Dejligt sommerhus beliggende på kuperet naturgrund med panoramaudsigt over Ebeltoft Vig til Samsø fra åben terrasse med havemøbler og grill. Fra den lyse og venligt indrettede opholdsstue er der ligeledes fuld panoramaudsigt. Den hyggelige stue indeholder TV og stereoanlæg med CD. Dejligt køkken med keramisk komfur, køleskab med lille fryser, mikrobølgeovn samt opvaskemaskine og god spiseafdeling. Flot badeværelse med bruseniche, sauna og vaskemaskine. Husets sovepladser fordeler sig på 3 soveværelser: 1 med dobbeltseng og 2 med enkeltsenge. Til de små feriegæster findes barneseng og barnestol.