Centralt beliggende bylejlighed ved havnen i Ebeltoft med fantastisk udsigt fra stuen og tagterrassen. Boligen fremstår lys og indbydende efter totalrenovering i 2017. Her kan man både nyde havnemiljøets særlige liv og atmosfære og de spektakulære solnedgange over Ebeltoft Vig.
Fra entréen er der indgang til skøn stue med panoramavinduer og udgang til tagterrasse. Moderne og komfortabelt møblement, brændeovn, kabel-TV med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler, og radio. Nyt, rummeligt køkken med god bord- og skabsplads, keramiske kogeplader, indbygningsovn, køleskab, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Ved siden af køkkenet finder man dejlig lys spisestue med plads til 6 personer. Husets 6 sovepladser fordeler sig på 2 gode soveværelser samt 1 lidt mindre værelse, alle med dobbeltseng. Enkelt og pænt badeværelse med badekar, bruser og gulvvarme. Der er internetadgang.
Med denne beliggenhed og udsigt får man alt det bedste, Ebeltoft har at byde på. Man er få minutter til fods fra både den atmosfærefyldte gamle bydel, seværdigheder som Fregatten Jylland og Glasmuseet, samt gode indkøbsmuligheder. Udover den børnevenlige sandstrand i Ebeltoft byder området desuden på masser af dejlige badestrande og gode muligheder for fiskeri.