Tag på shopping i Spaniens lidt oversete storby, Málaga.

Málaga er lidt en overset storby i det solrige og smukke Spanien. De fleste, der rejser på storbyferie i Spanien, vælger Barcelona eller Madrid. Men der er virkelig gode grunde til at tage flyveren til Málaga. Det er nemt at hoppe på et af lavprivselskabernes fly til Málaga, og det er billigt både at bo og være der sammenlignet med de mere kendte storbyer.

Málaga by night. Foto: Campaya.dk.


Der er faktisk ingen god grund til ikke at tage en smuttur til Málaga.

Her er der mulighed for at kombinere storbyferien med strandturen, og der er heller ikke mangel på kulturelle indslag.

Málaga har et utal af museer og historiske seværdigheder, der tiltrækker både nationale og internationale turister i stort stil. Samtidig er der også et væld af af shoppingmuligheder, og det er muligt at sprænge pengepungen fra tidlig morgen til sen aften.

Det, der venter efter de 3 timers flyvning fra Danmark, er en storby med karakter, her er der butikker i hobetal, men her er også spansk stemning og masser af kulturelle indspark til shoppingturen samt siesta-muligheder på Malagueta stranden.


Hovedstrøget i Málaga. Foto: Campaya.dk.


Málagas hovedstrøg er smuk og endda overdækket. Det gør, at man selv midt i middagsheden kan gå fra forretning til forretning i skygge, og shoppingoplevelsen bliver ikke ringere af Málagas skønne solstråler, der står smuk gennem de lette markiser.


Der er et stort udvalg af butikker i hovedstrøget, der breder sig ud i et utal af små hyggelige gader i den gamle bydel.


Af butikker kan nævnes spanske kæder som Zara, Mango, Massimo Dutti og Pull & Bear. Der er også flere internationale butikskæder og et hav af små lokale forretninger, hvor der kan købes alt fra spanske delikatesser til flamenco-kjoler.


Livet på marinaen leves om aftenen, hvor der er gang i alle de små spisesteder og caféer. Foto: Campaya.dk.


Der er masser af andre shoppingmuligheder i Málaga end hovedstrøget.

Der er blandt andet det nye marinaområde Muelle1, hvor der er en god kombination af butikker, restauranter og caféer. Her kan man nyde shoppingturen sammen med udsigten over vandet og havnen.

Der ligger cirka hver anden dag et stort krydstogtskib til i havnen, og disse giganter kan også nydes fra marinaen.


El corte Inglés. Foto: Campaya.dk

El cortes Inglés

Trænger man til lidt skygge eller aircon, kan man besøge shoppingcenteret El cortes Inglés, som er at finde flere steder i Málaga.

El cortes Inglés er den spanske udgave af Magasin. I El cortes Inglés er der et stort udvalg af lidt dyrere mærker, og her er pænt og dejligt at gå rundt og ose.

Larios centro

Lige ved siden af Gaudi-huset er der et stort shoppingcenter, Larios centro, så hvis man ønsker at være lidt kulturelle sammen med shoppingturen, kan Gaudi-huset rundes, inden man går ind i det store indkøbscenter.


Indkøbscenteret har mere end 90 butikker og restauranter, og der er blandt andet Bershka, Primark, Massimo Dutti, Zara, Pull & Bear og Stradivarious. De spanske kæder har lidt billigere priser her på hjemmemarkedet end i resten af Europa, så der er penge at spare på mærker som Zara, Mango og Massimo Dutti blandt andre.


Larios centro indholder også den engelske shopping gigant Primark. Foto: Campaya.dk.


De store butikker og shoppingcentre har åbent fra 10-22, men man skal være opmærksom på, at mange af de mindre butikker holder siesta fra kl. 14-17


Afslapning

Trænger man til en pause i shoppingen, kan en af de ti strande i Málaga indtages. Malagueta stranden er tættest på byen, den starter lige ved marinaen, og her er masser af solvogne og palmeparasoller at nyde strandturen på.


Melder tørsten eller sulten sig, er der et rigt udvalg af strandbarer langs hele Malagueta stranden.


Malagueta stranden i Málaga. Foto: Campaya.dk.


Hammam Andalús

Hammam al Andalús. 

Er man helt udshoppet, og trænger krop og sjæl til fornyelse, så kan man gå forbi Hammam Andalus.

Så snart man træder igennem de bueformede døråbninger, åbner der sig en ro og stilhed lang væk fra Málagas travle gader.

Har du aldrig prøvet et hammam før, er det absolut et enestående møde med den arabiske badekultur. Se mere her.