Husid: mh16383
8 Sovepladser
4 Soveværelser
Vand : 700 Meter
Velholdt sommerhus med pool beliggende midt i et klitlandskab ved Henne Strand. Der er 2 badeværelser med toilet i huset, hvoraf det store badeværelse med sauna er blevet totalrenoveret i 2014.
Huset er indrettet med 4 soverum, hvoraf de 2 er med dobbeltseng og de sidste 2 med to enkeltsenge.
Fra den komfortable opholdsstue med brændeovn er der udsigt til det flotte klitlandskab ved Henne Strand, og I har også udsyn til poolafdelingen, hvor I også kan finde spabad og udgang til en af husets tre læfyldte terrasser.
I forlængelse af husets åbne og veludstyrede køkken er spisepladsen og opholdsstuen, hvorfra der også er udgang til den store terrasse. Her kan I bl.a. nyde børnenes leg i gyngerne eller sandkassen, mens I soler jer bag de læfyldte klitter, som huset er omgivet af.