RENGØRING KAN TILKØBES
FORBRUG AFREGNES EFTER AFLÆSNING
LINNEDPAKKER KAN TILKØBES
Perfekte forhold til familieferie i skønne omgivelser. Husets flotte 77 m2 er fordelt på stort køkken alrum, tre dejlige soveværelser samt badeværelse.
Dejlig køkkenniche med alle moderne faciliteter. Her har kokken gode arbejdsforhold og kan let frembringe et forrygende måltid mad. Spiseplads med god plads omkring spisebordet. Spisebordet indgyder desuden til kortspil eller brætspil, hvis familien skal udfordres før middagen. I forlængelse af spiseafdelingen finder i opholdsstuen med væghængt tv og hyggehjørne med både sofa og lænestole. Hele køkken alrummet akkompagneres af skøn brændeovn, der er klar til at kaste sin dejlige varme ud i rummet på de evt. kølige aftener.
I alt råder ferieboligen over tre dejlige, lyse soveværelser. De to er indrettet med dobbeltsenge (to enkeltsenge 90 x 200 cm. stillet sammen som dobbeltseng) og det tredje indrettet med en 3/4-seng (140 x 200 cm). Alle soveværelser har god skabsplads. Feriekufferten kan pakkes ud. Desuden godt læselys ved sengene, så feriekrimien fortsat kan nydes, når I er kravlet under dynen.
Udendørs forkæler ferieboligen med flere terrasser. Træterrasse med havemøbler, to liggestole samt grill. Desuden mindre overdækket træterrasse, hvor de lune sommeraftener også kan nydes, efter duggen er faldet. Sluttelig en flisebelagt terrasse i forbindelse med indgangspartiet.
I kort afstand fra ferieboligen findes lille dagligvarebutik, hvor friskbagt brød til morgenmaden han købes. Starter I dagen med en frisk dukkert i Kattegat, kan morgenmaden efterfølgende indtages hjemme på en af husets terrasser.
HUSDYR:
1 Hund tilladt.
For gæster, der booker via Airbnb, opkræves der et hundegebyr, som betales direkte til udlejer efter booking.
GODT AT VIDE:
P-plads til 3 biler direkte ved ferieboligen.
Et trins niveauforskel mellem køkken/spiseafdeling og opholdsstue.
Forbrug aflæses. Der betales iflg. aflæsning.
Slutrengøring kan tilkøbes.
Udendørs tørreplads/tørresnor til vådt badetøj og vasketøj.
Udendørs bruser.
NÆRMESTE INDKØB:
Minibutik ved Hotel Skagen Strand, 800 meter fra ferieboligen. Nærmeste supermarked findes i Aalbæk by 8,4 km.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Hulsig Station (trinbræt) 600 meter.
SEVÆRDIGHEDER I OMRÅDET:
Danmarks største vandrerklit Råbjerg Mile ligger kun 4 km. fra ferieboligen. Milen kan nås både til fods, på cykel og naturligvis i bil. Turen kan fortsættes til stranden i Kandestederne, hvis I har lyst til en opfriskende dukkert i det vilde Vesterhav. I Kandestederne finder I også Hjorths Hotel hvor der i sommersæsonen serveres frokost, middag eller bare en skøn kop kaffe med hjemmebagt kage.
11 km. nord for Hulsig ligger Skagen, der naturligvis skal besøges i forbindelse med jeres ferie. I skal en tur på Grenen, Danmarks yderste spids, hvor de to have Kattegat og Skagerrak mødes. Tag en tur med Sandormen fra p-pladsen på Grenen og helt ud til spidsen. Turen fra p-pladsen ud til det yderste punkt kan naturligvis også tages til fods, men har I juniorer med, er en tur med Sandormen altid et hit.
Skagens Museum kan også varmt anbefales. Her kan I lære mere om de store Skagensmalere bl.a. P.S. Krøyer, Anna Ancher, Michael Ancher, Holger Drachmann, Carl Locher og naturligvis opleve deres berømte værker.
Tager I gerne på udflugt finder I Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Her finder I stimevis af fisk og havdyr samt legesyge sæler. Et besøg i Ørnereservatet i Tversted kan også anbefales. Her kan I lære mere om de store rovfugle samt opleve dem på nært hold. Har I lyst til en ridetur langs stranden, finder I Langagergaard med islænderheste en kort tur til fods fra ferieboligen. For golfspillere anbefales et spil på den berømte golfbane Hvide Klit i Aalbæk kun 5 km. syd for ferieboligen.