På en kuperet naturgrund op på bakken ligger dette skønne, delvis nyrenoverede sommerhus med meget stor og åben terrasse rundt om huset med gode havemøbler. Huset ligger i udkanten af Ebeltoft tæt på golfbanen med fordelagtige priser til husets gæster. En stor, lys og hyggelig opholdsstue med brændeovn og TV. I åben forbindelse med stuen og køkken findes en spiseafdeling med et stort spisebord. Et velfungerende køkken med keramisk komfur samt emhætte, køleskab med lille fryser og opvaskemaskine. Badeværelse med bruseniche. Husets sovepladser fordeler sig på 3 soveværelser: 2 med dobbeltseng, henholdsvis 160x200 cm og 140x200 cm og 1 med enkeltseng 120x200 cm. Trådløst internet. Energivenlig opvarmning pga. varmepumpe.