På en højt beliggende naturgrund med panoramaudsigt over Ebeltoft Vig ligger dette lyse, rummelige og velholdte hus, som fremstår virkelig nyt og lækkert. Her er kælet for både materialer og detaljer. Huset er omgivet af en sydvestvendt dejlig afskærmet træterrasse, delvist overdækket og med terrassevarmere, med stor udendørs spa, hvorfra man kan nyde udsigten. Gode havemøbler, liggestole og grill. På husets østlige side finder der ligeledes en hyggelig terrasse med cafébord og stole hvorfra man kan nyde morgen og formiddagssolen med en kop kaffe. Rundt om huset er der flere solkroge med møbler.
De 125 kvm. rummer blandt andet en stor, lys og dejligt møbleret opholdsstue med udgang til terrasse, spiseplads til 8 personer, brændeovn, internet, parabol-TV, streaming tjenester og radio. Det lækre, veludstyrede køkken med stor kogeø ligger i åben forbindelse med stuen og har keramiske induktionskogeplader, ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine. Stort, lyst badeværelse med bruseniche, badekar samt vaskemaskine og tørretumbler, samt et lidt mindre badeværelse med bruseniche. Gulvvarme i begge vådrum og i resten af huset. De 8 sovepladser fordeler sig på 2 store lyse soveværelser med dobbeltseng, 1 værelse med 2 enkeltsenge samt 1 værelse med dobbelt sovesofa. I haven er der bålsted og huset har 11 kW lade stander til el-bil.
Huset er beliggende tæt på Ebeltoft og Nationalpark Mols Bjerge. I Ebeltoft finder man de hyggelige brostensbelagte gader med stokroser, små cafeer, spisesteder og special butikker. Midt i Ebeltoft finder man Det gamle Rådhus som er et besøg værd. På havnen finder man Fregatten Jylland samt Glasmuseet, som er berømt for sin moderne glaskunst. På havnen finder man også små cafeer og spisesteder samt specialbutikker. Der er ca. 1/2 times kørsel til Kattegatcentret i Grenaa og til Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland.