Dette nyrenoverede og energivenlige pool-sommerhus er højt beliggende på stor naturgrund i det naturskønne område ved Øer, tæt på skov og strand og kun en kort køretur fra Ebeltoft centrum.
Dejlig, delvis overdækket fliseterrasse med havemøbler, liggestole og to grill. På grunden er der desuden sandkasse, gynger og legeredskaber til de mindste feriegæster.
Lys og moderne opholdsstue med masser af dagslys, synlige bjælker, nye vinduer med 3-lags-energiglas og udgang til to terrasser. Her er god spiseafdeling til 10 personer, brændeovn, TV (inkl. TV2), Playstation og Sonos lyd.
Helt nyt og lækkert køkken med induktionskogeplader, køleskab med separat fryser, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Huset rummer 2 gode badeværelser med bruseniche, det ene desuden med vaskemaskine og tørretumbler. Dejligt pool-rum (pool-størrelse 4,9 m x 2,5 m x 1,30 m) med standvands-spa, sauna og badeværelse. Poolen er energioptimeret med ny, effektiv vamepumpe og affugter (2023) og spa’en varmes kun op under brug for at spare på strømmen.
Husets 8+2 sovepladser fordeler sig på 4 gode soveværelser, alle med dobbeltseng, samt stor, veludnyttet hems med sovesofa. Bemærk, at der er 2-3 trappetrin fra stuen ned til soveafdelingen. Der forefindes barneseng og høj barnestol. Varmepumpe med aircondition samt hurtigt, trådløst internet.
Øer ligger kun få kilometer syd for Ebeltoft med de hyggelige, brostensbelagte gader og gode indkøbsmuligheder. Øer Strand er kendetegnet ved lavt vand, store sandbanker og et rigt fugleliv. Her er gode muligheder for fiskeri og vandaktiviteter, og hele området indbyder til dejlige cykel- og vandreture