På højt beliggende naturgrund med pragtfuld udsigt over det dejlige skov- og naturområde ved Femmøller ligger dette ældre og løbende renoverede feriehus. Skøn træterrasse i forskudt plan, delvist overdækket, med havemøbler, liggestole, parasol og grill.
Husets hjerte er den lyse, velmøblerede opholdsstue/alrum med udgang til terrasse, brændeovn, spiseplads til 6 personer samt kabel-TV med danske (inkl. TV2) og tyske kanaler. Det nyere køkken med sorte elementer ligger i åben forbindelse med stue og har induktionskomfur med ovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. De 6 sovepladser fordeler sig på 3 lyse soveværelser med dobbeltsenge. Badeværelse med bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler. Der er internetadgang.
Her er man midt i Molslandet med kort afstand til gode badestrande, Nationalpark Mols Bjerges enestående natur, og et væld af aktivitetsmuligheder både til lands og til vands. Gode indkøbsmuligheder i Rønde og Femmøller Strand, og kun en kortere køretur til Ebeltofts hyggelige toppede brostensgader.