Riverrafting og castagnetter i spansk spøgelsesby

Lørdag morgen kl. 11.00 tager vi 9 mennesker af sted fra Málaga centrum. Med os har vi Ana, som er vokset op i Benamejí, men nu bor og arbejder i Málaga. Vi glæder os alle til at nyde de næste 2 dage i hendes hjemby, langt væk fra støj og larm.

Efter 45 minutter ankommer vi til den lille by Benamejí. Byen ligger 92 km fra Córdoba og tæller ikke mere end 5121 indbyggere. Omkring byen er bygget en mur for at forhindre erosion. For 50 år siden blev halvdelen af byen nemlig skyllet ned i dalen.

IMG_9801.JPG

Midt på pladsen står et smukt palads, som i dag fungerer som rådhus. Ved siden af står kirken Inmaculada Concepcion der blev opført af den rige adel i det 18. århundrede.

20140621_131003.jpg

Der har ikke været megen aktivitet i Benamejí i flere årtier. De unge keder sig og flytter ind til de større byer omkring. Det har sat sine spor ikke blot på bygninger og pladser men på selve atmosfæren. Det føles lidt som en spøgelsesby. 

Vi kommer forbi landsbyens eneste biograf, og Ana fortæller os, at hun aldrig har oplevet biografen åben. Det viser sig, at da ejeren af den smukke biograf døde, døde biografen med ham. Den sidste film blev vist i 1974.

IMG_9813.jpg

Ved frokosttid, sætter vi os på den lokale restaurant Puerta del Sol.

Restaurantejerne og gæsterne er meget nysgerrige efter at høre, hvor vi er fra. Vi får at vide, at vi er de første danskere, der nogensinde har været på besøg i Benamejí. 

Vi får først serveret byens lokale ret, Salmorejo. En lækker kold tomatsuppe blendet med brød, hvidløg og olivenolie serveret med hårdkogt æg og serranoskinke. Derefter bliver der serveret alt fra russisk salat til lomo, carrillada, og flamenquin til dessert.

Efter at have nydt den lange frokost i den tørre varme er vi klar til en siesta. 

Vi kører hen til vores campingområde Los Canos, hopper i badetøjet og holder vores siesta tæt ved poolen. Efter et par timers ro gør vi os klar til middag. Vi skal hjem til Anas mor.

benamejipool.jpg

Vi bliver modtaget med åbne arme og store smil. Efter en rundtur i samtlige af husets værelser - tilsyneladende en meget spansk tradition - nyder vi solnedgangen på taget med en kold tinto de verano i hånden.

Under middagen, beslutter Ana og hendes barndomsven, som er stødt til middagsfesten at vise os en traditionel dans kaldet Sevillanas BolerasEn hurtigt og balletagtig danseform, akkompagneret af kastagnetter i begge danseres hænder. Her på egnen lærer de at danse Sevillanas som børn.

Anas mor hiver guitaren frem, og den spontane mini-forestilling går i gang. Ana og hende ven danser med hurtige skridt og med lige så hurtige kastagnetklap.

Jeg bliver draget helt ind i deres dans og er meget imponeret. Det er en speciel oplevelse at være så tæt på den sydspanske kultur, og jeg tror at vi alle føler os meget beæret over at have fået love til at være en del af det på så tæt hold.

Mætte og glade over den dejlige oplevelse er vi klar til at gå i seng og være veludhvilede til riverrafting imorgen.

Kl. 09.00 næste dag står vi klar ved mødestedet og får instrukser og våddragte udleveret.

IMG_9864.jpg

En time senere sidder vi i en lille bus på vej hen til den nærmeste flod. Vi får de sidste instrukser, og så bliver vi ellers smidt ud i det. 

Det bliver en adrenalinfyldt oplevelse på en flod med lige tilpas nok strøm, til at det bliver både en sjov og en smuk tur. Vi har tid og overskud til at kigge op på træerne, nyde farverne og sige hej til hestene på flodbredden undervejs.

G0031672.JPG

 

Undervejs skal vi prøve at redde hinanden fra det 12 grader kolde vand, og forsøge at kæntre båden med vilje, så vi følte os trygge i tilfælde af, det skulle ske.

Vi oplever stillestående vand midt i floden, også kaldet eddies, og lavthængende grene, som tvinger os til at læne os helt bagover i ægte Matrix-stil.

Efter en sjov tur med masser latter er vi glade og klar til den store paella, vi ved venter os tilbage i lejren. 

Alt i alt en fantastisk weekend, med action, hygge, spansk kultur og smuk natur samlet på et sted. Jeg havde ikke forventet at finde et så idyllisk og autentisk område så tæt på, hvad der til dagligt føles som en storby. Jeg vil til enhver tid anbefale andre at tage bilen eller bussen fra Malaga centrum til Benamejí og opleve den skønne ro og den lokale sydspanske gæstfrihed.