Med en enestående panoramaudsigt over Ebeltoft Vig til Helgenæs og Samsø ligger dette lækre sommerhus på en kuperet grund med lav bevoksning. Huset er omgivet af åbne og overdækkede terrasser med havemøbler og grill. Smagfuld indretning med fuld havudsigt fra stuen samt brændeovn, TV , stereoanlæg med CD og DVD. Dejligt køkken med keramisk komfur, køleskab med lille fryser, mikrobølgeovn/kombiovn og opvaskemaskine. Dejligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt spa, sauna og vaskemaskine. Gæstetoilet. Husets sovepladser fordeler sig på 3 soveværelser: 2 med dobbeltseng og 1 med 2 køjesenge. Hems. Til de små feriegæster findes barneseng, barnestol og sandkasse.