Husid: mh15488
5 Sovepladser
2 Soveværelser
Vand : 10 Meter
Velbeliggende sommerhus, med egen strand, beliggende i første række kun ca. 10 meter fra Limfjorden. Stranden er meget børnevenlig. Her kan I nyde aftensmaden på terrassen, tilberedt på husets grill, mens I næsten sidder i vandkanten. Huset er lyst og velindrettet med marmor fliser i stuen og på værelser og med opvarmede marmor fliser på badeværelset. Fra såvel huset som grunden er der en unik panoramaudsigt over vandet. I stuen er der fladskærms-tv med danske kanaler samt tilsluttet parabol. Der er stereoanlæg med cd-afspiller. Åbent og veludstyret køkken med opvaskemaskine, moderne keramisk komfur og køle/frys. Husets badeværelse er indrettet med toilet, håndvask, bruseniche og gulvvarme. Til en kølig sommeraften er der brændeovn til at sprede en behagelig varme. Der er vaskemaskine og tørretumbler. Der er terrasse på alle sider af huset, hvorfra der er en fantastik panoramaudsigt til Limfjorden og de naturskønne omgivelser. Inden for få hundrede meter finder I Lemvig Golfbane. Lemvig er en hyggelig by, som tilbyder et bredt udvalg af forskellige forretninger og en hyggelig gågade samt spændende museer og kirker. Der er kun ca. 10 minutters kørsel med bil til det brusende Vesterhav. Inden for en lille halv times kørsel finder I Kystcentret i Thyborøn og JyllandsAkvariet som byder på mange spændende oplevelser. Ca. en times kørsel fra huset finder I Jesperhus Blomsterpark med de mange tusinde blomster. Af større byer i området kan nævnes Holstebro.