Velkommen til dette charmerende og velholdte feriehus i det naturskønne område Nørhede Vest – kun 350 meter fra den smukke Nissum Fjord. Her venter fred og ro, skønne vandreture ad stierne langs fjorden, en lille sandstrand og i sommerhalvåret en badebro til en forfriskende dukkert.
Huset er også ideelt placeret for jer, der ønsker at udforske Vestjyllands fantastiske natur. Der er kun en kort køretur til det brusende Vesterhav og de vidtstrakte klitlandskaber i Husby Klitplantage, hvor I finder et væld af vandrestier, hundeskove og en skøn badesø.
Der er desuden ca. 7 km til Thorsminde – en hyggelig lille kystby med iskiosk og mulighed for at købe friskfangede fisk direkte fra havnen.
Feriehuset er 73 m², moderniseret i 2025 og ligger på en 1.000 m² stor grund med græsplæne – perfekt til afslapning, leg eller en bold med hunden, som I naturligvis gerne må tage med. Der er nyanlagte terrasser, hvoraf den ene er delvis overdækket, så I kan nyde udelivet uanset vejret.
Indenfor finder I en lys og indbydende stue med brændeovn og fjernsyn – ideel til hyggelige aftener. Køkkenet er åbent og i direkte forbindelse med stuen og har bl.a. vaskemaskine. Der er tre soveværelser – ét med dobbeltseng, et med 2 enkelte senge og et med en seng – huset egner sig til 5 personer.
Badeværelset er lyst og funktionelt med bruser.
Kun 1.700 meter væk ligger den lokale Brugs, hvor I blandt andet kan hente friskbagte rundstykker til morgenmaden.
Alt i alt et dejligt feriehus for jer, der ønsker ro, natur og hyggelige rammer for ferien – både ude og inde.