
Sommerhus mh37035
- Sommerhus
- 6 Sovepladser
- 3 Soveværelser
- 1 Badeværelser
Velindrettet feriehus med spa og sauna ( til 2 ) Velindrettet sommerhus med spa og sauna beliggende på stor naturgrund med masser af plads til udendørs leg tæt ved stranden i Lyngså. Huset ligger bare 400 meter fra en skøn børnevenlig badestrand. Her er der altså både dømt afslapning, og samvær i et skønt sommerhusområde, hvor der er en tilbagelænet atmosfære og feriestemning. Feriehuset Huset er lyst indrettet med god plads til familien, der ønsker at holde ferie sammen. Har I mindre børn med, er der barneseng og barnestol til rådighed. Stor stue med vinduer fra gulv til loft, giver en flot udsigt til haven, både fra sofahjørnet og fra spisebordet. I stuen er der også en lille brændeovn, der kan bidrage med varme og hygge på de kølige dage. Rundt om huset er der åbne terrasser, der giver mange muligheder for at nyde udelivet, mens børnene kan få timer til at gå med at lege i havens gynger og sandkasse. Er I to familier eller flere generationer, der ønsker at holde ferie sammen, ligger dette hus ved siden af ID nr. 098819 Mikkelstien 2, hvor der også er plads til 6 personer og udendørs legefaciliteter til børnene. Området Sommerhuset ligger ca. 10 km fra Sæby, hvor der er flere indkøbsmuligheder og seværdigheder. Den gamle bydel er en oplevelse med renoveret huse, vandmøllen, Fiskerstien og området ved kirken og havnen, hvor der virkelig er liv og atmosfære i sommermånederne. Her på havnen er der flere butikker og spisesteder. I centrum af Sæby ligger der flere specialbutikker og spisesteder i gågaderne. Her er der også underholdning på torvet i sommermånederne. Seværdigheder I Nordjylland findes der mange spændende seværdigheder og attraktioner for hele familien. Sæby Miniby viser centrum af byen, som den så ud omkring 1900. Sæbygaard Slot bidrager også til historien om Sæby med dets historiske rammer. I Frederikshavn er Krudttårnet og Bangsbo området en oplevelse, og kører I længere nordpå til Skagen, vil familiens mindre børn begejstres for Bamsemuseet, ligesom Skagensmuseerne og det Grå Fyr er en oplevelse og Grenen, hvor de to have mødes, naturligvis skal opleves. På Nordjyllands vestkyst er Nordsøen Oceanarium og Fårup Sommerland store hits hos børnene.
Faciliteter - indendørs
Faciliteter - køkken
Faciliteter - udendørs
Tilgængelighed
Priser per uge
Pris fra Kr. 3900 Kr. 8180
Populære områder i Lyngså
Sommerhus Danmark | Sommerhus Nordjylland | Sommerhus Frederikshavn | Sommerhus Sæby | Sommerhus Lyngså |
Lignende boliger
