Ældre, løbende moderniseret feriehus på dejlig naturgrund i det eftertragtede område Vibæk Strand i det nordlige Ebeltoft. Huset er omgivet af gode terrasser, delvist overdækkede, og fine lækroge med havemøbler, liggestole, parasol og grill. På grunden er der bålplads og fodboldmål.
Stor, lys og indbydende stue i åben forbindelse med køkken. Bekvemt sofamøblement, hyggelig muret krog med brændeovn, rummelig spiseafdeling til 6 personer, TV med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler samt radio. Dejligt, nyt og velindrettet køkken med keramiske kogeplader, ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine. De 6 sovepladser fordeler sig på godt og lyst soveværelse med dobbeltseng, 2 værelse med hver sin enkelt seng samt anneks med køjeseng. Pænt badeværelse med bruseniche. Der er internetadgang.
Her bor man i gåafstand til både bymidten og den børnevenlige sandstrand ved Ebeltoft Vig, hvor man kan nyde de smukke solnedgange over Mols Bjerge. Man er midt i områdets skønne natur og samtidig tæt på den atmosfærefyldte gamle bydel med de toppede brosten, gode indkøbsmuligheder og et væld af oplevelser og aktiviteter, hvad enten man er til strandliv, fiskeri, golf eller vandre- og cykelture.