Sommerhusområder
Kontakt
Gavekort
Husejer
Sommerhus i Kristianstad N

6 Sovepladser

2 Soveværelser

Vand : 1000 Meter

Beskrivelse

Velkommen til Sveriges måske mindste hytteby. Her kan I leje en eller begge af disse meget charmerende ferieboliger til en meget rimelig pris. Ferieboligerne ligger skønt på en bakke i en bøgeskov – med masser af udflugtsmuligheder i nærheden. Her er elforbruget inkluderet i lejeprisen.

Ferieboligerne ligger i Kaffatorp, ca. 2 km nord for den lille by Arkelstorp og ca. 20 km nord for Kristianstad, der er en større by. Her mødes man af varierende skov, hvoraf store dele er smukke bøgeskove. Udsigten fra Kaffatorp er meget varieret og naturskøn, og der er flere søer i området hvor man både kan bade og fiske (fiskekort). Udover skove og søer er her også skiløjper, træningsbaner og hvide sandstrande.

De to ferieboliger ligger ca. 60 meter fra hinanden. Det betyder, at man har fred og ro, hvis man kun lejer den ene feriebolig, og at man alligevel er tæt på hinanden og har let ved at mødes og være sammen, hvis man har lejet begge ferieboliger.

Ferieboligerne er ens og har begge en opholdsstue i stueplan på 43 m2. Den kombinerede stue/køkken er indrettet med sofagruppe og spiseplads. Der er også en hems på ca. 25 m2 med skrå vægge og med 2 senge. Nedenunder er der 2 soveværelser, hvoraf det ene har en dobbeltseng og det andet en køjeseng til 2 personer. Huset har altså i alt 6 sovepladser, men ejeren anbefaler maksimalt 4 personer, da pladsen ellers kan blive lidt trang. Barneseng og høj stol kan lånes på stedet. Der er garderobeskabe i de to soveværelser.

Begge ferieboliger er bygget i rene naturmaterialer og er isoleret med miljøfibre. Der er fyrretræsplankegulve undtagen på toilettet, i vaskerummet og brusebadet, hvor der er fliser og klinker. Ferieboligerne er veludstyrede med brusebad, vaskemaskine, komfur med ovn, køleskab med fryseboks, radio, tv, mikroovn og med komplet køkkenudstyr.

Ferieboligerne har en overdækket veranda og en terrasse med havemøbler. 300 meter fra ferieboligerne er der markerede stier, hvis I har lyst til at vandre eller jogge i det kuperede terræn omkring den idylliske skovsø Lerjesjön - og måske slutte af med en svømmetur i søen? Der er masser af dyreliv her, som f.eks. elge, hjorte og ræve og også et stort udvalg af planterarter. Vil I ud og ro, kan I tage til søen Immeln, hvor der er kanoudlejning.

Faciliteter

Soveværelse
  • Sovepladser : 6
  • Soveværelser : 2
  • Dobbeltsenge : 1
  • Køjesenge : 2
  • Sovepladser på hems : 2
Badeværelse
  • Badeværelser : 1
Afstande
  • Butikker : 2000 Meter
  • Restauranter : 2000 Meter
  • Vand : 1000 Meter
Faciliteter - køkken
  • Køleskab størrelse (liter) : 120
  • Komfur : El-kogeplader
  • Mikroovn
  • Kaffemaskine : Almindelig
  • Kedel
  • Emhætte
  • Fryser
Faciliteter - indendørs
  • Feriebolig : Sommerhus
  • Radio
  • Vaskemaskine
Faciliteter - udendørs
  • Grill
  • Parkering : Ja
  • Havemøbler
Tilgængelighed
  • Rygning : Rygning forbudt

Boligens placering

Bliv inspireret af relaterede destinationer