Er det første gang børnene skal med på ski er det sikre valg Sverige. Her er der om noget børnevenligt og det er muligt bare at tage afsted en weekend hvis det bare lige skal prøves an. I Sverige er der virkelig fokus på børnfamilierne og der er mange snesikre og kolde destinationer. Der er ikke store områder i Sverige som man ser det i Alperne eller Dolomitterne. Men er er stadig mulighed for at blive udfordret i form af dream parks og off piste. Nogle af de mest populære områder for danskerne i Sverige er Isaberg og Vallåsen
Isaberg

Isaberg er Sydsverige største skiområde , det ligger ved byen Hestra, kun et par timers kørsel fra hovedstadsområdet og bliver derfor også kaldt "københavnernes alper". Isaberg har en lang tradition som resort og rekreations område og dens historie går mere end 100 år tilbage. Allerede tilbage i 1920´erne var Isaberg et populært udflugtmål for svenskerne og store politiske arrange,enter blev holdt her. Turistforeningen fra dengang der blev dannet i 1915 melder om 2-3000 turister om året og i 1950 var dette tal steget til 10.000 turister. Denne popularitet gjorde at man i 1938 åbnede den første slalom piste i Isaberg og den er i dag en af Sveriges ældste pister. Derefter fulgte skilifterne da populariteten i Isaberg blev ved med at stige og man fra regeringens side valgte at se på de udendørs ressourcer Isaberg havde at tilbyde.
Udviklingen i Isaberg er stadig i top og den er sidenhen blevet udvidet med flere pister og har i dag et af Sveriges mest moderne snekanon systemer. Der er desuden i 2014 kommet en ny sort piste i området. I dag rummer Isaberg moutain resort 10 forskellige pister, der giver rigeligt med udfordringer til både nybegyndere, børn og til de mere erfarne skiløbere. Isaberget har en god faldhøjde, for en skidebutant uanset alder, så skiløbets grundteknikker kan indøves.
Priser 2015
Liftkort til 1 dag (gælder ikke aftenski):
Voksen: 290 (SEK)
Junior (født 2000-2008): 250 SEK
Barn: 100 SEK
Leje af standard slalomski, skistøvler og stave for én dag:
Voksen (fra): 270 SEK
Junior: 195 SEK
Barn (inkl. hjelm): 135 SEK
*(med forbehold for ændringer)
Hvert år besøger 120.000 skiløbere Isaberg og heriblandt er ca. 80.000 danskere, det gør at det er muligt at finde danske skiskoler til de små børn, så det er lidt nemmere for dem at forstå hvad der bliver sagt. Man skal ikke forveksle en lille skitur til Isaberg med en skiferie i Alperne, men her er hyggeligt og børnvenligt. Sæsonen går fra uge 50 til marts.
Vallåsen

Vallåsen er et godt begynder sted til danskere der ikke før har stiftet bekendtskab med skiferie, det ligger kun 125 km fra København og kan derfor ligesom Isaberg nåes indenfor et par timer, det gør Vallåsen ideelt til en weekend udflugt. Vallåsen har nogle meget korte børne- og øvebakker (lette), en lang grøn nedfart (let),et par blå nedfarter og en rød nedfart med pukkelpist i den ene side (middelsvær). Ifølge Vallåsen er der fem km nedfarter når man tæller alt med, men flere af nedfarterne krydser dog hinanden og har fælles strækninger, så reelt er der ca. det halve antal km. Det, der gør Vallåsen til et ideelt sted for danskere uden særlig skierfaring, er en 1260 meter lang grøn nedfart, hvor man på de første 700-800 meter kan få lidt fart på skiene og øve sin teknik, uden at det på noget tidspunkt bliver "farligt". Nedfarten er genial, hvis det er første gang, man står på ski eller kun har en smule skierfaring. Men for mere øvede er der ikke meget at komme efter i Vallåsen, der er det bedre at tage til Isaberg.
Priser 2015
Liftkort til 1 dag
Voksen: 325 (SEK)
Junior (7-15år): 2775 SEK
Barn: 90 SEK
Leje af standard slalomski, skistøvler, hjelm og stave for én dag:
Voksen (fra): 320 SEK
Junior: 265 SEK
Barn (0-6år): 210 SEK
*(med forbehold for ændringer)
Snekanonerne i Vallåsen er af samme høje kvalitet og mærke som mange af de store skisportssteder i Norge, Sverige og sydpå i Alperne – og de kører på fuld tryk, når blot temperaturen er under frysepunktet, så der er gode chancer for sne. Der er altid mange mennesker på Vallåsen specielt i weekender hvis der er sol og vindstille. Nye ejere i Vallåsen har investeret store beløb i nye lifte og pister til børnene så der er 4 børnevenlige tallerkenlifte og 4 børne pister at slå sig løs på.

Der er mange ski destinationer i Sverige nogle større end andre og nogle mere snesikre end andre. Men det der kendetegner Sverige er ordnede forhold, specielt for børnefamilier. Der er bålpladser, picnicsteder, varmestuer og troldeskove. Det er svært at gå galt i byen ved at bestille en skiferie til Sverige.