Husid: mh77152
7 Sovepladser
4 Soveværelser
Vand : 5 Meter
Med en hel fantastisk beliggenhed direkte ned til Roskilde Fjord ligger dette velindrettede sommerhus. Udsigten ud over haven og vandet fås bare ikke bedre.
Selve huset består af fire store soveværelser. Det ene værelse med dobbeltseng har skydedør og skøn udsigt til fjorden. Værelse med enkeltseng og en køjeseng har ligeledes terrassedør og udsigt ud over vandet. I den anden ende af huset er der endnu et værelse med to senge, dobbelt skydedør og direkte udgang til terrasse samt fjordudsigt. Det 4. værelse består af 1 enkeltseng.
Der er stort, funktionelt og delvist åbent køkken/alrum og opholdsstue, begge med udsigt til vandet, og fra stuen er der direkte adgang til den store, overdækkede og åbne terrasse. Badeværelse med gulvvarme. Der er fjernsyn, men ingen kanaler. Ved at bruge en Lightning Digital AV Adapter kan I via iPhone eller iPad se tv ad den vej. Området har ikke det bedste internet, men huset har den bedste løsning på markedet. Det er et mobilt bredbånd fra Telenor, der har 15mb ind/ud. Til gengæld er der ingen begrænsning i brugen.
Huset er placeret på en fantastisk, stor grund på hele 2.429 m2. Her er der virkelig plads til at spille fodbold og dyrke alle former for havesport. På grunden findes der et hyggeligt bålsted og hvis I ønsker bare at slappe af, så er hængekøjerne en mulighed. Udlejes ikke til ungdoms- og håndværkergrupper.