Meget velholdt sommerhus beliggende på en 1280 kvm. opvokset naturgrund i naturskønne omgivelser i Elsegårde kun ca. 200 meter fra stranden. Terrassen samt haven giver læ for alle vinde og indbyder til at nyde solens stråler – eller slå et par timer ihjel på den tilhørende petanquebane. Huset er velindrettet med hyggelig opholdsstue med brændeovn, nyt, stort TV med danske og tyske kanaler samt chromecast (koder og vejledninger ligger i huset), DVD-afspiller og internetadgang. I åben forbindelse med stuen findes et lyst køkken med alle moderne faciliteter. Tre soveværelser: 1 med dobbeltseng, 1 med 3/4 seng (140x200 cm) og 1 med køjeseng samt en enkeltseng. Stort luksusbadeværelse med spabad, bruseniche og sauna. Separat toilet med indgang fra både badeværelset og entréen. Huset har elvarme. På grunden er der endvidere carport.