Lys og indbydende ferieperle ved Gilleleje – kun 200 m fra vandet
Leder I efter et sommerhus, hvor moderne komfort møder autentisk atmosfære? Dette gennemrenoverede feriehus på 71 m² byder på en lys og venlig base tæt på Gillelejes smukke kyststrækning. Huset er oprindeligt tegnet for Dansk Folkeferie af arkitekt Stefan Kappel i 1985, og renoveret i 2008 ved arkitekt Dorthe Mandrup , og fremstår i dag moderne med hvide flisegulve og pudsede vægge – og med udvalgte designermøbler fra 80’erne.
Indretning og Faciliteter
Hjertet i huset er det lyse køkken-alrum. Her kan I slappe af i en klassisk tremmesofa eller lænestole foran brændeovnen eller nyde en god middag ved spisebordet.
• Køkken: Veludstyret med alt fra opvaskemaskine og mikroovn til alt i køkkengrej.
• Soveværelser: To gode værelser med nyere boksmadrasser og topmadrasser. Det ene med "dobbeltseng" som kan skilles i to, det andet med to enkeltsenge samt to smarte overkøjer, der kan klappes ud.
• Badeværelse: Lyst badeværelse med gulvvarme og håndklædevarmer.
• Teknik: Hurtigt Wi-Fi, stor TV-pakke (DK/Nordisk/DE) og varmepumpe/aircondition.
• Lille arbejdsbord/skrivepult: I stuen og på begge værelser
Livet udendørs
Huset har to skønne terrasser, så I kan følge solen hele dagen:
1. Sydvendt terrasse: Delvist overdækket og helt ugenert. Perfekt til frokost og grillhygge.
2. Vestvendt terrasse: Her kan I nyde aftensolen og på en god dag et lille kig til havet med en kold drink i hånden.
Området og oplevelser
Huset ligger i et tidligere feriecenter, hvilket betyder, at I har masser af aktiviteter lige ved hånden, såsom legeplads, fodboldbane og minigolf. Obs. der er ikke adgang til feriecentrets pools mv. Samtidig er jeres terrasse og lille græsplæne privat.
• Strand & Natur: Kun 200 meter til kysten med fine bademuligheder. Gå ikke glip af den fantastiske solnedgang fra klinten for enden af husrækken! Samt stjernehimlen.
• Gilleleje: Tag den smukke tur langs kyststien (2,5 km) ind til Gilleleje Havn, hvor I finder hyggelige cafeer, restauranter og masser af byliv.
Praktisk information
• Gratis parkering tæt på huset.
• 1,5 km til indkøb og 200 m til nærmeste restaurant (sommerhalvåret).
• Vaskemaskine, strygejern, hårtørrer og rengøringsmidler er til rådighed