300 meter fra børnevenlig badestrand ud til Roskilde Fjord,
hvor der er udsigt til Nordskoven ved Jægerspris, finder i dette fine sommerhus med skøn have og stor fliseterrasse, hvor der kan grilles og slappes af i en ugenert have for enden af en blind vej.
Omgivelserne er naturskønne med mulighed for vandreture i kuperet terræn, langs kysten eller i Nordskoven. Der er masser af cykelruter i området f. Eks. omkring Arresø, til Tisvilde Hegn eller til badestranden i Liseleje. Har i bil kan der tages ture til den charmerende Hundested havn med kunsthåndværk, glaskunst og bryggeri, Frederiksværk med gågade og kulturhus eller Frederikssund med restauranter og mulighed for shopping. Det tager ca 45 minutter at køre i bil til København. Der går desuden lokal bus til Frederikssund Station fra hvilken toget går direkte til Københavns centrum. Huset har 2 soveværelser, et badeværelse med brus og vaskemaskine, en større stue hvor sofaen kan trækkes ud til en dobbeltseng.
Huset har en brændeovn, men da der er en mindre utæthed ved skorsten, som afventer snarlig reparation, må brændeovnen ikke anvendes.