Melankolsk sang, hurtige fingre og sanselig dans

Der findes ikke noget meget mere spansk en Flamenco, det skulle da lige være Riorja vin eller serrano skinke. Men Flamenco dansen med den spanske guitar i baggrunden og de udtryksfulde og melankolske toner der flyder fra sangerindens mund og de hårdt trampende danse sko er for mange indbegrebet af Spanien, og det er en sanselig betagende optræden. 

Flamencodanserne er meget udtryksfulde. Foto: Campaya.dk


Man kan opleve flamenco mange steder i Malaga, nogen steder er det lidt mere turistet end andre, vi har valgt at se en original flamenco i de mørke lokaler på museet Mimmi. 

Flamencoens tradition stammer egentligt fra sigøjnere og har aner i både de arabiske traditioner og formentligt også indiske træk. Originalt blev flamencoen kun fremført af en sanger, senere kom guitaren  og danseren til. I 50 og 60 erne var guitaren populær og der så man mange solo flamenco med guitar.


Flamenco på MIMMA museet Foto: Campaya.dk

Man kan inddele Flamenco i tre kategorier der hver især afspejler nogle stærke følelser der spænder fra ensomhed og fortvivlelse til glæde. Sangerinden og danserinden er meget udtryksfulde i både i kropsproget og ansigtet, til trods for jeg ikke har nogen anelse om hvad de synger om får man hurtigt en forståelse for de følelsesregistre de gennemgår i dansen og man kommer helt ind under huden på flamencoen.

Flamencoen bliver ofte fremført af et ensemble med en sanger (eller flere), en guitarist (eller flere) og div. rytmefolk, der leverer håndklap, tramp og rytmiske tilråb. Måske er der en danser eller to.

Flamenco sanger Foto: Campaya.dk

Men der kan også bare være en sanger, der bliver akkompagneret af en guitarist. Eller meget tit en guitarist, der spiller solo. Det er en meget meget smuk og autentisk oplevelse at se et flamenco show. Man skal dog vælge med omhu, hvis man ønsker den autentiske oplevelse da. Vi har set et show på Mimma museet, fremført af Jaleo gruppen. 


Danseoptræden i parken i Malaga. Foto: Campaya.dk

Det er selvfølgelig ikke altid den autentiske og intense stemning man går efter og indrømmet, vi kunne da ikke stå for de små piger og drenge der gav danse optræden i parken i Malaga. Det er måske ikke lige så intenst som showet på Jaleo men det er mindst ligeså underholdende at se de små dansere udføre den udtryksfulde dans.


Der er en vis mystik over flamenco, det er uvist hvor selve dansen og musikken er opstået, men også selv navnet rummer en ukendt oprindelse. Der gisnes om at det kan være romaerne der har brugt ordet og dansen med inspiration fra flamingo fuglen de vil have mødt overalt på deres vej eller det kan være hjembragt af spanske tropper fra den tid hvor Spanien regerede over Flanderen. Flamenco betyder nemlig både flamsk og flamingo.

Ligegyldigt oprindelse, betydning og fortolkning er flamenco en oplevelse man bør unde sig selv hvis man er på besøg i det spanske.