Sommerhusområder
Kontakt
Gavekort
Husejer
Feriebolig i Skagen

6 Sovepladser

2 Soveværelser

Strand : 1000 Meter

Beskrivelse

SLUTRENGØRING KAN TILKØBES.
FORBRUG ER INKLUDERET I PRISEN

Skønne rustikke møbler, smukke farver, smarte detaljer, sjov og uformel stil, dejlig lys og venlig atmosfære.

Forrygende ferielejlighed med plads til max 6 personer, der nyder ferien i smukke og meget velholdte omgivelser. Fantastisk atmosfære med flotte og sjove detaljer i hele boligen. Ferielejligheden har overalt det skønneste lysindfald fra specielt ovenlysvinduerne, der på meget delikat måde også er indrettet med gardiner, hvis man ønsker eller har behov for at mørklægge.

I alt 6 sovepladser fordelt på to dejlige soveværelser med dobbeltsenge (2 enkeltsenge 90 x 200 cm. placeret sammen som dobbeltseng). Det ene med nordvestvendt vindue og det andet med ovenlysvindue. I stuen findes en stor sovesofa, hvor der kan redes op til to personer. Skønt badeværelse med hvidmalede vægge, bruseniche, toilet og håndvask samt boligens vaskemaskine og tørretumbler. 

Boligens hjerte er køkken alrummet. Delikat indrettet med skøn spiseplads, hvor der er plads til alle omkring spisebordet. Fin skriveplads og super dejligt hyggehjørne med stor sofa, sofabord samt væghængt tv. Fra køkken alrummet er der direkte udgang til den 40 m2 store gårdhave med masser af havemøbler, parasol og liggestole. Køkkennichen er indrettet med alle moderne faciliteter og der kan trylles de skønneste retter frem med f.eks. friskfanget fisk hentet på havnen, eller dejlig velhængte bøffer fra en af de lokale slagtere. 

I kort afstand fra ferieboligen finder i Skagen Bryghus samt vinbutikkerne 1010 Vin og Holte Vinlager, og dermed burde en eller flere skønne ledsagere til aftenens retter være sikret. Rådhusbageren ligger også lige omkring hjørnet, så friskbagte rundstykker hver morgen er også en mulighed.

Står en af feriedagene i kunstens tegn finder I er væld af skønne gallerier, glaspustere, smykkedesignere og kunsthåndværkere generelt, i bymidten. Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus, der hører til eliten blandt kunstmuseer, findes alle en kort tur til fods fra ferieboligen. Byens mange detailbutikker, caféer og restauranter, lystbådehavnen ved de gamle Bindesbøll Fiskepakhuse, samt de skønne badestrande både nord og syd for Skagen Havn, nåes på en vældig kort cykel- eller gåtur. Og Grenen, den yderste spids af Danmark, SKAL også besøges i forbindelse med din ferie på toppen af Danmark. 

HUSDYR:
1 Hund er velkommen.
For gæster, der booker via Airbnb, opkræves der et hundegebyr, som betales direkte til udlejer efter booking.

GODT AT VIDE:
Ingen udlejning til ungdomsgrupper. Lejer skal være fyldt 25 og være til stede i hele lejeperioden.
Der er to indgangsdøre til ferieboligen - en via Skovvej 5C og en via Sct. Laurentii Vej 78.
Parkeringsplads til 2 biler direkte ved indgangsdøren på Sct. Laurentii Vej 78
Slutrengøring kan tilkøbes.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Bordgrill til rådighed: Rengøring af havegrill er ikke inkluderet i prisen og påhviler lejeren (også ved bestilt eller obligatorisk slutrengøring).

NÆRMESTE INDKØB:
LIDL, 250 meter fra ferieboligen. Bager 160 meter fra ferieboligen.

OFFENTLIG TRANSPORT:
Skagen Station ligger 500 meter fra ferielejligheden.

Faciliteter

Soveværelse
  • Sovepladser : 6
  • Soveværelser : 2
  • Dobbeltsenge : 2
  • Sovesofa : 1
Badeværelse
  • Bruser
  • Badeværelser : 1
Afstande
  • Strand : 1000 Meter
  • Butikker : 270 Meter
Faciliteter - køkken
  • Opvaskemaskine
  • Køleskab
  • Fryser størrelse (liter) : 60
  • Komfur : Induktion
  • Mikroovn
  • Kaffemaskine : Almindelig
  • Kedel
  • Emhætte
  • Brødrister
  • Fryser
Faciliteter - indendørs
  • Størrelse m2 : 60
  • TV
  • Satellit/Kabel TV
  • Skandinaviske kanaler
  • Tyske kanaler
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Strygebræt
  • Støvsuger
  • Røgalarm
  • Gulvvarme : Badeværelser
  • Trådløst internet
  • Byggeår : 1960
Faciliteter - udendørs
  • Gårdhave
  • Solsenge
  • Parkering : Gratis
  • Havemøbler
Tilgængelighed
  • Husdyr tilladt : Ja
  • Antal husdyr tilladt : 1
  • Rygning : Rygning forbudt

Boligens placering

Bliv inspireret af relaterede destinationer