Lys og lækker perle med en helt fantastisk panoramaudsigt ud over Vesterhavet og det uspolerede klitlandskab i Tornby.
Et lyst og lækkert feriehus, beliggende for enden af en blind vej, med en helt fantastisk panoramaudsigt ud over Vesterhavet og det flotte klitlandskab. Feriehuset er fra 1975 og er i 2021 gennemgået en renovering og er på 80 skønne m2. Feriehuset indeholder et stort køkken-alrum med loft til kip, og en hyggelig spiseafdeling med udsigt over Vesterhavet, en dejlig lys stue og et badeværelse med bruseniche, toilet og gulvvarme. Feriehuset har 3 soveværelser, hvor der i det ene soveværelse er en dobbeltseng, i det andet soveværelse en ¾-seng, og i det sidste soveværelse er der 2 enkeltsenge. Alle værelserne og stue er der trægulv. I alt er der sengepladser til 6 personer. Desuden er der gratis trådløst internetadgang i feriehuset.
Feriehusets store naturgrund er beliggende for enden af en blind vej og er på skønne 3.500 m2. Huset har en super lækker og åben vestvendt terrasse på 50 m2, med direkte udsigt ud over havet. Der er fra grunden en direkte sti til Hirtshals Fyr og kun 500 meter ned til en super dejlig badestrand. Indkøbsmuligheder findes kun 3,4 km fra feriehuset.
Besøg Hirtshals Fyr, som ligger meget tæt på feriehuset, og hvortil der er en direkte sti fra huset. Tag op i toppen af fyret og se den storslåede udsigt over Vesterhavet, landskabet og Hirtshals By.