Hold din ferie i skøn ferielejlighed i Skagens absolutte centrum med byens mange caféer, restauranter, seværdigheder og spændende detailbutikker lige uden for døren. Hyggelige omgivelser og skønne kvadratmeter, moderne indrettet med smarte, enkle møbler og flotte trægulve.
To gode, lyse soveværelser med mørklægningsgardiner og fin skabsplads. Det ene indrettet med dobbeltseng, det andet med 3/4-seng. Dejligt, lyst badeværelse med bruseniche, toilet, håndvask samt god skabsplads til medbragte håndklæder og toiletartikler. Boligens vaskemaskine findes også her. Hovedparten af ferielejligheden er indrettet som en stor kombineret spisestue og opholdsstue inkl. køkken. Køkkennichen er indrettet med alle moderne faciliteter inkl. mikroovn. Dejlig spiseplads med udsigt til tagterrassen samt hyggehjørne med sofa og væghængt fladskærmstv.
Perfekte rammer til byferie med gåafstand til det hele.