligt og velindrettet hus på afskærmet grund med hyggeligt lysthus og fliseterrasse med havudsigt. Desuden udsigtsaltan med udgang fra opholdsstue på 1. sal. Gode havemøbler, liggestole, parasol og grill.
Fra den rummelige entré kommer man ind i det store køkken/alrum med brændeovn og spiseplads til 12 omkring det lange plankebord. Der er barnestol til de mindste. Nyt, flot køkken med keramiske kogeplader, ovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. På 1. sal er der hyggelig, velmøbleret opholdsstue med udgang til lille overdækket udsigtsaltan og med TV med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler samt radio. Huset råder over i alt 12 sovepladser, som fordeler sig på 2 gode soveværelser med dobbeltseng samt 1 værelse med 2 køjesenge i stueplan foruden 2 soveværelser med dobbeltseng på 1. sal. I stueplan er der dejligt, nyt badeværelse med bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler, samt det skønneste, originale 60-badeværelse med lyseblå fliser og badekar. Gulvvarme i begge badeværelser. Internetadgang.