Husid: mh12541
21 Sovepladser
9 Soveværelser
Vand : 375 Meter
Få minutters gang fra Vesterhavet ligger dette sommerhus med swimmingpool, spabad og sauna, der ganske enkelt rummer alt, hvad hjertet kan begære af aktivitets- og udfoldelsesmuligheder.
Den store poolafdeling indeholder foruden swimmingpoolen et standvandsspabad med plads til 4-6 personer, sauna og to brusere, hvor I kan få en hurtig skyller, hvis I kommer fra den udendørs grillhytte eller terrassen.
Der er i alt 4 badeværelser. I poolafdelingen har badeværelset 2 brusere og der er yderligere 2 brusere i selve poolrummet. 3 badeværelser har gulvvarme og sidste badeværelse har elradiator og puslebord.
I aktivitetsrummet kan I kan tage jer et spil billard, airhockey eller spille på Wii konsollen.
Spise-/opholdsrum er smagfuldt indrettet med stereoanlæg med cd-afspiller og hyggekroge med lænestole samt brændeovn, alt sammen medvirkende til at skabe en hyggelig atmosfære.
Husets køkken indeholder to komfurer, tre køleskabe, en stor fryser, emhætte, kaffemaskine og to opvaskemaskiner.
Fra stuen på første sal er der en fantastisk udsigt over Blåvands natur og ikke mindst en enestående solnedgang i Danmarks vestligste by, Blåvand.
Huset ligger på en stor klitgrund i Blåvand og er yderst rummeligt og veldimensioneret. Velegnet til såvel en som flere familie og helt perfekt til familie- og firmasammenkomster op til 21 personer. Huset har ni soveværelser, alle indrettet med gode boksmadrasser.
På den store grund, der omkranser huset, er der naturligvis havemøbler, men der er også tænkt på de mindste gæster med sandkasse, rutschebane og gynger.
Udlejes ikke til ungdomsgrupper.