Sommerhusområder
Kontakt
Gavekort
Husejer
Sommerhus i Struer

6 Sovepladser

2 Soveværelser

Vand : 500 Meter

Beskrivelse

Lille, idyllisk sommerhus med stråtag, opført i mursten. Huset har historie helt tilbage til 1700-tallet, hvor man kan finde det anført på gamle kort. På egnen er huset kendt af de fleste for sine mange æbletræer på grunden samt sit specielle navn: PipOp. Huset er beliggende på en ca. 2200 m² stor naturgrund med gynge ca. 500 m fra Limfjorden, hvor I finder en børnevenlig strand. Fra såvel huset som fra terrasse og grunden er der udsigt til Limfjorden. Her finder I ro og fred til en afslappende ferie i flot natur og med mange aktiviteter inden for kort afstand.

Huset er udstyret med køkken kombineret med stuen. Køkkenet er veludstyret med keramisk komfur, emhætte, køle-frys og opvaskemaskine. I stuen er der tv med kanaler fra Boxer. Der er desuden minianlæg med cd-afspiller. Til en kølig sommeraften eller en efterårsaften med regn og rusk er der en pillebrændeovn til at sprede hygge og varme. Der er desuden energivenlig varmepumpe i stuen. Der er et badeværelse med bruseniche, toilet og håndvask.

Soveværelse med dobbeltseng samt en dobbeltseng på hemsen, hvortil der er trappe uden gelænder. I annekset er der to værelser i alt med hver sin indgangsdør, i det ene værelse er der en halvandenmands seng til to personer. I det andet værelse er der kombineret vaskemaskine og tørretumbler samt en dobbeltopredning. I skal igennem værelset for at komme til saunaen.

Området byder på mange udflugtsmuligheder. Der er golfbane ved såvel Struer som ved Lemvig. Få kilometer fra huset sejler en lille færge til Venø, som er et spændende udflugtsmål. Inden for en lille time finder I Kystcentret i Thyborøn og JyllandsAkvariet, som byder på mange spændende oplevelser. Inden for samme afstand finder I Jesperhus Blomsterpark med de mange tusinde blomster. Blomsterparken er altid et besøg værd. Af større byer i området kan nævnes Struer, Lemvig og Holstebro. Lemvig byder på et dejligt miljø ved havnen og en hyggelig gågade med et rigt udvalg af forretninger.

Faciliteter

Soveværelse
  • Sovepladser : 6
  • Soveværelser : 2
Badeværelse
  • Bruser
  • Sauna
  • Badeværelser : 1
Afstande
  • Butikker : 800 Meter
  • Restauranter : 800 Meter
  • Vand : 500 Meter
Faciliteter - køkken
  • Opvaskemaskine
  • Køleskab
  • Komfur : El-kogeplader
  • Kaffemaskine : Almindelig
  • Emhætte
  • Fryser
Faciliteter - indendørs
  • Feriebolig : Sommerhus
  • Internet
  • Brændeovn
  • Stereoanlæg
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Opvarmningsform : Varmepumpe
Faciliteter - udendørs
  • Solsenge
  • Grill
Tilgængelighed
  • Husdyr tilladt : Ja
  • Rygning : Rygning forbudt
Udsigt
Sport

Boligens placering

Bliv inspireret af relaterede destinationer